|
Kender du det: Man har det bedste intentioner om at lave backup af sine filer, men får det bare aldrig rigtigt gjort, og man tænker først over det når det er for sent. Med Sandisk Ultra Backup lancerer SanDisk en ny løsning til sikkerhedskopiering af filer.
Sandisk Ultra Backup er en USB stick, der automatisk tager backup af udvalgte filer ved tryk på en knap. Udover sikkerhedskopieringen beskyttes indholdet af USB sticken af AES kryptering med software indbygget på nøglen, således er det ikke mulighed for fremmede at få adgang til dine filer, hvis du skulle miste den.
Specifikationer
Målgruppe Denne disk henvender sig til alle med behov for jævnligt backup af filer samt ønske om sikkerhed for at ens filer ikke er sikrede hvis man skulle miste USB nøglen
Interface USB 2.0
Dimensioner 10x20x73mm
Størrelse 8GB, 16GB, 32GB eller 64GB - Det er 32GB modellen vi har haft til test
Pris 850,-DKK
Produktet er venligst udlånt af Sandisk
Pakkens indhold
Sandisk Ultra Backup er en forholdsvist stor USB stick udført i mat sort plast, med blanke striber langs siden. Selve stikket trækkes ind under transport og skubbes ud ved brug. Sticken er låst i disse stillinger, og låses op med et let tryk, så den ikke smutter ud og ind når det ikke er meningen samtidigt med at den er let at benytte. På toppen er der en lille knap til automatisk udførelse af backup. I låseknappen er indikatorlampen diskret gemt væk, således at den ikke kan ses medmindre der er lys i den. Generelt føltes sticken overraskende let, men er udført ret gennemført, knappen til backup giver et godt fast klik når den trykkes ned.
Software
Med Sandisk Ultra Backup følger backup software som køres direkte fra sticken. Første gang USB sticken sættes til computeren bliver man bedt om at installere Sandisks U3 software som her inkluderer backup-løsningen. Opsætningen af backup klares første gang programmet køres, og her er der mulighed for at vælge hvad og hvordan der skal foretages backup.
Som det kan ses af billederne kan der vælges hvilke foldere der skal foretages backup af, samt hvordan denne skal forløbe. Der er mulighed for at lave backup ved tilslutning af sticken eller løbene (live). Alternativt kan backuppen altid startes ved at trykke på backup-knappen direkte på sticken.
Dagligt brug
I dagligt brug er det rigtigt nemt at sikre at man altid har backup af sine vigtige filer, idet man ikke aktivt skal starte et stykke software for at det sker, der er bare at sætte sticken i. Man skal dog med den indbyggede software være opmærksom på, at det er en backup software og ikke en synkroniserings software, dette giver sig bl.a. til udtryk i måden filerne placeres på sticken. Man kan godt komme til dem uden at starte backup programmet, men de ligger godt begravet i mappestrukturen. Samtidigt vil der også ofte på stikken forekomme flere udgaver af samme fil (afhængigt af de indstillinger man har valgt). Dette betyder at hvis man skal arbejde med filer på en anden computer er det stadigt lettere bare at kopiere dem ind på disken, i stedte for at benytte den kopi der allerede ligger på sticken som backup. Hvis man ønsker kryptering af sine data på sticken klares dette let via U3 softwaren. Når krypteringen er sat op kræves der password for at få adgang til filerne. Programmet til krypteringen ligger stadigt på sticken, således at det ikke er nødvendigt på forhånd at installere software for at få adgang til data.
Konklusion
Sandisk Ultra Backup er en smart USB stick, der giver en nem løsning på problemet med at glemme at tage backup af sine data, eller bare at være sikker på altid at have den nyeste udgave med på farten. Ydermere sikre Sandisk Ultra Backup mod tyveri eller andre pilfingre ved nemt og effektivt at kryptere dine data. Skal der være lidt malurt i bægeret, så så jeg gerne at sticken var en anelse mindre, med sinde 7.3 cm i længden fylder den en del i lommen. Derudover kommer denne nemme backupløsning dog desværre til en lidt heftig pris.
Positivt Nem Backup Kapacitet Byggekvalitet
Negativt Fysisk størrelse Pris
| Konstruktion: | 3,5 / 5 | | Software: | 4 / 5 | | Pris: | 2,5 / 5 | | Innovation: | 4 / 5 | | Samlet: | 3,5 / 5 |
|