Vi har tidligere haft fingrene i danske Nova Books nPad til et tidligt preview. Den endelige udgave er nu kommet på gaden, og det ser rigtigt spændende ud! På hardwaresiden er den rigtigt godt med, og den bliver som den første igennem laptopworld.dk leveret med Windows 7. Netop brugen af Windows i tablets har været omdiskuteret en del, og det er jeg personligt spændt på.
På den ene side giver det en meget stor frihed, da der findes et hav af programmer til Windows som man allerede kender i forvejen. På den anden side er det ikke et system der er designet til med et touch interface for øje. Vil det fungere i praksis?
- 10.1” multitouch skærm med en opløsning på 1024x768 - G sensor til automatisk skærmrotation - Intel Atom N455 1.6 GHz - 32GB SSD harddisk - 2GB RAM - Indbygget webcam, mikrofon og højtaler - 1 x combi HDMI udgang - 1 x 10/100MBit LAN via HDMI - 1 x VGA via HDMI - 2 x USB - 3 celle indbygget batteri - Windows 7 Professionel 32Bit
Pris 4499,-
I kassen 1 x nPad 1 x Neopren sleeve til nPad 1 x DC adapter 1 x Adapter til HDMI combi porten som giver LAN og VGA
Konstruktion & Design
Ved udpakningen af nPad begynder man at få en fornemmelse af at man har fat i et stykke lækkert hardware, det første der møder en er et lille neopren sleeve hvori nPad’en er pakket ind. Selve nPad’en er udført i et stykke aluminium med rundede hjørner, og en skærm/overside i glas fra kant til kant uden antydningen af fleks. Dette er bestemt et stykke rigtigt lækkert snittet legetøj!
I rammen om skærmen er der godt skjult blevet plads til et webcam i midten og tre indikatorer for hhvv tænd/sluk, oplader og WIFI
Som et klart plus er nPad udstyret med en del tilslutningsmuligheder, således er der på højre side en USB port samt en combi HDMI port som via medfølgende adapter udover HDMI kan benyttes til LAN eller VGA. Inkluderingen af HDMI går det meget nemt at slutte nPad’en til TV’et når der skal vises billeder eller film, og inkluderingen af VGA er stadigt yderst aktuel da mange projektorer i dag stadigt benytter denne standard.
På den modsatte side er findes et minijack til høretelefoner samt en afbryder til WIFI og yderligere en USB port
På ”toppen” findes tænd/sluk knappen, et mikro-SD slot, knap til aktivering/deaktivering af skærmrotation samt en knap til justering af lysstyrke.
Som det kan ses på billederne er nPad helt igennem lækkert bygget, og den er en fryd at se på og håndtere. Byggekvaliteten føles rigtig god, og alle knapper giver et lækkert fast feedback. Det eneste minus ved nPad’en er dens relativt høje vægt på 900g som er omkring 200g mere end en iPad På hardware siden er nPad udstyret på linje med (eller bedre) end en moderne netbook, med en 1,6GHz atom processor og en 32GB SSD disk samt 2GB ram. Dette indikerer allerede nu at der nok skal være lagt op til en oplevelse med overskud på ydelsessiden.
Skærmen
Med sine 10” og en opløsning på 1024x768 er skærm størrelsen på nPad’en ideel til surf og film med benene oppe i sofaen, eller i toget. Farverne står takket være den glossy skærm rigtigt godt, og med god kontrast, igen en positiv oplevelse. nPad’en er udstyret med en kapasitativ trykfølsom skærm som har en rigtig god kontrol, som kendt fra moderne smartphone. Touch følsomheden af skærmen er rigtig god, og den skal bare berøres ganske let for at den reagerer. Betragtningsvinkelen på nPad’en er dog ikke imponerende. Ved lave betragtningsvinkler falder lysstyrken hurtigt, betragtes skærmen oppefra mistes der igen lysstyrke og billedet får et gulligt skær. Fra siderne er der dog kun en svag tendens til tab af lysstyrke. Hvis nPad’en skal benyttes til fremvisning af billeder eller lignende kan betragtningsvinklerne være et problem for oplevelsen. Specielt oplevede jeg irritation over tabet af lysstyrke ved de lave betragtningsvinkler, dette bevirker at man skal holde nPad’en med den ene hånd for at kunne se ordentligt når man sidder med benene oppe i sofaen, og dette går ud over brugen som ellers foregår let med 2 hænder. Det lyder måske som en lidt hård kritik, men det er jo netop et af de steder hvor en tablet giver rigtigt god mening…
Skærmen er selvfølgeligt med indbygget accelerometer, således at skærmen roterer når den drejes og dette er rigtigt lækkert hvis man vil bruge nPad’en til læsning. Denne rotation kunne fungere mere flydende, men det er på ingen måder et problem, og skyldes nok måden hvorpå Windows håndterer skærmændringer.
Software og brugeroplevelse
nPad er udstyret med Windows 7 professionel, så brugerfladen er velkendt for de fleste og fungerer på mange måder rigtigt godt. Et problem ved valget af Windows som styresystem til en touch betjent tablet er at Windows i bund og grund er designet til brug med mus og tastatur. Dette bevirker at det til tider kan være lidt besværligt at navigere rundt i forskellige menuer, da rigtigt mange af disse er designet med ret små arealer der skal trykkes på. Kombinere man dette med det faktum at Microsofts løsning til touch ikke er overvældende præcis giver det i starten anledning til rigtigt meget irritation når man forgæves forsøger at lukke et vindue uden succes, eller man skal trykke både 3 og 4 gange for at ramme menu baren i browseren, derudover benytter både Windows og meget af det software der fås hertil sig i høj grad af genvejstaster, og disse er selvsagt i realiteten ikke tilgængelige i samme grad med et touch interface! Vil man i internet explorer f.eks. have åbnet et nyt vindue skal man enten igennem menuerne eller have det virtuelle keyboard åbnet for derefter at kunne trykke <ctrl>+<n>.
