Det var en meget skeptisk anmelder der pakkede Creatives Wireless Music System ud af æsken. Bruger man computeren som musik - eller filmafspiller, og har sat den til anlæg og fjernsyn, er det meget normalt, men også træls, at være nød til at trække kabler for at få lyd på sit anlæg. Kablerne er nødvendige for at få ordentlig lyd. Eller sådan har det i hvert fald været indtil nu.
Det er meget overraskende at Creative har lavet en løsning som gør kablerne overflødige, uden det koster lydkvalitet. Imponerende! Las os tage et grundigt kig på, hvad der er vi har modtaget.
Konfiguration
Highlights fra producenten:
- Stream al musik, herunder iTunes®, Windows® Media, Internet Radio, YouTube® eller online-musiktjenester.
- Førsteklasses trådløs musik gjort nemt - der kræves ingen drivere til omgående streaming.
- Plug-and-play USB-transmitter fungerer med alle stationære, notebook og netbook pc'er og Mac'er, der kræves ikke netværk.
- Kompakt Sound Blaster Wireless Receiver forbinder dig med dit Hi-Fi eller enhver strømført højttaler op til 31 m fra din transmitter i hele dit hjem.
- Medfølgende fjernbetjening for nem justering af lyd og afspilning af afspilningsliste.
- Udvid dit system i hjemmet ved blot at tilføje Sound Blaster Wireless-receivere, -højttalere eller -hovedtelefoner, og brug den medfølgende software til at streame musik til alle eller valgte områder.
Specifikationer ifølge producenten:
- Afspilning: stereo op til 16bit/48kHz
- Optagelse: op til 16 bit/48kHz
- Trådløs transmission: op til 30m @ RF 2,4 GHz
- Tilslutning: Mic In/Line In, hovedtelefon/front venstre & højre højttaleroutput, trådløs tilslutning til Sound Blaster Wireless Receivers eller Sound Blaster Wireless-højttalere og -hovedtelefoner (fås separat)
Minimumsystemkrav
- Tilgængelig USB-port
- 600MB ledig plads på harddisken
- Cd-rom- eller dvd-rom-drev
- Hovedtelefoner eller højttalere med forstærkere (fås separat)
- Microsoft® Windows® 7 (32 bit eller 64 bit), Microsoft® Windows Vista® (Service Pack 1, Service Pack 2, 32 bit eller 64 bit) eller Microsoft Windows® XP (Service Pack 2, Service Pack 3, 32 bit eller 64 bit eller Media Center Edition 2004 eller nyere)
- 1,66 GHz Intel® Pentium® M, Intel Core™, AMD Turion™ eller lignende mobil processor
- 256MB RAM (512MB RAM for Windows Vista, 1GB anbefales)
Pc:
- Kun Intel-baseret processor
- Apple® Macintosh® OS X (version 10.4.4 eller nyere)
Pris: Ca. 930 kr.
Pakkens indhold
Pakken indeholder USB senderen, modtageren, en fjernbetjening, jack/phono kabel, og drivere/manualer.
Beskrivelse af produktet
(Klik for stort billed)
Lad os starte med at se, hvor fine ord producenten smider efter produktet. Herefter ser vi om den rent faktisk holder.
"Citat start"
Spil trådløs musik overalt i dit hjem! Sound Blaster® Wireless Music System opgraderer din pc eller Mac til et førsteklasses trådløst lydsystem på få minutter. Sæt blot transmitteren i en USB-PORT, tilslut receiveren til dit hi-fi eller dine strømførte højttalere og stream musik fra en hvilken som medieafspiller på tværs af værelset eller rundt omkring i dit hjem - ingen kabler eller netværkskonfiguration kræves. Udvid dit system i hjemmet ved at tilføje Sound Blaster Wireless-receivere, -højttalere eller -hovedtelefoner*. Styr afspilningen fra en hvilken som helst receiver med den medfølgende fjernbetjening, og installer softwaren til intuitiv styring af flere receivere. *Yderligere Sound Blaster Wireless receivere, højttalere og hovedtelefoner fås separat.
