Menu

Asus N53SV-SZ119V

bgbbilled022Asus N53SV-SZ119V

Det er blevet tid, til at kigge på endnu en model fra Asus, og denne gang er det Asus N53SV, som primært henvender sig til multimedie målgruppen, dog med en pris, hvor mange kan være med. Ydelsen i denne maskine understøttes blandt andet af Intels Core i7 2630QM processor, 8 GB RAM, GeForce GT 540M fra Nvidia, og en 500 GB harddisk. Hertil medfølger også teknologier som Intels Wireless Display, Express Gate og USB 3.0, som kan gøre dagen lidt lettere. Alt dette pakket sammen i en flot computer, som vil tiltale de fleste.

Asus er en velkendt producent på Laptopworld.dk, og produktet vi kigger på i dag, har været oppe i mange fora på nettet.
Vi ser også hen imod spændende tests fra blandet andet AlienWare og deres nyeste skud på stammen indenfor Gaming på laptops.











Konfiguration

Målgruppe
Multimedie & gamer

Processor
Intel Core i7-2630QM – 2.00 GHz – 6 MB cache

Chipset
Intel® HM65 Express Chipset

RAM
4x 2048 MB PC3-10600 DDR3 SDRAM – Elpida EBJ21UE8BFU0-DJ-F

Grafikkort
Intel HD Graphics 3000 (Sandy Bridge GT2)
NVIDIA® GeForce® GT 540M - 1GB DDR3 VRAM

Harddisk
Momentus XT Hybrid ST9500560AS – 500 GB – 4 GB SSD

Skærm
15.6 tommers skærm - 16:9 forhold - HD (1920x1080) LED belyst

Optisk Drev
Matshita DVD drev – UJ8A0ASW

Batteri

AsusTekM50-22 batteri – 6 celler

Netværk
Intel WiFi Link 1000 BGN – 300 mbps*
RealTek PCIe GBE Family Controller – 1000 mbps

Tilslutningsmuligheder
1x HDMI udgang
1x RJ-45 LAN port
1x Kortlæser (SD, MS, MMC)
1x USB 3.0
3x USB 2.0
1x VGA udgang
1x Mikrofonindgang
1x  Hovedtelefon-udgang

Operativ system
Microsoft Windows 7 Home Premium (x64) Build 7600

Dimensioner
Vægt:    2700 g
Dybde:    26,6 mm
Højde:    3,05 mm
Bredde:    39,1 mm

Pris
6.740,- DKK for ASUS N53SV SX062V


Pakkens indhold
  • Oplader
  • Manualer
  • Installations diske


Konstruktion & Design

Førstehåndsindtrykket


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed

Første gang man ser Asus N53SV, får man hurtigt et indtryk af en flot gennemført computer. Designet har mange flotte kurver, hvor den mest iøjnefaldende er den oppe ved hængslerne. Kabinettet består både af aluminium og plastik i en god kombination, hvor der er flotte kontraster mellem det lyse og det mørke. På den testede model havde låget et skær af en lilla farve, hvilket ikke ser værst ud, men dette kan dog ikke ses på disse billeder. Designet er pænt afrundet, og virker utrolig gennemført. Fedtede fingre er ikke til at se, og hertil intet at sætte en finger på.  

Fronten


Klik for stort billed

På fronten er der ingen tilslutningsmuligheder.

Bag


Klik for stort billed

Fra  venstre mod højre har vi først tilslutningen til opladeren, batteriet placeret i midten, VGA udgang samt en Kensington lås.

Bunden


Klik for stort billed

Øverst på billedet har vi batteriet placeret. Det nederste låg giver adgang til RAM moduler samt harddisk.

Højre


Klik for stort billed

Fra venstre mod højre har vi først lydudgang efterfulgt af lydindgang. Herefter har vi 2 stk. USB 2.0 porte samt det optiske drev som er et DVD-RW drev.

Venstre


Klik for stort billed

Fra venstre mod højre har vi først en køleranordning, HDMI udgang, RJ-45 netværksport, kortlæser med understøttelse for SD, MS og MMC korttyper, USB 2.0 samt en USB 3.0 port.

Tilslutningsmuligheder


Klik for stort billed

Tastatur og Touchpad


Klik for stort billed

Tastaturet er et såkaldt chiclet tastatur  med numpad ude i højre side. Tastaturet er nemt at vænne sig til, og der er generelt ikke noget fleks at bemærke. Lige over tastaturet findes der blandt andet knapper, til at justere volumen og starte ExpressGate styresystemet samt lysdioder til indikering af numlock, screenlock og capslock.


