|
Vi skyder en række test igang fra Dell, og ser også frem imod vores nye samarbejde med Medion. Vostro V130 er en opgradering af den tidligere udgave, V13. Dengang V13 udkom blev maskinen rost for dens design og tynde naturlige form, som tiltaler mange der arbejder på farten. En model, der er henvendt mod forretningssegmentet, og er perfekt til at tage med til møder, og klare dagens arbejde – men er samtidig fuldstændig stilsikker og et high-end produkt. Den forrige model blev beskyldt for at mangle styrke, og det er primært det de har rettet op på med denne model. Bedre hardware og forbedret køling, gør denne computer nærmest perfekt som en arbejdslaptop, men rygtet fortæller, at batterilevetiden ikke lever op til dens mobile formål. Vi glæder os til at se nærmere på dette produkt.
Især designet og batteriet vil få opmærksomhed, men også det, at vi tidligere har testet Dell produkter gør, at det bliver spændende at se, om der er kommet forbedringer. Husk at bruge vores forum til dine IT relateret problemer, eller andre dagligdags problemer.
Produktet er venligst udlånt af Dell
Specifikationer og medfølgende tilbehør
Fremsendte produkt tilbyder følgende:
- Intel Core i5-470UM Processor (3M Cache, 1.33 GHz)
- Original W7 PRO/HOME
- 4096MB (1x4096) 1333Mhz DDR3
- Mobile Intel® HM57 Express-chipset
- Integrated Intel® Graphics Media Accelerator
- 13.3" skærm (1366x768)
- Op til 500 GB harddisk (7200omdr./min.)
- Op til 128 GB Solid State harddisk
- 6-cellet forseglet litiumion-batteri (30 W/t)
- Integreret webcam på 2,0 megapixel og Dell Webcam Central-software
- Bluetooth: Bluetooth v3.0 + High Speed
Dimensioner:
Bredde: 330mm Højde: 16.5-19.7mm Dybde: 230mm Vægt: 1.59kg (with 6-cell battery)
Pris Den testede model koster ca. 6.000,- inkl. moms.
Konstruktion & Design
Førstehånds indtrykket
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
Dette er en model fra Del,l der meget tydeligt appellerer til især et bestemt segment, den travle forretningsmand. Han kan lide at tingene ser lækkert ud, men det skal ikke være på bekostning af funktionalitet for det er et værktøj til professionelt brug. Computeren skal være til at regne med. Det er her at Vostro V130 kommer ind i billedet
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
Overfladen på låget er børstet aluminium i en sølvgrå farve, indersiden er sort mat plastik. Begge dele efterlader ingen spor forstået som, at her vil man ikke se fedtede fingre, som på mange andre modeller. Den er nem at holde ren og fremstår indbydende. Trods det meget Apple dominerede design tendens formår Vostro, at holde sig fra at efterligne, og skabe dens eget udseende. Den grå farve, er det eneste de har til fælles. Hængslerne er meget karakteristisk placeret et stykke inde på produktet, og trods alle kanter er bløde, så virker modellen skarp og skåret til. Et fint slebet produkt, der fremstår målrettet, professionelt og gennemtænkt.
Den sølle vægt på 1.59 kg inklusiv et 6-cellet batteri, gør at den er nemt at have med under armen. Det ultra-tynde design gør, at enhver messenger-taske har plads til dette produkt ved siden af de vigtige dokumenter. Det er lige før man skal være nervøs for, om man kan finde den igen i bunden af tasken.
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
På indersiden sidder der få logoer, og øverst over keyboardet, er der placeret en skinnende linje, hvor der er placeret dioder og tænd/sluk knap. Det ser rigtig godt ud, og dioderne lyser hvidt og klart, og er nemme at afkode. Under dem sidder keyboardet, som har hele bredden af computeren, og har rundede hjørner. Knapperne er forholdsvis store og nemme at ramme, men det kommer vi tilbage til.
