|
Side 1 ud af 6  Laptopworld søsætter nu en 3 trins raket omkring Solid State Drive som vælter ud fra producenterne. Dette koncept er bygget op over 3 artikler, hvor afrundingen bliver en konkurrence i samarbejde med Kingston.com. Præmien er et SSD på 64GB. De 3 artikler vil omhandle Bag om SSD, som vil gå lidt i historie bøgerne, og kommer ind på det rent tekniske. Denne er henvendt til brugeren, som ønsker sig lidt nørd snak, og så den nysgerrige, som vil lærer lidt om denne fantastiske teknologi, hvor der er lagt til overhaling mht. hastighed. Sådan installerer du SSD er næste trin i vores serie, og her vægtes selve installeringen af et Solid State drev. Vi gennemgår her monteringen af drevet i både en stationær og en bærbar. Endeligt slutter vi af med konkurrencen Vind en SSD, hvor gevinsten er et SSD på 64GB som før omtalt
Man vil gennem denne første artikel få et indblik i det som redaktionen vil kalde - Flaskehalsens bortgang. 2010 vil også blive et stort SSD år på Laptopworld, hvor vi vil bringe en bunke anmeldelser af Solid State i alverdens udforminger og udgaver. I sammenhold med lanceringen af dette vil der soleklart dukke spørgsmål op fra Jer, og derfor er planen, at vi samler disse løbende, og smider disse "løsninger" ind i en revision 2 henover året.
Der vil i artikelserien være links, som enten kan uddybe eventuelle spørgsmål, eller også løse nogle af de aspekter, som vi ikke kommer ind på.
Der sker rigtig meget på computermarkedet i dag. Udviklingen har aldrig gået så stærkt, som det er tilfældet nu. Den massive og hurtige udvikling har kastet mange nye ideer, tiltag og teknologier af sig.
(Klik på billedet) ( Kilde - wikimedia.org)
Samtidig stiller vi, forbrugerne, stadig større og større krav til den teknologi, vi omgiver os med – ikke mindst computeren, som i dag kan fås i et utal af variationer og størrelser.
Den store tendens de seneste år har været, at computeren er blevet mindre, tyndere, mere støjsvag og i dén grad meget mere mobile, hvilket helt naturligt stiller flere krav til indmaden i computeren. For den skal kunne holde til rejsen fra skrivebordet, hvor den oprindeligt havde sin plads, til at være en genstand, man tager med sig rundt.
Derfor har det også været aktuelt at kigge på nogle af de mekaniske og bevægelige dele i computeren og finde alternativer, der er mere holdbare. Dette er fx tilfældet med computerens konventionelle harddisk, som er en af de mere følsomme dele i computeren og som reagerer relativt stærkt på slag og rystelser.
|
Det kunne dog være en god idé lige at give artiklen en gennemlæsning før den sendes i "trykken".