Klik for stort billed

Touchpad’et fungere ligeledes udmærket, og har understøttelse for de mest almindelige multigestus heriblandt scrolle- og zoomfunktioner. Overfladen respondere også fint, og der er overordnet set, ikke noget at sætte en finger på.


Støj & Varme


Klik for stort billed

Computeren siger ikke meget, hverken når den går i tomgang, eller under belastning. Hertil håndteres varmen meget godt, idet den ligeledes heller ikke bemærkes.


Skærmen


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed

Skærmen er på 15,6 tommer og har et 16:9 forhold. Skærmens opløsning er på 1920 x 1080 pixels, hvilket hører under betegnelsen Fuld HD. Bagbelysningen er med LED teknologi, som giver en rigtig god kontrast og et godt skarpt lysforhold. Betragter man skærmen fra siden er billedet stadig meget skarpt, dog med lidt misfarvning i bunden. Oppefra og ned bliver billedet hvidnet en del, og nedefra og op bliver billedet mørknet.


Speakers


Klik for stort billed


Klik for stort billed

Lyden er bestående af SonicMaster teknologi udviklet i samarbejde med Bang & Olufsen ICEpower, for at give en bedre lyd. Trods lyden er bedre end de fleste, vil jeg personligt mene at have erfaret bedre på andre bærbare computere. Når musik afspilles har det lidt en rungende klang, som gør at lyden ikke er ligeså ren og klar, som den burde være. Og det gjorde sig gældende, for langt det meste jeg afspillede. Men trods dette er lyden stadig bedre end gennemsnittet.


Ekstra

Intel Wireless Display (WiDi)


Klik for stort billed

Blandt nyere teknologier ser man ofte nye produkter der skal hjælpe til, for at gøre hverdagens små opgaver nemmere, og her er et nyt produkt fra chipproducenten Intel meget behjælpelig og oveni købet meget smart. Intel Wireless Display, også forkortet WiDi er en teknologi som gør det muligt at transmittere billedet fra sin computer over på sit fjernsyn eller en anden form for monitor, næsten uden ledninger og andet besvær. For at teknologien virker skal dog lige tilføjes enhed til den skærm man ønsker skal benyttes.

For mere information testede vi teknologien i forbindelse med anmeldelsen af Novabook Family som kan findes her:

http://www.laptopworld.dk/

ExpressGate


Klik for stort billed

Computeren har et sekundært styrersystem som er lavet til at få hurtig adgang til Internettet og nogle af dets faciliteter. Det sekundære system starter op på omkring 8 – 10 sekunder, og giver mulighed for at benytte en browser til Internettet, Skype og andre meget brugte applikationer på Internettet. Dette er rigtig smart at benytte i stedet for at vente på at Windows starter op.


Benchmark


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Batteritid


Klik for stort billed


Klik for stort billed

Battery-eater Pro 2,70 er brugt til at måle tiderne med.

Idle testindstillinger: lysstyrke på 1/11, harddisk standby efter 10 minutter samt wi-Fi aktiveret.
Classic testindstillinger: lysstyrke på 11/11, harddisk standby efter 10 minutter samt Wi-Fi aktiveret.

I Classic testen holder computeren kun 53 minutter hvilket ikke er alverden. Novabook Stingray tager føringen med en time og ca. 40 minutter, hvilket er væsentligt mere, men for alle 4 maskiner er vi nede i den lave ende. I idle tilstand kommer computeren dog over 3 timer, hvilket må siges at være meget udmærket i forhold til indmaden. Maskinen er dog i stand til, at afvikle en HD film på batteri mode.

Processoren

wPrime


Klik for stort billed

I wPrime testen tager Novabook Stingray føringen ved at gennemfører testen på kun 8,953 sekunder. Det skyldes at denne maskine indeholder Intels Core i7 2720QM processor på 2,30 GHz samt 8 MB cache. Asus N53SV indeholder Intels Core i7-2630QM på 2.00 GHz med 6 MB cache hvilket er noget langsommere, men stadig levere en rigtig stærk ydelse.

