Review af AMD FX-4170
- Skrevet af Thomas Nørlund Feltendahl Kvist
- Udgivet i Processor
- Læst 4687 gange
- Skriftstørrelse Mindre skrift større skriftstørrelse
- Udskriv

AMD FX-4170
Weekenden kravler langsomt men sikket mod enden, og en nye uge står for døren Turen er kommet til vi tager et kig på en af de nye AMD processorer i form af AMD FX-4170. Ligeledes kigger vi frem i mod en uge fyldt med tests og nyheder, og måske sniger der sig en overraskelse ind imellem lagene af tests og nyheder. Derfor er der alt mulig grund til at holde øje med Laptopworld.dk. Husk også at holde øje med vores Facebook gruppe, hvor der også kan komme overraskelser frem.I dag tager jeg et kig på AMDs nyeste skud på FX stammen. Det drejer sig om FX-4170, der er en fuldblods quadcore CPU, til en særdeles fornuftig pris. Den er udstyret med, samlet, 12 MB cache samt en clockfrekvens på svimlende 4,2 GHz! Lad os få skudt testen igang.
Bag om FX
Nu vil jeg ikke kaste mig ud i en længere teknisk forklaring, da størstedelen alligevel ikke finder det interessant.
Du tænker sikkert, hvad er en CPU? Hvad betyder FX? 4200 MHz?! En CPU er en Computer Processing Unit, den står for alle computerens beregninger, den er for at sammenligne, computerens hjerne. Den CPU jeg kigger på denne gang, er en AMDs nye FX CPU. Den bygger på 32nm teknologi, som betyder mindre varmeudvikling, samt et mindre strømforbrug. Er du til overclocking skulle mulighederne også være mange.
AMD FX-4170 er den første CPU nogensinde, der er produceret med en stock frekvens på 4,2 GHz. Grundet Bulldozer arkitekturens store OC potentiale, har det været muligt at masseproducere CPUs med en stock frekvens på over 4,2 GHz. Udover den høje clock frekvens, er der også blevet skruet godt op for mængden af cache. Cache er processorens midlertidige hukommelse, det fungere nogenlunde på samme måde, som de RAM stænger du har siddende i din PC. Des mere cache, des mere data kan CPU midlertidigt lagre. Mere cache er nødvendigvis ikke lig med bedre ydelse. AMD FX-4170 er udstyret med 2 x 2 MB Level 2 cache samt 8 MB delt Level 3 cache. For ikke at glemme det, så er turbofrekvensen på 4300 MHz, altså kun 100 MHz over stock hastigheden, hvorvidt det giver et ydelsesboost må testen vise. Grundet den meget høje clock frekvens, er strømforbruget desværre gået op. En TDP på 125w for en quadcore er en del, især når teknologien bag er 32nm.
Her ses en detaljeret liste over FX-4170s specifikationer
Pris
Med en pris lige under 1.000 kroner rammer vi et område, hvor de fleste kan være med.
Find en forhandler via banneret.

