Sommeren er over os, men vi mangler varmen. Så for at holde varmen, har vores testbænk haft gang i lidt lækkerier fra MSI. Lidt utraditionelt har vi haft en særlig form for mobil computer til test. Dette er dog ikke en laptop, som man ligefrem tager med i tasken, men en stationær computer indbygget direkte i skærmen. Der er allerede adskillige af disse alt-i-én computere på markedet, og nogle kender måske til Apple’s iMac. Dog er dette produkt fra den anden lejr, og kommer med Windows 7.
MSI Wind Top AE2410 all-in-one, er 23,6 tommer stor, og indeholder blandt andet en i5-2410M processor på 2,3 GHz, 4 GB DDR3 RAM, 1 TB harddisk samt onboard grafik. Hertil er skærmen også berøringsfølsom, hvilket åbner op for et hav af muligheder. Med en vægt på 14 kilo kan den ikke ligefrem siges, at være bærbar, men her på Laptopworld, kan vi nu ikke lade være, med at tage et kig.
MSi AE2410 er en dejlig computer med mange muligheder. En af dens største forcer er at der bare skal én enkelt ledning i, og så kører den. Indmaden er heller ikke værst, for her finder vi blandt andet en i5-2410M processor fra Intel på 2,3 GHz, 4 GB DDR3 RAM samt 1 TB harddisk som gør at kontorprogrammer og browsing, kører let som en leg. Hertil kommer også den berøringsfølsomme skærm, som gør det sjovt at navigere og være kreativ på computeren.
Positivt: i5 processor Berøringsfølsom skærm 1 TB harddisk TV-tuner Stor skærm
Negativt: Grafikkort Integration i Windows
Lad os se, hvordan vi kom frem til denne opsummering, og læs så resten af konklusionen, og hvorfor vi valgte at give dette produkt en Award.
Konfiguration
MÃ¥lgruppe Familie & studie
Processor Intel Core™ i5-2410M CPU 2.30 GHz – 3 MB L3 cache
Chipset Intel HM 65 chipset RAM 2x 2GB DDR3 PC3-10700 RAM – 667 MHz – (Maks. 8 GB i alt)
Grafikkort Intel Graphics HD 3000 (onboard grafik)
Harddisk 1000 GB 3.5’’ harddisk – SATAII – WDC WD10EARS-22Y5B1
Skærm 23.6’’ LCD Panel - 1920 x 1080 Full HD – berøringsfølsom (maks. 2 inputs)
Optisk Drev Tray-in DVD Super Multi
Batteri Intet
Netværk
- 802.11 b/g/n WiFi / Bluetooth
- 10/100/1000 LAN - RJ45
Tilslutningsmuligheder
- 1x HDMI udgang
- 1x RJ-45 LAN port
- 1x Kortlæser (SD, MS, MMC)
- 1x USB 3.0
- 3x USB 2.0
- 1x VGA udgang
- 1x Mikrofonindgang
- 1x Hovedtelefon-udgang
Operativ system Microsoft Windows 7 Home Premium (x64) Build 7600
Dimensioner
- Vægt: 14 kg
- Dybde: 7,1 cm
- Højde: 46,1 cm
- Bredde: 61,7 cm
Pakkens indhold
- Computer
- Tastatur
- Mus
- Fjernbetjening
- Manualer
- Installations diske
Pris Den danske pris rammer 10.349kr.
Læs mere her
Konstruktion & Design
Førstehåndsindtrykket
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Skærmen er sort med en gennemsigtig plastik ramme rundt om. Hertil er ’støttebenet’ ligeledes gennemsigtigt med en bølgende cirkel design. Maskinen er pænt afrundet, og der er generelt ingen kanter. Vægten kan man ikke undgå, at bide mærke i, da denne rammer hele 14 kilo. Dog er det heldigvis ikke et produkt, man forhåbentlig flytter rundt på særlig ofte. Maskinen virker utrolig stabil, og selv hvis man skulle være så uheldig at tabe maskinen, vil jeg vove at påstå, intet ville ske med den. Med en størrelse på 23,6 tommer udmærker skærmen sig ligeledes som almindeligt fjernsyn, og da det medfølgende keyboard og mus hertil også er trådløse, er dette meget ideelt.
Bag
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Bagpå har vi en masse tilslutningsmuligheder samlet i venstre side, set bagfra. Vi har to USB 3.0 porte, to USB 2.0 porte, VGA udgang, HDMI indgang, RJ-45 netværksport, antenne stik for den indbyggede TV-tuner, eSATA port, SPDIF port samt lydind- og udgang. Hertil selvfølgelig også indgang for strømadapteren.
