|
Skrevet af Markus Zeenk
|
|
Mandag, 15. august 2011 07:04 |
Vi modtager dagligt utallige henvendelser fra producenterne eller forhandlere, som ønsker vi gennemgår deres produkter, og ind i mellem finder vi lidt alternative produkter i blandt deres tilbud. Her kommer et kig på en lille højtaler fra Sony Ericsson, som er lige til at have i lommen. Den er lavet til smartphones, og fungerer både som højtaler og stander til telefonen. Udformet som et lille aluminiumrør, ser den også ret cool ud.
Vi tager en kort tur gennem produktet, og ser på, hvad det rent faktisk er du får for pengene. Vi ser også frem imod en grundig test af et high end produkt fra danske XNB, som blandt andet er pumpet med det nyeste nye ATI HD6990 2GB, og Intels nyeste Core i7-2860QM. Så der er lagt op til guf!
Produktet er udlånt af Mytrendyphone.dk
Konfiguration
Highlights fra producenten:
- Forbindelse: 3.5 mm jackstik
- Længde: 110 mm (når den er lukket)
- Vægt: 70.3 g uden batterier (103.7 med batterier)
- Farver: Sølv med hvid
- Perfekt lyd
- Lille, letvægts og transportabel
- GreenHeart: konstrueret i genbrugsmateriale og med miljøvenlig emballage
Pris: 280 kr.
Køb den hos http://www.mytrendyphone.dk/
Pakkens indhold
- Sony Ericsson Media Speaker Stand MS-430
- 3 AAA-batterier
Lækker lyd, lækkert design
Næsten 300 kr. lyder af meget for en lille telefonhøjtaler, men den her er faktisk lige ved at være det værd!
Klik for stort billed
Skærme og hardware i smartphones er efterhånden ved at være i så høj kvalitet at film kan ses i HD kvalitet på farten. Problemet er bare at højtalerne i telefoner generelt er noget møg. Denne højtaler kan tage lyden op i et niveau som passer bedre til HD video. Den spiller ikke voldsomt højt, men til gengæld spiller den rigtig rent, og gør lyden meget mere virkelighedstro, når man altså er ret tæt på højtaleren.
Klik for stort billed
Der er ingen volumekontrol på selve højtaleren, men en indbygget forstærker som ikke kan indstilles, så man skruer op og ned på selve telefonen. Den kører på tre AAA batterier, som følger med i pakken. Den har været brugt dagligt i over en uge i adskillige timer og er ikke løbet tør for batteri endnu, så man må sige at den holder ret længe på et sæt batterier.
Klik for stort billed
Højtaleren er designet så den fungerer som en støtte til telefonen, så den kan stå selv. Den ligner et lille metalrør når den er lukket sammen. Den er ca. 11 cm lang og har en diameter på ca. 3 cm. Den åbnes ved at trække den ene ende ud og rotere den, så selve jack-stikket, som ligger gemt inde i røret, ligger ned langs bagsiden.
Markedet for denne klasse af højtalere svømmer i billigt skrammel, som næsten ingenting koster, og spiller lige så dårligt som man kunne forvente af prisen. De er lavet er let plastic og ikke særlig pæne at se på. MS-430 er derimod en fryd for øjet, med sit minimalistiske design, og robuste byggekvalitet, er den rigtig lækker, og samtidig kompakt nok til at have med overalt.
Klik for stort billed
Det er ikke en højtaler som spiller et hotelværelse op til fest, men hvis man ligger i telt med et par venner eller en kæreste og vil se en film på mobilen, er den perfekt. Lyden bliver meget mere virkelighedstro, og højtaleren støtter telefonen, så den kan stå selv.
Klik for stort billed
Konklusion
Det er altid rart at have lidt underholdning med sig, og i højere og højere grad bliver smartphones brugt til underholdning i form af film og musik. Det hjælper utroligt på oplevelsen af denne slags ting at lyden er bedre kvalitet end man får ud af telefonens egen højtaler. Der findes mange, meget billigere, alternativer som man kunne vælge også, men ingen i samme kvalitet, både designmæssigt og lydmæssigt, som MS-430.
Et helt igennem godt produkt, som kan præcis hvad det skal kunne – intet mere, og intet mindre. Klart værd at investere i!
Køb produktet hos http://www.mytrendyphone.dk/
Positiv: Lækkert minimalistisk design God lyd Meget mobil Holder længe på et sæt batterier
Negativt: Dyr Spiller ikke så højt
|