Arbejd med den bærbare under armen i Thailand

0
1598

Kunne du tænke dig at leve som en digital nomade med den bærbare under armen, en drink i hånden og udsigt til strande, bjerge og travle byer?

Thailand er måske det bedste sted i verden at gøre dette fra – og også en del af den vugge i Sydøstasien, der i de senere år har været med til at gøre nomaderne både digitale og cool igen.

I dag er der digitale nomader både i det nordlige Thailand i form af Chiang Mai og Chiang Rai og i særdeleshed i de sydlige egne i blandt andet Phuket, Pattaya og hovedstaden Bangkok med imponerende 30 millioner indbyggere.

Hotel + Apartment = Aparthotel

I de fleste store byer kan du finde et stort udbud af det såkaldte aparthotels – også kendt som serviced apartments. Det er en hybrid mellem apartments (lejligheder) og hoteller for de mange gæster, der bliver i længere tid ad gangen. Det er både digitale nomader, der slår sig ned for en måned eller to ad gangen, men også de traditionelle thailandske turister – europæere der kommer i vintermånederne for at slappe af og nyde det gode vejr.

Et aparthotel koster dig fra få tusinde kroner om måneden og er din egen lejlighed med møbler og internet. Du får sædvanligvis også redt sengen, vasket dit tøj og gjort rent –  i hvert fald en gang om ugen.

Hvis du skal drage en parallel til Danmark, findes der blandt de mange hoteller i København enkelte hotellejligheder, hvor du også får adresse og rengøring – herunder Charlottehaven på Østerbro og Bella Sky samt Stay på Amager. I Danmark er det dog en luksusgode, du betaler 20-30.000 kroner om måneden for – hvilket ikke kan siges om de billige thailandske ækvivalenter.

Hvis du gerne vil leve billigt, kan du finde hostels ned til 20-30 kroner per nat inklusive morgenmad.

Du kan se en oversigt over billige hoteller her.

SIM-kort til internet

Internet er et problem, når du rejser rundt som digital nomade i Thailand. Du ønsker ikke at koble dig på frit tilgængeligt internet her og der, fordi det er usikkert. I stedet bør du købe et lokalt SIM-kort med forudbetalt data, du herefter kan bruge som hotspot med din telefon.

Telefoni er dyrere (både relativt og absolut) end det er i Danmark, men det er der ikke noget at gøre ved: Data er en af de ting, du har brug for, men som du også kommer til at betale nogle penge for.

Imodium + og en god rejseforsikring

Sidst, men ikke mindst, skal du have de samme råd som alle andre rejsende i Thailand:

  • Imodium Plus er en god beskyttelse, hvis du får tynd mave. Det sætter en prop i systemet. Det koster tæt på ingenting i de thailandske apoteker.
  • Sørg for at spise fiberrig mad. Der er færre fibre i den thailandske kost, end hvad du er vant til fra Danmark, og det kan også skabe problemer med maven.
  • Spis ikke mad fra gaden. Thailænderne kan godt, men du er som dansker slet ikke vant til deres bakterier – hverken typen eller mængden af samme.

Pas godt på dig selv og god rejse!

Tidligere artikelHvad kommer Persondataforordningen til at betyde for Facebook annoncering?
Næste artikelSådan undgår du lag, når du gamer
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.