Menu

Review af MSi GT70 0NE Fremhævet

Sneen har for alvor ramt vores lille land, og julestemningen sænker sig så småt. Laptopworld.dk er stolte af, at præsenterer vores nye design, hvor der kommer til at ske rigtig meget den kommende tid. Konkurrencer, reviews, artikler om EyeFinity krydret med reviews, samt en stak Crossfire reviews. Ja, rækken er lang, og lækker, så sørg for at holde dig opdateret, og meld dig til vores nyhedsbrev, så du ikke misser nogle af de mange kommende reviews på Laptopworld.dk


MSi GT70 er endnu engang kommet på banen, og denne gang er det konfigurationen ’0NE’, som er kommet på testbænken. GT70 har før været igennem turen, men med endnu stærkere grafikkort samt hurtigere harddiske, skal vi selvfølgelig, se hvad dyret nu kan præstere. MSi GT70 0NE byder på Intels Core i7-3610QM processor på 2.30 GHz, 16 GB DDR3 RAM, NVidias GeForce GTX 680M,  2x SSD på 128 GB, almindelige harddisk til lager, Blue-Ray-drev og meget mere!


Konfiguration

Målgruppe
Gamer & Multimedie

Processor
Intel Core i7-3610QM @ 2.30 GHz – 6 MB L3 cache

Chipset
Intel HM77 (Panther Point)

RAM
4x 4096 MB PC3-12800 DDR3 RAM

Grafikkort
NVidia GeForce GTX 680M – 4096 MB GDDR5 RAM
Intel® HD Graphics 4000

Harddisk
2x 128 GB SSD - SanDisk SSD mSATA U100 (Raid 0)
1x 750 GB Harddisk WDC WD7500BPKT-22PK4T0

Skærm
17.3 tommers skærm - Anti glare- 16:9 Fuld HD (1920x1080)

Optisk Drev
Blue-Ray drev - MATSHITABD-MLT UJ260

Batteri
9 cellet batteri – NEC PC-VP-BP77

Netværk
Killer e2200 PCI-E Gigabit Ethernet Controller – 10/100/1000 Mbps
Intel Centrino Wireless-N 2230 – 300 Mbps* (802.11 b/g/n)
Bluetooth 4.0

Tilslutningsmuligheder
1x VGA-udgang
1x HDMI-udgang
2x USB 2.0 port
3x USB 3.0 porte
1x eSATA/USB port
1x Hovedtelefon-udgang
1x Mikrofon-indgang
1x Line-in
1x Line-out
1x Kortlæser(SD(XC/HC)/MMC/MS(PRO)/xD)

Operativ system
Windows® 7 Home Premium 64bit

Dimensioner
Dybde:    28,8 cm
Højde:    5,5 cm
Bredde:    42,8 cm
Vægt:    3,9 kilo


Pris
Omkring 20.730,- DKK (04.12.2012)

Find en forhandler via Edbpriser.dk

edbpriserny


Læs mere om MSi GT70 ONE via banneret.

msi-logo


Pakkens indhold

  • Oplader
  • Driver CD samt operativt system
  • Manualer o. lign.



Konstruktion & Design



Klik for stort billede


Klik for stort billede


Klik for stort billede


Klik for stort billede


Klik for stort billede


Klik for stort billede


Klik for stort billede


Der er ingen tvivl om, at MSI GT70 er lavet med gamer’en i fokus. Computeren har mange elemeter, der skal hjælpe til, at man kan yde det maksimale i sine spil. Det drejer sig blandt andet om tastaturets layout, optimeret netværksdrivere der prioriterer datapakkerne fra onlinespil mere end andre, hvilket kan hjælpe, til at reducere lag i spil og meget mere. Designmæssigt ligner GT70 lignende gamer-modeller fra MSI. De klassiske touch knapper gør det nemt og elegant, at justere sine indstillinger, og det er en meget lækker feature, når man er inde i spil. Højtalerlayoutet er også velkendt, med en subwoofer i bunden, der er med til at give mere dybde, når lyden skal præstere.
Kabinettet er primært lavet i plastik, hvor det har samme teksttur som børstet aluminium. Det ser udmærket ud, men børstet aluminium kunne have været sejt! Computeren vejer 3,9 kilo og er på 17 tommer. Af en gamer computer at være, er det helt i orden, men der er ingen tvivl om, at mobiliteten ligger i den lavere ende. Generelt virker det som en fornuftig konstruktion, der helt klart henvender sig, til den krævende gamer, der forlanger høj kvalitet og ydelse.



Klik for stort billede


En af de features som GT70 blandt andet byder på, er det såkaldte Killer Gaming Network. Det er software der specifikt går ind, og genkender datapakker fra spil, som eksempelvis når man spiller online på Internettet. Disse pakker vil netværkskortet prioritere først frem for andet data. Dette er med til at reducere eventuelt lag, som opstår, når et spil ikke kan få datapakker hurtigt nok.