Venstre
Klik for stort billed
På venstre side har vi lidt tilslutningsmuligheder, der er lidt mere tilgængelige under almindeligt brug. Det drejer sig om det optiske drev som på denne konfiguration er et DVD drev. Hertil er der en kortlæser at finde med understøttelse for XD, SD, SDHC, MS, MS Pro og MMC korttyper, samt to USB 2.0 porte.
Tastatur og Mus
Sammen med computeren modtager man også trådløs mus og tastatur. De forbindes med en medfølgende USB dongle, som er hurtigt oppe, at køre ligeså snart, man får trykket på synkroniseringsknappen.
Klik for stort billed
Musen er en lidt mindre én af slagsen, som kun bærer på venstre/højre klik samt scroll-hjulet. Musen fungere upåklageligt, men et par ekstra knapper til tommelfingeren, lige kunne bladre frem og tilbage, havde dog været dejligt.
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Tastaturet er et sort chiclet tastatur, som i bund og grund ligner alle andre tastaturer. Det er dejlig fladt, og vejer heller ikke særligt meget. Jeg har dog oplevet at tastaturet nogle gange, taber forbindelsen, hvor det så skriver et eller andet bogstav en 200 gange, før det stopper. Dette skyldes forhåbentligt batterierne – de medfølgelede nye. Tastaturet er generelt udmærket, at skrive på, og minder meget om et keyboard på en almindelig bærbar computer.
Støj & Varme
Klik for stort billed
Computeren har en del udluftningsgitre, som gør at den let kan komme af med varmen. Computeren bliver ligeså lun som en almindelig fladskærm, og det kan kun føles, omme bag ved computeren. Generelt siger den ikke en lyd, hvilket bare er dejligt.
Skærmen
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Skærmen er på 23,6 tommer, og gør brug af et LCD panel med en opløsning på 1920 x 1080 pixels, dvs. fuld HD. Skærmen er berøringsfølsom med op til to inputs. Det betyder at der maksimalt kan benyttes to fingre eller to penne ad gangen. Skærmen er generelt god at betragte både fra neden og fra oven, men fra siden får billedet et lidt rødligt skær over sig. Dog er billedet meget skarpt fra alle vinkler. Selv efter langtidsbrug af fingre kørt rundt på skærmen, er der ingen fingreaftryk at bemærke. Først når skærmen er helt slukket kan de ses lidt tydeligt, men der er intet at se, når skærmen først er tændt. De kan dog nemt tørres af med en klud.
Speakers
Højtalerne består af 2 x 5 Watts højtalere, og maskinen benytter sig af THX TruStudio Pro™ teknologi, til at frembringe en bedre lydoplevelse. Højtalerne kan spille rigtigt højt - nogenlunde i nærheden af hvad et gennemsnitlig fladskærms TV, kan i dag. Lyden kan dog være lidt rungende, når volumen skrues op, men det bemærkes ikke, hvis man er et par meters afstand til skærmen. Overordnet er lyden udmærket.
Ekstra
TV Tuner
Klik for stort billed
Computeren har også en indbygget DVB-T TV-tuner, som gør at man kan se fjernsyn på sin computer. Den medfølgende antenne tilsluttes bagpå computeren, og herefter kan man anvende Windows Media Center, som er sat som standard. For ideelt brug medfølger der også en fjernbetjening, som går hånd i hånd med Windows Media Center.
Klik for stort billed
USB Super Charger
Klik for stort billed
Med MSI Super opladeteknologien, virker systemet ikke kun som en normal USB 3.0 port, men den giver også brugeren mulighed for at oplade USB enheder, selv når systemet er slukket. Det er ikke længere nødvendigt for brugeren at tænde for systemet, får at oplade USB enheder. Og den kan reducere opladetiden up til 40%, og gøre livet mere effektivt end nogensinde før.
Touch
En af hovedattraktionerne er selvfølgelig skærmen i sig selv. Første gang computeren startes op, er der diverse touch-programmer at finde, der giver rum, til at lege lidt. ’Touchpack for Windows 7’ samt ’MSI Wind Touch 4’ er præinstalleret, hvor begge giver nogle touch tilpasset programmer, der blandt andet inkludere tegneprogrammer og lignende.
I MSI Wind Touch er der blandt andet disse at finde:
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Som man kan se er der rigeligt med tegneprogrammer at finde, og en stor del af programmerne generelt, har meget børnevenlige træk, hvilket gør computeren ideelt til at tegne på. Der er ligeledes en del børnespil, men de anvender ikke den berøringsfølsomme skærm mere, end man kunne bruge musen.
Generelt er det meget sjovt med en berøringsfølsom skærm, men problemet er, at med sådan en stor skærm, kan man ikke hvilke albuerne på bordet, hvilket lægger meget stres på ens arme. Det er dog muligt at benytte en pen, hvilket hjælper en del. Skærmen kan hertil også ’kun’ agere med to inputs ad gangen, dvs. f.eks. to fingre ad gangen.