Valget af Windows har dog sine klare fordele, idet man derved har adgang til alt det software man normalt benytter, og på den vis ikke er nødsaget til at vente på at der bliver designet software til en ny platform. Skal man bruge en tablet i arbejdes øjemed er det en klar fordel med Windows, og adgangen til alt hvad der derved følger af software. I modsætning til mange andre tablet styresystemer på markedet er der også ved Windows mulighed for ægte multitasking. Det er rigtigt lækkert at kunne have diverse tjenester som MSN, Skype og lign. Kørende samtidigt med at man kigger lidt billeder, og har et par browser-vinduer åbnet, og ser man bort fra touch-betjeningen så virker nPad’en til at have rigtigt godt overskud, og alle programmer har fungeret rigtigt hurtigt og med rigtig god respons.
Mediehåndtering og browsing
Ved musikafspilning er der selvsagt ikke de store overraskelser (det er jo Windows). Du henter dit favorit program, og musik, og så kører det bare derudaf! nPad’en er født med indbyggede højtalere som faktisk spiller rimeligt godt, og godt kan måle sig med mange mindre bærbare. Det er ikke en HiFi oplevelse men klart brugbart til let musiklytning. Afspilning af video foregår ligeledes som man kender det fra Windows, dog med nogle begrænsninger grundet hardwaren. DVD kvalitets film spilles fint, men nPad’en måtte give op ved 720p, som hakkede meget ved forsøg på afspilning.
I forbindelse med medieafspilning bør det også nævnes at man via Windows også har adgang til Windows Media Center som giver et meget mere smartphone lignende interface til afspilning af medier. En af de ting tablets nok vil blive brugt rigtigt meget til er nok surf. Lige smide benene op i sofaen og tjekke om der er sket noget nyt ude i virkeligheden som man ikke kan leve uden at vide. Sider loader rigtigt hurtigt i browseren, hvilket er rigtigt positivt. På større sider er der dog en del problemer med navigationen via touch! Verticalt scroll fungerer som regel rimeligt fornuftigt, hvis man da ikke lige rammer nogle links undervejs, men langtfra så smooth som man er vant til fra f.eks iPhones eller android. Når det så kommer til den horisontale scroll, ja så går det helt galt! Normalt er det ikke så kritisk med horisontal scroll, men benytter men nPad på højkant skal det bruges en del, og så bliver det rigtigt irriterende! En demonstration af scroll kan ses i videoen nedenfor.
Adobe Flash Player not installed or older than 9.0.115!
Batteritid
På hardware siden minder Nova Books nPad som sagt meget om en netbook uden tastatur, dette går sig desværre også gældende med batteritiden. Ved blandet brug (surf, youtube, musik) holdt batteriet lige i underkanten af 3 timer, og ved ren idle kunne det kun blive til lige over 4 timer. Der er langt op til den største konkurrent iPad’en som klarer omkring 10 timer!
Konklusion
Nova Books nPad har meget langt hen af vejen været et rigtigt lækkert bekendtskab. Selve hardwaren er skåret med et øje for stil og med god kvalitet hele vejen igennem. Der bliver taget rigtigt mange valg under designet af et sådan stykke hardware, og her er der rigtigt mange af disse der ser ud til at være taget helt rigtigt. Overskuddet i hardwaren er et klart plus ligesom muligheden for både HDMI og VGA (via adapter) vil være en klar fordel hvis nPad’en skal bruges til at vise billeder eller PowerPoints. Flere USB porte, samt micro-SD kortlæser giver også rigtigt god mening da man så har rig mulighed for at tilføje perifere enheder eller plads. Dog er der ét valg jeg langt fra er enig i: Windows 7. Valget af Windows 7 som styresystem på en tablet giver umiddelbart frit spil til at benytte mange eksisterende programmer samt det hardware såsom printere og lignende man er vant til. Dog er der en stor hage ved at benytte Windows 7 til en tablet: Det er designet til brug med mus og tastatur! Selv Microsoft har fået øjnende op for at det bare ikke fungerer optimalt at bruge samme interface på touch-devises som man vil på en almindelig computer (Windows mobile vs. Win phone 7). Et af de store problemer ved at benytte Windows 7 er at der er rigtigt mange små felter og knapper som man skal ramme meget præcist for at de reagerer, og til det er touch interfacet bare ikke skarpt nok. Jeg har i den periode jeg har prøvet nPad oplevet rigtigt mange frustrationer pga. netop dette! Derudover er det et stort minus at scroll under browsing fungerer som det gør. Hvis ikke en tablet kan benyttes smertefrit til browsing i sofaen, så er det i mine øjne et stort problem! Med den kvalitet og det feel der er over hardwaren i nPad’en, så håber jeg meget at Nova Books vil komme med en tablet baseret på et mere touch venligt OS, så kunne de meget vel have en vinder. Med Windows 7 og en pris på 4499,- er det dog ikke tilfældet – desværre.
Vi kan også anbefale dig, at besøge download.dk og alt-til-windows.dk, hvis du leder efter software og relateret Billeder og indhold må ikke gengives uden forudgående tilladelse fra Laptopworld.dk