Fronten



Klik for stort billede


Der er ingen tilslutningsmuligheder på fronten.


Bag



Klik for stort billede

   
Klik for stort billede


Bagpå har vi først en Kensington-lås, indgangen til opladeren, RJ45 port til kablet netværk, VGA-udgang, kombineret eSATA og USB port samt en HDMI-udgang.


Højre



Klik for stort billede


På højre side har vi to USB 2.0 porte samt det optiske drev. På denne konfiguration er det et Blue-Ray drev.


Venstre



Klik for stort billede


På venstre side har vi først to USB 3.0 porte. Herefter har vi en kortlæser med understøttelse for SDXC, SDHC, MMC, MSPRO og xD-korttyper. Efterfølgende har vi igen en USB 3.0 port samt lydind- og udgange hvilket også inkluderer line-in og line-out muligheder.


Tilslutningsmuligheder



Klik for stort billede
 



Tastatur og Touchpad




Klik for stort billede


Klik for stort billede


Klik for stort billede


Tastaturet er et såkaldt chiclet tastatur. Det har næsten ingen fleks, og der er generelt ikke noget, at sætte en finger på, når det kommer til anvendelsen. Velkendte SteelSeries har også været med indover designet.
I højre side af tastaturet har vi et numpad, som både kan være en fordel i spil og generelt til indtastning af tal. Det er værd at bemærke, at Windows Start-knappen er fjernet mellem FN- og Alt-tasterne. MSI skulle angiveligt, have forbedret simultane tryk af flere taster på engang, så man uden problemer kan multitaske med fingrene.

En gamercomputer skal ikke være kedelig, så tastaturet kan selvfølgelig også lyse i flere forskellige farver og tilstande. Meget sejt, men det kan dog godt distrahere med sådan et lysshow under spil. Det er dog ikke værre, end at man kan slå det fra.



Klik for stort billede


Touchpad’ets knapper er delt op på to, hvilket er en meget god fornemmelse. Berøringsfladen har en udmærket størrelse, og det har selvfølgelig også understøttelse for multitouch gestus som eksempelvis zoom, scroll mm. Touchpad’et kan deaktiveres med den lille knap, der er placeret lige under tastaturet.


Skærm



Klik for stort billede


Klik for stort billede


Klik for stort billede


Klik for stort billede


Skærmen er på 17,3 tommer og er LED belyst. Opløsningen er på 1920 x 1080 pixels, også kaldet fuld HD. Hertil har skærmen også egenskaben ’Anti-Glare’, som gør genskind mindre betragteligt. Betragter man skærmen fra siden, er billedet stadig meget klart, nedefra og op bliver billedet mørknet en del og ovenfra og ned lysner billedet en del.


Benchmark




Klik for stort billede


Klik for stort billede


Klik for stort billede


Klik for stort billede


Klik for stort billede


Batteritid



Klik for stort billede


Klik for stort billede


Idle testindstillinger: lysstyrke på 1/10, harddisk standby efter 10 minutter samt wi-fi aktiveret.
Classic testindstillinger: lysstyrke på 10/10, harddisk standby efter 10 minutter samt wi-fi aktiveret.

MSi GT70-0NE indeholder et 9-cellet batteri, der kan leverer 1 time og 20 minutter ved fuld belastning. I ’idle’-tilstand når computeren næsten op på 5 timer. Tider virker fornuftige taget i betragtning af, at det er en gamer-maskine. Under ’idle’-tilstand benytter computeren sin sekundære grafikenhed nærmere betegnet Intel GMA 4000, hvilket er med til at forlænge batteritiden. Ved jævnt brug kan man sagtens, få nogle timer ud af GT70.


Processor

wPrime



Klik for stort billede


MSi GT70-0NE indeholder en Intel Core i7-3610QM processor, som er en quad-core processor, der opererer på 8 processortråde. Den arbejder ved 2.30 GHz, og der er også mulighed for overclocking på selve maskinen ved hjælp af TDE(Turbo Drive Engine). Processoren gennemfører wPrime-testen på 8,688 sekunder, hvilket er omtrent det samme som den før testede konfiguration GT70-0NC. Stærkt!


Harddisk



Klik for stort billede


MSi GT70-0NE indeholder to mSATA SSD enheder der er sat i raid0, og som tilsammen giver en kapacitet på 2x128 GB. Hertil har computeren en harddisk på 750 GB. De to SSD i raid0 har en gennemsnitlig læsehastighed på 264,2 MB i sekundet, hvilket er meget pænt. I sekventiel læsning skulle de angiveligt, kunne komme op omkring 800 MB i sekundet! Den roterende harddisk har en gennemsnitlig læsehastighed på 92,5 MB i sekundet, hvilket er udmærket. Med 750 GB lagerkapacitet, er der både plads til spil, film, musik og hvad man ellers har brug for.  