Harddisk


Klik for stort billed

Harddisken er en Momentus XT Solid Sate Hybrid disk hvilket er en kombination af en 7200 RPM harddisk med 32 MB cache sammen med en 4 GB solid state SLC NAND flash disk, som sammen både giver en høj kapacitet samtidig med en hurtigere hastighed i forhold til traditionelle diske. Disken har en gennemsnitlig hastighed på 86,6 MB i sekundet med et maksimum på 109,0 MB i sekundet. Hastigheden er ikke vildt imponerende, men meget udmærket.  

Grafikkortet – 3DMark


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed


Klik for stort billed

Computeren indeholder et Nvidia GeForce GT 540M grafikkort med 1 GB DDR3 VRAM, som placerer sig ca. i midten af mængden.  Grafikkortet har ikke meget at sige i forhold til referencerne, men derfor burde det stadig være i stand til at trække spil på lavere indstillinger.

Overall performance

PCMark Vantage


Klik for stort billed


Klik for stort billed

PCMark programmernes resultater kan sammenlignes med andre laptops der er testet med samme PCMark version. Programmerne tester alle de vigtigste dele i computeren som harddisken, processoren, grafikkortet, RAM, osv.

I PCMark testen opnår Asus N53SV 9218 point, hvilket er væsentligt mere end Sidewinder og GT663. Dog har Stingray taget føringen med mange flere point, men hertil må siges at der også er en stor prisforskel mellem de to. Dog er en score i Asus N53SV’s leje slet ikke værst.

CineBench


Klik for stort billed


Klik for stort billed

I Cinebench testene ser vi nogenlunde samme resultater som de andre tests. Stærk processor og middeltydende grafikkort.  


Spil

Alle spil er kørt i fuld opløsning af 1920 x 1080 pixels – fuld opløsning.  

Crysis 2


Klik for stort billed


Klik for stort billed

I Crysis 2 skal man ikke forvente, at kunne nyde spillet i fuld opløsning. Uanset hvilken detaljegrad der anvendes i 1920 x 1080 pixels, har man ikke et flydende gameplay. Dog ved at sætte opløsningen ned, kan man godt, finde et godt kompromis mellem den flotte grafik og det flydende gameplay.

DiRT 3


Klik for stort billed


Klik for stort billed

I DiRT 3 kan spillet godt spilles med lidt lavere indstillinger. Men ligeledes gør samme sig gældende, at hvis man ønsker en fuld detaljegrad, så skal opløsningen ned.

Mafia 2


Klik for stort billed


Klik for stort billed

Som i de to forrige spil gør samme sig gældende her.


Konklusion

Asus N53SV-SZ119V er en flot maskine med masser af gode egenskaber, som umiddelbart henvender sig til en multimedie målgruppe, men da prisen slet ikke er værst, kan dette også blive en dejlig maskine i hjemmet. Computeren har masser af kraft, der blandt andet bliver leveret af hardware som Intels Core i7-2630QM processor, GeForce GT 540M fra Nvidia, 8 GB RAM samt 500 GB harddisk. Hertil er der også brugbare teknologier som Intels Wireless Display, til at trådløst transmittere computerens billede over på en anden skærm, Express Gate for hurtigt og nem tilgang til Internet baserede programmer som en webbrowser og Skype. Hertil er der også at finde en USB 3.0 port til hurtig dataoverførsel. Udover indmaden er designet på bærbaren også gennemført. Stilen er holdt helt igennem, med et lidt business lignende design, som virker meget professionelt. Overordnet set er der ikke meget at sætte en finger på. Batteritiden under belastning er måske en smule lav med 53 minutter, men samlet set får man sig en lækker pakke for pengene, som nok skal kunne levere en fornuftig ydelse. På spilsiden skal man nok ikke forvente at trække de nyeste titler på højeste detaljegrad, men går man på kompromis med grafikken, burde det ikke være noget problem at få et flydende gameplay for langt de fleste spil. Alt i alt en fornuftig maskine, som er pengene værd.

     

Positivt:
Stærk processor
Lækkert design
Gode teknologier(WiDi, USB 3.0, Express Gate)
Lydløs
Pris

Negativt:
Batteritid

{tagstart}{Batteri 2,0}{Grafikydelse 3.0}{Konstruktion 4,5}{Mobilitet 2,5}{Software 4}{Vurdering 3,5}{tagslut}


Senest ændretSøndag, 11 november 2012 23:34
Mere i denne kategori: « Alienware M18x Dell Vostro V130 »
Log ind for at skrive kommentarer
Til toppen

Seneste Kommentarer