Brug den bærbare når du skal markedsføre din virksomhed online

0
4573

Har du lige startet din egen virksomhed, eller har du brug for at markedsføre din virksomhed på ny? – Så har vi lavet en guide til dig, hvordan du bedst kan gøre det online. Hver dag kommer der nye virksomheder til, og det bliver derfor endnu vigtigere at kunne adskille sig fra sine konkurrenter, så kunderne ikke går til dine konkurrenter. Et vigtigt led i at gøre sin virksomhed synlig er at markedsføre virksomheden på internettet. Det har aldrig været lettere at markedsføre sin virksomhed ved hjælp af sin laptop, men det kan være svært at finde den strategi, der passer bedst. Derfor har vi lavet et overblik over, hvad de forskellige medier og midler kan, så du ikke forgæves vælger den forkerte strategi.

 

Definér din målgruppe

Inden du kaster dig ud i de mange muligheder, der er i at markedsføre din virksomhed, skal du kunne identificere din målgruppe. Hvis ikke du kender din målgruppe, vil din markedsføring slå fejl, og dermed vil du ikke sælge dit produkt eller tjenesteydelse. Når du skal finde din målgruppe, skal du selvfølgelig tænke på, hvem du gerne vil sælge din vare til. Sæt dig godt ind i din målgruppe og stil dig bl.a. følgende spørgsmål: Hvem køber mit produkt? Hvilken aldersgruppe har jeg med at gøre? Hvilke interesser har de? Hvad er de villige til at betale? Det er ikke altid nemt at finde sin målgruppe, og derfor kan du få hjælp til dit målgruppevalg, så du er helt sikker på, at din markedsføring er tilpasset til de helt rigtige mediekanaler, som din målgruppe befinder sig på.

 

Markedsfør dig på de sociale medier

Mange virksomheder benytter sig af de sociale medier, men der skal udarbejdes nogle gode strategier, så dit indhold ikke går tabt i de mange nyheder og opslag. Mange tror fejlagtigt, at hvis de blot har en profil og slår noget op engang i mellem, så er det nok, og her er svaret nej.
Facebook er et af de helt store medier, som virksomheder anvender. Du skal som det første finde ud af, hvad du vil opnå med din Facebook profil. Er det at brande dine produkter, eller er det måske til at komme i dialog med dine kunder?
På Facebook bliver der hver dag postet flere hundrede opslag, og dit opslag skal skabe større opmærksomhed end de andre. Det kan du f.eks. gøre ved at slå relevante billeder eller videoer på, da det skaber større opmærksomhed end tekst alene. Husk dog at variere, så dine kunder ikke bliver trætte af det.
På Facebook kan du også oprette annoncer, som kommer frem på din målgruppes Facebookside.
Instagram er også blevet en god mediekanal for virksomheder, hvor der er mere fokus på billeder og hashtag, og her kan du bruge dine kreative evner.
Konkurrencer fungerer rigtig godt på de sociale medier, og herigennem kan du skabe stor opmærksomhed, da de oftest går viralt meget hurtigt.
Der er rigtig mange muligheder på de sociale medier, men lav en strategi før du opretter en profil, så du er sikker på, at du ikke bruger din tid forkert.

 

SEO-optimér din hjemmeside

Når du har lavet en hjemmeside til din virksomhed, er det næste skridt at sikre dig, at folk faktisk også klikker sig ind på den, og det er her SEO-optimering kommer i spil. Den hjælper dig med at få din hjemmeside placeret sig godt på de forskellige søgemaskiner. I dag bliver mange køb fortaget via laptoppen, og derfor skal din virksomhed også komme frem som nogle af de første resultater på f.eks. Google. Når den skal optimeres, skal du finde de søgeord, som passer til din hjemmeside, men også til de ord, der hyppigt bliver søgt på i Google. Et godt værktøj hertil er en søgeordsanalyse, hvor du kan analysere, hvad dine kunder søger på.

Vi håber, at du med denne guide får en ide om, hvordan du skal markedsføre dig online. Mulighederne er mange, men kun med den helt rigtig strategi vil du opnå større opmærksomhed og ikke mindst øget salg.

 

Tidligere artikelRed din telefon med et cover
Næste artikelHar din arbejdsplads en holdbar rygepolitik?
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.