|
Skrevet af Mikkel Secher
|
|
Onsdag, 22. juni 2011 13:32 |
Vi har fået Creatives to nye headset, henholdsvis Tactic3D ALPHA og SIGMA til test. Efter at have kigget på SIGMA, og set den fantastiske kvalitet af det, var forventningerne høje, til den kun 100 kr. billigere lillebror ALPHA. Vi begynder også så småt at drosle test af tilbehør ned, og holde fokus på mange tests af laptops. Dette især op i mod skolestart. Vi vil også stætte projekt igang. Vi kalder det for Ugens laptop.
Der er stort set ingen forskelle at se når man bare ser billeder af de to headsets, men indvendigt er der nu forskelle som desværre gør at det er dumt at vælge APLHA frem for SIGMA med den lille prisforskel.
Ugens laptop vil omhandle gennemgang af ugens reklamer, og finde den vi mener er bedst samt en lille gennemgang om produktet.
Konfiguration
Målgruppe: Gamere
Specifikationer ifølge producenten:
Hovedtelefoner:
- Driverenheder: 40 mm Neodymium-magnet
- Frekvensgang: 20 Hz-20 kHz
- Impedans: 32 ohm
- Følsomhed: 100 dB/mW
Mikrofon
- Mikrofontype: Støjreducerende kondensator
- Frekvensgang: 80 Hz ~ 14 kHz
- Impedans: < 2,2 Kohm
- Følsomhed: -41 dBV/Pa
Pris: Omkring 330 kr. (Edbpriser.dk - 22-06-2011)

Konstruktion & Design
Pakkens indhold
Creative Tactic3D ALPHA, USB lydkort og et par manualer
I forhold til SIGMA, er der stort set ingen visuel forskel, men man kan godt mærke forskellen ligger i materialevalg, som f.eks. metalkerne i hovedbøjlen. ALPHA føles ikke nær så robust som SIGMA, det er en hel del lettere, og føles mere plasticagtigt. Ørekopperne er ca. 1cm mindre i diameter, men alligevel store nok til at ørerne lige præcis passer ind i dem, dog er det ikke helt ligeså behageligt at have på som storebror. Kopperne er heller ikke helt ligeså fleksible, de kan kun vippe par grader i hver akse, men det er igen nok til at de ikke skaber ubehag.
Ledningen er igen flad, hvilket stadig er ret lækkert, specielt hvis man rejser meget til lan-partys og har dem med i tasken. Ledningen bliver ikke nær så filtret når den har denne form.
Mikrofonen kan også tages helt af headsettet, og faktisk skiftes ud med en hvilken som helst anden mikrofon som har et standard 3.5 mm jack stik.
På ledningen finder man også samme ting som på SIGMA, nemlig en volumekontrol og en klips til kraven så ledningen ikke løber løbsk.
Det er faktisk præcis de samme ting som er brugt i SIGMA. Mikrofonen er nøjagtig den samme, ledningen er nøjagtig den samme, USB lydkortet er nøjagtigt det samme. Selv driveren er den samme.
De eneste to steder der er en forskel er altså på størrelsen og materialerne. Driverne i ALPHA er ikke i nærheden af den kvalitet som SIGMA præsterer, og headsettet føles bare ikke lige så seriøst som storebroderen.
Lydkvalitet
Det er her den egentlige forskel mellem SIGMA og APLHA ligger. På papiret er forskellen bare en 40 mm driver imod en 50 mm driver og det ser måske ikke ud af meget, men kvalitetsforskellen er ret stor. Objektivt set spiller ALPHA super lækkert, med rigtig god dyb bas og helt klare mellemtoner og diskanter. Så det er ikke fordi lydkvaliteten på headsettet er dårlig, SIGMAs er bare bedre. Så det er svært at råde nogen til at købe ALPHA, når forskellen på de to headsets pris kun ligger på omkring 100 kr.
Softwaren i kan stadig de samme tricks med dette headsets mikrofon, som den kunne med SIGMA. VoiceFX ændrer stemmen live, så man f.eks. kan lyde som en robot når man snakker i mikrofonen. Det er en meget skæg gimmick.
Konklusion
For et par uger siden kaldte vi SIGMA for ”genialt”. Det kan man ikke sige om dette produkt. Det er rigtig godt, men man bliver bare ikke overrumplet af kvaliteten af materialer og lyd som man gjorde ved SIGMA. Med en pris på 330 kr. ligger ALPHA kun 100 kr. under storebror SIGMA, og man er virkelig en tosse hvis man ikke skraber de sidste 100 kr. sammen, og køber det i stedet for. De ekstra penge giver bedre komfort, da ørekopperne er større og sidder bedre rundt om ørerne, bedre byggekvalitet og bedre lydkvalitet. Samlet er disse forskelle meget mere værd end en hund. Men det er stadig et super headset.
Positiv: God lydkvalitet USB lydkort Mikrofonen kan tages helt af Flot design Billigt
Negativt: Det kan ikke betale sig at købe dette frem for SIGMA
| Konstruktion: | 3 / 5 | | Innovation: | 4 / 5 | | Pris: | 4 / 5 | | Udseende: | 4 / 5 | | Tilbehør: | 2 / 5 | | Samlet: | 4 / 5 |
|