Nedenunder sidder touchpadden, og desværre er der også blevet plads til et par grimme klistermærker. De forfølger de fleste producenter nu om dage, muligvis et krav fra Intel og Microsofts, men uanset hvad, ikke ligefrem noget der pryder produktet.
(Klik for stort billed)
Tastatur & Touchpad
(Klik for stort billed)
Tastaturet er som allerede nævnt matsort, og fylder næsten hele bredden. Hjørnerne er afrundede, og bidrager til at give produktet en form for blødhed, der fungerer som modvægt til de skarpe linjer det ellers er stilet efter.
De sekundære funktioner på keyboardet er markeret med blåt, og det er lidt et stilbrud. Det trækker udseende ned af produktet, men er ikke forfærdeligt. Det virker bare lidt for billigt.
Knapperne er store, og hæver sig kun lidt fra keyboardets bund. De har en lidt rug, overflade der gør det rart at trykke på dem, i hvert fald i teorien. Keyboardet er nemlig en af de ting, der falder lidt udenfor ved dette produkt. Knapperne har ikke rigtig modstand nok, så det er ikke særlig lækkert at skrive på. De har også en tendens til at have en lidt høj kliklyd, og man kan til tider føle at keyboardet larmer en smule, når man skriver på det.
Man kan vænne sig til meget, og det er bestemt i småtings afdelingen, men når man tester produkter der er så gennemførte må man hænge sig i selv detaljer og fluekneppe en smule.
(Klik for stort billed)
Touchpadden er dejlig stor, og nem at holde sig indenfor. Den er tydeligt markeret, og følger fingeren helt perfekt. De to museknapper nedenunder er to-delte, og fungerer fint. Denne touchpad kan man fint bruge som alternativ til en lille bærbar mus. Ros herfra.
Porte & Tilslutninger
Fronten
(Klik for stort billed)
På fronten er dioderne.
Bagsiden
(Klik for stort billed)
Bund
(Klik for stort billed)
Højre
(Klik for stort billed)
Venstre
(Klik for stort billed)
Tilslutningsmuligheder
(Klik for stort billed)
Porte er også en af de ting de har forbedret i forhold til forgængeren og de kan de fleste nye godt af. Denne model har fået en ekstra USB port og så tilføjet HDMI. Så er man klar til at slutte den til fjernsynet eller en ekstra skærm.
(Klik for stort billed)
Lyd og mikrofon indgangen, er placeret på forsiden, og kortlæseren på siden, ellers er resten af tingene placeret på bagsiden, og man kan forestille sig det bunder i at mange forretningsmænd bruger en dock med tilkoblet skærm, når de er på kontoret. Det understreger endnu engang segmentet.
Skærm & Lyd
Skærm
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
Denne 13.3" skærm byder på flere positive overraskelser. For det første har den en ganske fin opløsning på 1366x768 pixels, hvilket gør den rigtig dejlige at surfe og se film på. Ja, faktisk øger det bare hele bruger oplevelsen som helhed. Nummer to, er dens antiglare funktion. Når det nu er en rejsecomputer, er det dejligt de har sørget for at sollys i toget, og diverse genskin ikke ødelægger oplevelsen. Den er god til alle lyskilder.
Det er en rigtig brugervenlig skærm, der er rig på farver, og yder næsten 180 graders synsfelt uden forvrængelse af farverne. Hvis man skulle sætte en finger på noget, så kunne kontrasten være en kende bedre, men det er små ting for den er ganske udmærket. Hvis man tilter skærmen meget frem, og ser den fra oven, kan man opleve at skærmen er en kende udvasket, men det er også helt ude i ekstermerne.
Alt i alt en dejlig brugervenlig skærm, der frem for alt kan bruges på farten uden at omgivelserne ødelægger noget for en.
Lyd
Da dette ikke er en multimedie laptop skal lydsiden ikke fylde meget så dette punkt kan gøres kort. Lyden er i den acceptable ende af en laptop, og en anelse bedre end forventet. Den er helt hæderlig, men er ikke storslået. Det er ganske fin oplevelse at høre musik fra den, men pga. manglende bund og flad lyd vil de fleste i længden alligevel anskaffe sig høretelefoner eller eksterne højtalere.