Grafikkortet – 3DMark



Klik for stort billede


Klik for stort billede

   
Klik for stort billede


Maskinen indeholder et NVidia GeForce GTX 680M med 4 GB GDDR5 RAM, som i den grad tager føringen blandt referencerne. Den før testede GT70-0NC indeholdte NVidias GTX 670M, og forbedringen er tydelig. Der er ingen tvivl om at kortet yder i den høje ende af skalaen, og potentialet for gaming og multimedie, ikke kunne stå tydeligere.


Overall performance

PCMark



Klik for stort billede


Klik for stort billede


PCMark programmernes resultater kan sammenlignes med andre laptops der er testet med samme PCMark version. Programmerne tester alle de vigtigste dele i computeren som harddisken, processoren, grafikkortet, RAM, osv.

I PCMark ligger GT70-0NE også i top. Maskinen får væsentligt flere points end referencerne, og der er ingen tvivl om, at den er i stand til at yde på samtlige punkter.


CineBench



Klik for stort billede


I Cinebench CPU rammer de to GT70-maskiner nogenlunde samme score, hvilket skyldes de indeholder samme processor nemlig Intels Core i7-3610QM processor. I Cinebench OpenGL har der været lidt problemer med at få den rigtige GPU valgt, så derfor er denne undladt.


Spil

Alle spil er blevet kørt i fuld opløsning af 1920 x 1080.

Crysis 2



Klik for stort billede


Klik for stort billede


Crysis giver stadig baghjul til mange computere, men ikke desto mindre, klarer maskinen sig meget godt. Med højeste indstillinger også kaldet præsættet ’Hardcore’, får vi en gennemsnitlig FPS på 50. Sætter man den ned til laveste indstillinger også prædefineret som ’Gamer’, nås en gennemsnitlig FPS på 102.


DiRT Showdown



Klik for stort billede


Klik for stort billede


I DiRT Showdown ligger computeren over de gyldne 60 FPS ved højeste indstillinger, og sætter man dem ned, når man bare højere og højere op. Det er en fryd, at spille!


Counter Strike: Source



Klik for stort billede


Klik for stort billede


En gammel kending; Counter Strike Source, er stadig aktuel og trods det nye Counter Strike: Global Offensive ikke er blevet brugt, er det stadig sjovt at få skudt nogle terrorister i et af verdens mest populære spil. Høj FPS, intet mindre.


Metro 2033



Klik for stort billede


Klik for stort billede


Metro 2033 kørte ikke helt optimalt af en eller anden grund, men det er spilbart, og hvis man roder lidt med opsætningen, vil man nok også, kunne nå højere FPS.


Konklusion

MSi GT70-0NE er flot og kraftfuld maskine! Så enkelt kan det siges. Det skyldes simpelthen en sammensætning af meget ydelsesfyldt isenkram, som tilsammen danner en nær perfekt spillemaskine. Hardwaren befinder sig i den høje ende af skalaen, og består blandt andet af enheder som Intels Core i7-3610QM processor, NVidias GeForce GTX 680 grafikkort med 4 GB GDDR5 RAM, 16 GB DDR3 RAM, 128 GB SSD, 750 GB harddisk, Blue-Ray-Drev, lysende tastatur og meget mere.
Tastaturet er designet i samarbejde med SteelSeries, og der er blandt andet, blevet optimeret på tastaturlayoutet. Der er smarte touch genvejstaster ovenover tastaturet, til at justering af blæser, strømstyringsprofiler etc.. Der er masser af tilslutningsmuligheder, så man kan benytte alt sit grej. Netværkstrafikken bliver optimeret således at datapakker fra spil, bliver højere prioriteret end andet data. Mulighed for overclocking via TDE(Turbo Drive Engine) on the fly og meget mere.
Af negative ting kommer som nok forventet blæserstøjen. Blæseren er i konstant bevægelse; om den er isende kold, gør ingen forskel. Skulle man sidde og lave kontorarbejde, ville man nok blive lidt irriteret, men MSi har forklaret det med, at mange gamere i forvejen benytter headsets, så hellere at ydelsen kommer i top, end at eliminere støj. Og det har de selvfølgelig ret i. Den sidste negative ting bliver prisen. Der er ingen tvivl om at 21.000,- er meget for en computer, men ikke destro mindre, får man exceptionel ydelse i en mobil computer, der overgår de fleste maskiner! Man erhverver sig intet mindre en konstruktion, der er 100 % lavet til at kunne yde, og det er noget der kan mærkes.

editors_choice-v12  gamers choice-v12

Positivt:
High-end grafikkort (NVidia GeForce GTX 680M)
Stærk processor (Intel Core i7-3610QM)
2x 128GB SSD i raid
Stor harddisk
Designet for gameren

Negativt:
Høj pris

msgt70sco

Senest ændretOnsdag, 05 december 2012 13:55

1 kommentar

  • Thomas_Hansen

    Super review!

    Skrevet af Thomas_Hansen Onsdag, 05. december 2012 14:21 Kommentar link
Log ind for at skrive kommentarer
Til toppen

Seneste Kommentarer