|
Tiden er kommet til endnu en test af Arc familien, og denne gang et super lækkert tastatur. Arc Keyboard er et lillebitte trådløst tastatur fra Microsoft, designet så det passer til Microsoft Arc Touch Mouse som vi for ganske nylig også har testet. Tastaturet har en masse fordele, men desværre også et par uheldige designvalg, som er meget svære at vænne sig til. Husk alle billeder er klikbare.
Alligevel er tastaturet et af de bedre vi har haft fingrene i, og uden tvivl et af de allerbedste tastaturer til dets målgruppe.
Husk også vores fan site på Facebook. Intro billede er fra Microsoft
Konfiguration
Målgruppe: Kontor- og dagligdagsbrugere.
Highlights fra producenten:
- Battery Life Indicator - Glowing light tells you when battery is low. Press function + escape to easily turn the keyboard on and off.
- Clean lines and eye catching shape - Show it off with an eye-catching shape that complements your style.
- Lightweight and Compact - Works here, there and everywhere.
- Stowable Nano Transceiver - Leave the transceiver plugged into your PC, or stow it in the keyboard.
- 2.4 GHz Wireless - Be free with wireless technology.
- 3-Year Limited Warranty
Pris: Ca. 328 kr.

Pakkens indhold
I pakken finder man næsten kun det nødvendige. Microsoft Arc Keyboard i et beskyttende filthylster, to AAA batterier, en nanostørrelse USB Receiver og en manual.
Konstruktion & Design
Der er ingen tvivl om at dette er et kvalitetstastatur. Det er lille og solidt, men alligevel meget let. Overfladen er blank sort, og tasternes overflade er behagelig under fingrene.
Bagsiden er hvid, og har et lille rektangulært hul med en magnet i, hvor man kan placere USB receiveren under transport.
Tastaturet står på fire gummidutter, som holder det godt fast på underlaget, så det det ikke skrider når man skriver. Der er ikke noget numerisk tastatur, og piletasterne er smeltet sammen til en knap. Selve tastaturet er buet, så det er højst i midten, og bliver lavere ud imod kanterne. Der er ingen mekanisme til at hæve tastaturet, så man kan ikke ændre vinklen.
Designet er, som navnet antyder, i samme stil som Microsofts Arc Touch Mouse. Og de ser da godt ud sammen når de står på skrivebordet og pynter.
Tasterne Tasterne har aktiveringsdybde på omkring to millimeter, så man skal ikke trykke dem ret langt ned når man skriver. Tasterne er adskilt helt, ligesom på mange nyere laptoptastaturer (i stil med Sony, Apple og Asus). De er lidt tungere at trykke ned, og fjedereffekten er lidt kraftigere end på laptoptastaturer, hvilket gør tastaturet nemmere at skrive hurtigt på.
F1-F6 er placeret det sædvanlige sted, og F7-F12 på de samme knapper, man får fat i dem ved hjælp af Fn tasten ved siden af Alt Gr. Fysisk er de ikke lige så behagelige at trykke på som resten af tasterne, de er tungere og trykke ned, og har ikke noget ”klik” ligesom de andre taster. Delete knappen er af samme type, og befinder sig lige over backspace. Det tager lang tid at vænne sig til placeringen af knapperne, specielt Home og End knapperne er svære at ramme uden at kigge ned. Havde tastaturet været bare en centimeter eller halvanden bredere, havde der været plads til en række knapper mere i højre side, og man kunne have flyttet Home og End derned, samt have delt piletasterne ud på de fire knapper har vænnet sig til at bruge igennem alt den tid man har brugt et tastatur.
Funktion & Brug
Skrivning Tastaturet er behageligt at skrive på, og det tager ikke lang tid før man får fart på skrivearbejdet. Desværre er placeringen af Home og End meget svær at vænne sig til, og sidder efter en uges daglig brug af tastaturet, ikke rigtigt i fingrene, så man kan ramme dem uden at kigge ned. Delete knappens placering har man hurtigt vænnet sig til da den er samme sted som på de fleste laptops. Den skæve placering af disse knapper er dog ikke det største problem når man skriver, det største problem når man skriver, er piletasterne - eller nærmere piletasten. De fire normale taster er smeltet sammen til én ”D-knap” (D for Directional). Man skal altså trykke i kanterne af knappen for at rykke cursoren i den ønskede retning – det er ikke nogen nem opgave når man skriver hurtigt! Efter en uges daglig brug, laver man stadig konstant fejl når man forsøger at bruge den. Det er virkelig ærgerligt, for udover dette uheldige designvalg er tastaturet faktisk rigtig virkelig godt at skrive på.
Gaming Er man på udkig efter et gamingtastatur er dette absolut ikke et godt valg. Det har ingen anti-ghosting funktionalitet, så man kan ikke trykke mere end 4 knapper ned samtidig. Reaktionstiden på knapperne, er heller ikke i top, som på specialiserede gamingkeyboards. Man oplever således, under gaming, at ikke alle tastetryk bliver registreret i kampens hede. Dette er et dagligdags tastatur til den normale bruger, som ikke bruger sin computer til andet end skrivearbejde, og normal browsing af nettet.
Ekstra
Man finder ikke mange ekstrafunktioner på dette ultrakompakte tastatur. Der er dog knapper til at skrue op og ned, og mute lyden med. I Microsofts reklamefilm bliver tastaturet brugt som ”fjernbetjening” til en mediecentercomputer, og størrelsen på tastaturet gør at der nemt bliver plads til det på sofabordet. Holder man tastaturet så tommelfingeren hviler på piletasten, bliver den straks meget smartere. Det føles ret naturligt at bruge den på denne måde – ligesom man er vant til fra controllere til diverse konsoller. Designvalget at piletasten på denne måde kan være med henblik på at holde tastaturet på denne måde. Manglen på medieknapper er en træls hvis man skulle bruge det som fjernbetjening, men ikke noget stort problem.
Konklusion
Microsoft Arc Keyboard er et smukt og velbygget tastatur. Det egner sig godt til hverdagsbrug, og er flot at have stående på skrivebordet sammen med Arc Touch Mouse. Er man på udkig efter et gamingtastatur går man galt i byen med Arc Keyboard, men skal man have skiftet sit dagligdagstastatur til skole eller kontoret, er det et rigtig godt bud. Den uheldige placering af Home og End knapperne kan man vænne sig til, men at piletasterne er smeltet sammen til en knap er en anden sag, hvis man kun skal bruge det til at skrive på. Efter over en uges brug, laver man stadig konstant fejl, når man prøver at flytte cursoren med piletasten. Knappen er kun smart hvis man holder tastaturet i hænderne som fjernbetjening til et mediecenter. Kan man leve med dette skal man helt sikkert anskaffe sig dette keyboard. Knapperne er supergode, og tastaturet har den helt rigtige størrelse og krumning så man kan skrive rigtig hurtigt, og næsten uden fejl. Tastaturets størrelse og medfølgende hylster gør også at det er nemt at have med i tasken, som alternativ til ens laptops tastatur. De 300 kr. er en fair pris for dette kvalitetstastatur, uden nogen specielle features eller gimmicks.

Positiv: Flot design Velbygget God ergonomi
Negativt: Uheldig placering af Home og End tasterne Dårligt designvalg at samle piletasterne til én knap Ikke Bluetooth
| Konstruktion: | 5 / 5 |
| Innovation: | 3 / 5 |
| Pris: | 4 / 5 | | Udseende: | 5 / 5 | | Samlet: | 4 / 5 |
|