Varme & Støj
Når computere bliver så tynde, er det nærmest umuligt at holde dem kolde. Det er dog lykkedes Dell at gøre det ganske imponerende. Denne model er særdeles støjsvag, og oveni kan den vha. en teknologi Dell selv kalder ”Hyperbaric Cooling” holde sig selv særdeles kølig. Uden at gå i detaljer går det ud på, at trække kold luft ind i stedet for at puste den varme luft ud. Faktum e,r at det virker godt for denne model, og den kan holdes kølig eller lunken uden det store besvær.
Benchmark
Grundet diverse problemer med sammenligningsgrundlag for denne model, har vi valgt at lave dette som en enkeltstående test. Men for at give et overblik over hvad denne model tilbyder, vil vi kort ridse målgruppen og produktets egentlige formål op.
Vostro er en linje, hvor materialerne er i god kvalitet, de er holdbare, lækre og oser af kvalitet. Det er ikke den billigste linje, men det er til dem der er kvalitetsbevidste, og stiller krav til den computer de bruger. Finishet er i top og udseende er tiltalende, professionelt og skarpskåret.
Hardwaren i produktet er fokuseret på mobilitet og hverdagsydelser. Den er holdt lydløs samtidig med den bliver kølet rigtig fint. Ydermere har den de nyeste kerne teknologier i form af en i5 processor samt en hurtig harddisk på 7200 RPM. Man vil opleve den nyeste teknologi er med en, for der er både HDMI og Bluetooth 3.0 i. Det er ikke en multimediemaskine men en hverdagscomputer. Den knuser hverdagens opgaver med lethed, og er hurtig og god på nettet med en fin opløsning på en anti-glare skærm, der egner sig perfekt til mobilitet og forskellige lysforhold.
Alt dette er igen understreget af produktets vægt på 1.59 kg og et slim fit som gør den nem at transportere.
Dette er til den lille eller store forretningsmand der vil have kvalitet og som ofte har brug for at tage sin laptop med og udføre noget arbejde når han ikke er på kontoret. Batteri
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
Som man desværre kan se her var vores anelser korrekte. Hele produktet emmer af mobilitet og arbejde på farten, men batteriet trækker alvorligt ned i mobiliteten. Man kunne virkelig ønske sig at de havde smidt et mere seriøst batteri i, så der var lang tid at trække på. Især nu om dage hvor konkurrenterne som Apple og HP trækker batterilevetider op omkring 8 timer teoretisk, så er dette resultat simpelthen ikke tilfredsstillende.
Processor
wPrime 2.03
(Klik for stort billed)
Processoren leverer ganske fint med en i5 processor fra Intel på 1.33GHz, som er en neddroslet i5 processor, som dog stadig formår at levere solid ydelse. Det er her der bliver gjort en stor forskel, når det kommer til hvordan den vil præstere i det daglige. Alt let computer behandling vil blive påvirket af den hardware, og derfor har Dell fornuftigt nok valgt at investere i noget af det nyeste teknologi til at bakke op omkring dette produkt. Lækkert. Grafik
3DMark 06
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
Grafikken eller multimediedelen på dette produkt, er ikke imponerende og er også fuldstændig overflødig i forhold til at hvad det skal bruges til. Derfor kan man se på disse scores at den score lavt og ikke vil kunne trække nogle spil særlig i overbevisende settings. Vi skal i hvert fald helt ned i nogle gamle klassikere før det kan lade sig gøre.
Hvis man vil spille spil på nogen måde er der ingen tvivl om at dette er det helt forkerte produkt til en. Det er hverdagsbrug, mobilitet og kvalitet – men ikke gaming. Multimediedelen tilfalder HDMI indgang, kortlæser og Bluetooth 3.0.
Overall
CineBench
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
Ikke imponerende resultater men helt som forventet i forhold til hvordan hardwaren er sat sammen ud fra produktets formål.