"Citat slut"
Mange er skeptiske over trådløse enheder, ikke kun når der er tale om lyd, men også når det kommer til mus og keyboards. Samtidig kan meget få benægte, at er indviklede ledninger er træls. I gamle dage var skepticismen begrundet. Man oplevede lag, unøjagtighed, og kort rækkevidde, med de gamle trådløse teknologier. Nu til dags bruger man 2,4 Ghz Wireless båndet, og Bluetooth, som også ligger i samme område, til trådløse enheder. Begge dele har rigtig god forbindelse, er meget hurtige, og rækker forholdsvis langt. Forskellen ligger hovedsagligt i, at Bluetooth enheder kan ”parres” med forskellige enheder. Dvs. at man f.eks. kan sætte et Bluetooth headset til alle mulige forskellige enheder, som understøtter teknologien. 2,4 GHz Wireless enheder er parret med en receiver fra fabrikken, så de har plug-and-play funktionalitet. Dette er en af disse slags enheder, og der skal derfor bare trykkes på en knap på modtageren, og så er den trådløse forbindelse oprettet. USB senderen, skal bare sættes til computeren, og fungerer det hele fuldstændig som hvis højtalerne var forbundet med ledning.
Konstruktion & Design
(Klik for stort billed)
Dette er et produkt som ikke fylder ret meget, men har en meget vigtig funktion. I princippet kan receiveren pakkes helt væk bag højtalerne eller anlægget, og USB senderen kan sættes i på bagsiden computeren, og dermed er hele systemet gemt væk. Det betyder selvfølgelig at fjernbetjeningens funktioner ikke kan bruges, men til gengæld er hele systemet skjult.
(Klik for stort billed)
Hvis man alligevel vil have receiveren stående fremme, er den bestemt ikke grim. En lille blanksort boks med afrundede kanter og hjørner. På oversiden er der ”frem”, ”tilbage” og play/pause knapper, som virker ligesom medieknapperne på et tastatur.
Performance
Man glemmer fuldstændig at enheden er sat til efter et par minutter, for det er helt umuligt at høre forskel på den trådløse lyd og den med kabel. Med mindre man er super audiofil vil det være en stor udfordring at identificere hvornår der afspilles igennem luft og hvornår der afspilles over kabel. Produktet leverer altså præcis hvad det lover. Dette er et meget seriøst alternativ til at trække kabler. Og det bedste ved det hele er at det kan skaleres, så man kan købe flere receivere og sætte til samme sender. På den måde kan man sende den samme lyd rundt i et helt hus. Andre af Creatives produkter, som f.eks. Gigaworks T20W Speakers kan også sættes til samme USB sender.
(Klik for stort billed)
Udover det, er der også indbygget et lydkort i senderen så musikken kan blive forbedret af X-Fi Audio enhancement. Det kan slås til og fra ved hjælp af fjernbetjeningen, men der er ikke meget kvalitetsmæssigt, at komme efter her. Det er meget svært at høre forskel på om det er tændt eller slukket.
Konklusion
Sjældent har et produkt leveret varen så godt som Sound Blaster Wireless Music System. USB senderen sættes til computeren, receiveren sættes til højtalerne og vupti er systemet oppe at køre. Det virker så godt, at man ikke kan høre forskel på et normalt kablet system og dette. Prisen er høj, men det er pengene værd. Det kan både udvides med Creatives egne Wireless højtalere og headphones, og også med flere receivere som kan købes separat.
Helt igennem et super produkt!

Positiv: Super lydkvalitet Kan skaleres med flere receivere og højtalere Plug-and-play opsætning
Negativt: Lidt for dyr
| Konstruktion: | 4 / 5 | | Innovation: | 5 / 5 | | Pris: | 3 / 5 | | Udseende: | 4 / 5 | {Tilbehoer 4}| Samlet: | 4.5 / 5 |
|