Der vil senere blive opdateret med en lille video demonstration af nogle af applikationerne.
Touch knapper
På selve skærmen er der også en række touch knapper som er meget nyttige:
Klik for stort billed
De benyttes blandt andet til lidt lydstyring samt indstillinger af skærmen.
Benchmark
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Processoren
wPrime
Klik for stort billed
wPrime testen gennemføres på 20,859 sekunder, hvilket er den hurtigste blandt referencerne. AE2410 er indeholdende en Intel Core i5-2410M processor på 2.30 GHz, som har 3 MB L3 cache.
Harddisk
Klik for stort billed
Som standard kommer MSI AE2410 med 1000 GB harddisk, som giver plads til massevis af billeder, film og andet data i et godt stykke tid. Den gennemsnitlige læsehastighed ligger på 78,4 MB i sekundet, hvilket ikke er det hurtigste, men helt klart er udmærket.
Grafikkortet – 3DMark
Klik for stort billed
Klik for stort billed
På grafiksiden kan AE2410 dog ikke imponere meget. Modellen indeholder ’kun’ en Intel® HD 3000 grafikchip, som desværre ikke kan levere særligt god ydelse til spil og lignende. Dette afspejler sig også under test af spil.
Overall performance
PCMark Vantage
Klik for stort billed
I PCmark Vantage får computeren en score på 5956, som er den højeste blandt referencerne. Denne score danner grundlag for en udmærket overall performance, der dog ikke henvendt til alt for tungt arbejde.
CineBench
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Som man kan se yder CPU’en udmærket. I5 processoren giver godt med ydelse til de fleste applikationer, og den har masser af potentiale. GPU’en derimod ligger som før set i den lavere ende.
Spil
Alle spil er kørt i fuld opløsning af 1920 x 1080 pixels – fuld opløsning. Klik for stort billed
Counter Strike: Source
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Counter Strike Source kan godt spilles på højeste indstillinger, men FPS’en ligger dog omkring de 40. Ved detaljegraden på medium får vi, hvad man kan, betragte som et helt flydende gameplay.
Frontlines: Fuel of War
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Frontlines Fuel of War er dog noget mere kritisk. Selv med de laveste indstillinger når spillet kun op omkring 32 FPS, hvilket vil sige at spillet, generelt ikke kører særligt godt.
Konklusion
MSi AE2410 er en dejlig computer med mange muligheder. En af dens største forcer er at der bare skal én enkelt ledning i, og så kører den. Indmaden er heller ikke værst, for her finder vi blandt andet en i5-2410M processor fra Intel på 2,3 GHz, 4 GB DDR3 RAM samt 1 TB harddisk som gør at kontorprogrammer og browsing, kører let som en leg. Hertil kommer også den berøringsfølsomme skærm, som gør det sjovt at navigere og være kreativ på computeren. Man kunne godt have ønsket, at der havde været en lidt bedre integration i Windows med hensyn til berøringsfølsomme skærme, da det til tider godt kan være problematisk, at ramme de små ikoner rundt omkring på skærmen. Tekst og andre elementer er dog forstørret, men der er stadig problemer visse steder. En anden ulempe er manglen på et dedikeret grafikkort. Det kan i grafiske applikationer vise sig, ved ikke altid at køre lige flydende – det går dog an. En af de smarte ting ved denne maskine er at den kan fungere på to planer. Den kan bruges som almindelig computer, hvor man sidder foran skærmen og arbejder med f.eks. Office pakken, eller man måske sidder og tegner. Men når man så lige skal have sig en pause, tager man bare fjernbetjeningen i hånden, skubber rullestolen tilbage og starter mediecenteret op. Med indbygget TV-tuner og 1 TB harddisk er der være rig mulighed for at få film og andre medier på maskinen, og det glider det bare. MSI AE2410 er helt bestemt en alt-i-én maskine, og har rigtig mange fordele, som egner sig til adskillige behov. Maskinen er muligvis ikke den kraftigste med hensyn til spil, men den formår, at gøre medier lidt mere interessant, da man som bruger, har lidt flere muligheder end bare museklik. Har man behov for en computer med god processorkraft og et ønske om en computer, der kan lidt mere end de sædvanelige, så er MSI AE2410 helt klart en oplagt kandidat. Prisen kendes desværre ikke her i Danmark, men et bud vil ligge på 7.000-8.000,- DKK baseret på udenlandske priser.

Positivt: i5 processor Berøringsfølsom skærm 1 TB harddisk TV-tuner Stor skærm
Negativt: Grafikkort Integration i Windows
| Grafikydelse: | 1.5 / 5 | | Konstruktion: | 4,5 / 5 | | Mobilitet: | 2,5 / 5 | | Software: | 4 / 5 |
|