PCMark Vantage
(Klik for stort billed)
(Klik for stort billed)
Alt i alt en pæn score for et sådan produkt, faktisk i den høje ende. Hvis de skulle forbedre denne score drastisk er det eneste at gøre, at forbedre grafik siden. Det ville være dumt for dem der køber sådan et produkt ville aldrig få brug for at godt grafikkort.
De kan være ganske tilfredse med hvordan den all round præsterer.
Konklusion
Dell er en stærk spiller på markedet, der har markeret sig ved at sælge online. Det har de haft stor succes med, og det viser, hvor tendensen bevæger sig hen imod, online shopping. Mange har den opfattelse af, at kvalitetsprodukter skal ned og købes i en butik, det er en skrøne nu. Hvor andre hellere vil mærke produktet i hånden inden de handler. PRoblemet med dette er, at butikker ikke kan matche online handler.
Vostro V130 er et produkt der oser af kvalitet på flere fronter. På hardware siden har de valgt en ny form for køling fordi de så problemet med meget tynde laptops, har utrolig svært ved at holde sig kolde. Samtidig er den ganske lydløs, og det mest imponerende er vægten, som er holdt nede på 1.59 kg. Med en i5 processor, er der sikret masser regnekraft i dagligdagen, og til det formål dette produkt udfylder, vil der være masser af regnekraft til overs. Kombinerer du dette med rigeligt med RAM, og en hurtig harddisk på 7200 RPM, så har du en utrolig kraftig hverdags computer, der er egnet til at tage med på farten.
Kvaliteten betyder meget, når det er en rejsecomputer. Den skal kunne holde til nogle knubs, og det må man bestemt sige at denne svend kan. Hængslerne er dejligt holdbare, og skallen virker hård og stabil, samt at det børstede aluminium, og det sort grå farveskema samt tynde design, gør sig rigtig flot.
Skærmen er antiglare, og er super optimal til at have med under forskellige lysforhold, det er en genistreg som mange producenter glemmer når de laver moblile produkter. Derudover er det også bare en lækker skærm med en høj synsvinkel og nogle gode farver. Den kunne bruge en anelse mere kontrast men det er små ting.
De to største problemer ligger i hhv. det lidt larmende keyboard med ikke særligt lækre knapper. Der er ikke helt nok modstand i, og de har en tendens til at klikke lidt for højt til at det rigtig er godt at skrive på. Man vænner sig dog utrolig hurtigt til det.
Derudover er det store problem batteriet. De har lavet det ultimative mobile produkt, og ikke givet det batterilevetid nok til at komme fra København til Århus. Det er da lidt af en fejl. Batteriet præstere udmærket men er simpelthen for småt, og man har dem mistænkt for hellere at ville lave en let computer en én der holdt strøm utrolig længe. Det er virkelig synd for hvis de havde et ordentligt batteri var det næsten ikke til at få armene ned.
Hvorom alt er, så er det en rigtig lækker rejsecomputer spækket med ny teknologi og tilslutningsmuligheder. Det er på ingen måde en multimedie computer, men i stedet en kvalitets computer man kan stole på, og som ikke kommer til at volde dig besvær. Den kan bestemt anbefales til forretningsmanden, der tit tager sin computer med under armen.
Et utrolig flot produkt fra Dell og en sand visuel fryd for øjet.
Positivt - Design - Materialer - Skærm - Tilslutninger - Støj svag - Afkølet - Hardware
Negativt - Batteri - Keyboard
| Batterilevetid: | 3 / 5 |
| Grafikydelse: | 3,5 / 5 |
| Konstruktion: | 5 / 5 |
| Mobilitet: | 4,5 / 5 | | Processorydelse: | 4,5 / 5 | | Software: | 4,5 / 5 | | Innovation: | 4 / 5 |
| Pris: | 4 / 5 | | Udseende: | 4,5 / 5 |
| Vægt: | 4,5 / 5 |
| Ydelse: | 4,5 / 5 |
| Samlet: | 4 / 5 |
|