Testopsætning & Benchmark
Hvordan har jeg så valgt at teste?
Testsystem
- AMD FX-4170 @ 4,2 GHz
- Crucial Ballistix DDR3-1866 @ CL8-8-8-24-2T
- Western Digital 160GB SATAII HDD
- Samsung SpinPoint F3 500 GB
- HIS AMD Radeon HD6670 1GB
- Cooler Master Silent Pro Gold 1000w
- Antec H2O 920 @ CPU
- Cooler Master Lab (benchtable)
- 3DMark Vantage (CPU)
- 3DMark11 (CPU)
- Cinebench R10 (Multicore)
- Cinebench R10 (OpenGL)
- Cinebench R11.5 (Multicore)
- Cinebench R11.5 (OpenGL)
- Wprime (32m/1024m)
- SuperPI (1m)
- 7-Zip (Komprimering/dekomprimering)
- Fritz Chess
3DMark Vantage
3DMark Vantage er Futuremarks 2. nyeste benchmarktool, og det benytter sig af DirectX 10 API samt Shader Model 4.0.
I 3DMark Vantage, kunne det nemt være gået bedre. En score på lidt over 10.000 er ikke meget.
3DMark 11
3DMark 11 er den nyeste benchmark fra finske Futuremark. Den benytter sig af DirectX11 API samt har understøttelse af shader model 5.0. Her er det physics testen, der køres, for at se hvor godt CPU klarer sig.
En physics score på 4341 er ej heller værd at skrive hjem om.
Cinebench R10 (Multicore + OpenGL)
Cinebench R10 har samme ”funktion” som storebror R11.5, nemlig at skulle rendere et billede på tid.
Her går det heller ikke specielt godt, dog kunne scoren være, værre. i OpenGL testen går det ganske fornufttigt, det meget lille grafikkort taget i betragtning.
Cinebench R11.5 (Multicore + OpenGL)
Cinebench er et testtool til at teste CPUens ydelse. Der skal renderes et billede på tid, jo højere score des bedre. Her går det fantastisk skidt. FX-4170 ædes op af den, på papiret og også fysisk, svagere A8-3870K. Der er 100% tale om manglende understøttelse her. OpenGL testen går dog nogenlunde.
WPrime
Den gode gamle talknuser. Den tester hvor hurtigt CPUen kan beregne primtal.
At knuse primtal er ikke noget FX-4170 kan finde ud af. Det går rigtig skidt i testen, igen er der tale om manglende understøttelse.
7-Zip
Her testes det hvor hurtigt zip filer kan komprimeres. Det går noget bedre i 7-zip testen, hvor FX-4170 klarer sig rigtig pænt.
Fritz Chess
Så skal der spilles skak. Dette tool ser hvor god CPUen er til denne ædle disciplin.
Hvad angår at spille skak, klarer FX-4170 sig nogenlunde, dog uden at overraske.
Overclocking
Det lykkedes mig at hive CPU op på 5 Ghz uden at få sved på panden. Den er ekstrem nem at overclocke og enhver vil kunne klare jobbet.
Med en hastighed på 5 GHz, kommer der virkelig fart over feltet. Resultaterne er ikke voldsomme, men der er en fin skalering.
Skaleringen i Cinebench er ikke den vilde, men scoren hives da over 4 pts. Dog er A8-3870K stadig hurtigst.
Konklusion
Det har været en blandet fornøjelse at teste AMD FX-4170. Med en stock hastighed på 4200 MHz skulle man tro at der virkelig ville være en masse at hente. Ydelsen har skam også været OK, men så heller ikke mere. Det kan ikke passe at AMDs egen A8-3870K skal kunne slå denne her. Der er et generelt problem med understøttelse af FX-4170, hvilket afspejler sig i benchmarks.
Ydelse – 50%
Det er gået rigtig, rigtig skidt her. Ydelsen har lagt under A8-3870K i flere tilfælde, hvilket ikke er godt nok for en CPU, der i teorien burde være væsentligt kraftigere. Dog skal den elendige understøttelse tilskrives, da der ingen andre logiske forklaringer findes.
Innovation – 70%
En quad core CPU har jeg set før, men at udstyre den med 8MB cache og bygge den på 32nm teknologi, trækker op i min bog.
Design – N/A
Designet er som en CPU nu engang ser ud.
Kvalitet – N/A
CPU er udført med en aluminiums heatsink og ellers bygget af det en CPU plejer at være lavet af.
Tilbehør – N/A
En CPU, alt der var med i pakken.
Overclocking – 100%
Det kan godt være at AMDs FX serie yder forfærdeligt, men de kan overclocke! 5 Ghz ved 2 klik er 100% godkendt!
Pris – 80%
For 950 kr. får du en CPU, der kan klare alle hverdagens behov. Den kan fint klare alle nye spil, og på maksimale indstillinger. Til dig som er ligeglad med specs. og bare gerne vil have en PC, der kan hvad den skal, er AMD FX-4170 et udmærket valg.
Et spændende produkt vi modtog fra AMD, og et produkt der i den grad formål at overclocke. Vi smider baromeret på 75%.

Senest ændretSøndag, 11 november 2012 23:34
Log ind for at skrive kommentarer