Det kan godt være at man får meget for pengene, men er det virkelig så godt som det ser ud på papiret? Overskriften kunne sagtens være - Overdrevet gamer keyboard. Vi har fat i Roccats næst-dyreste gamer keyboard. Og man må sige at man får meget for pengene! Faktisk er der flere ekstraknapper på det, end der er bogstav- og talknapper. Udover det, er der USB 1.1 port, en masse knapper i tre forskellige farver så man kan skifte makroknapperne ud, lyd ind og ud og en medfølgende mikrofon.
Tastaturet har en indbygget 40 MHz processor som tager arbejdet for makroknapperne i stedet for CPUen i computeren, så den bare kan koncentrere sig om spillet som den skal køre. Vi tager et dyk ned i produktet, og ser, hvad man får for sine surt tjent penge.
Konfiguration
Målgruppe: Hardcore gamere
Highlights fra producenten:
- ILLUMINATED KEYS AND DISPLAY for improved key hit rate and vital in-game information
- 41 MACRO KEYS for ultra long macros with 500 keystrokes plus timing information stored directly on the keyboard
- 2MB INTERNAL MEMORY for storing 1 Profile-2-Go with 4 layers each including individual macros
- MACRO LIVE RECORDING BUTTON for quick and easy key programming without leaving the game
- ENHANCED CONNECTIVITY with a USB port, headphone and microphone ports
- EXTERNAL ROCCAT™ GAMING MICROPHONE with uni-directional noise-cancellation technology
- ANTI-GHOSTING CAPABILITY for simultaneous keystrokes
- MEDIA KEYS with quick access to important multimedia functions
- GAMING SHAPE with rubber-coated frame for long lasting maximum grip and comfort
- KEY DEACTIVATION Windows keys, Shift key, Caps Lock and Tab Key can be deactivated to avoid accidental return to he Windows Desktop or wrong keystrokes
Specifikationer ifølge producenten:
- Standard keyboard layout with 105 keys
- 48 additional keys plus 7 media hotkeys
- 5 profiles incl. 1 Profile-2-Go
- 2MB internal memory, updateable, flashable
- Stereo 3.5mm audio input and output sockets
- Additional USB 1.1 port
Pris 650 kr (ift Edbpriser - 12-12-2011)

Design og konstruktion.
Klik for stort billed
Tastaturet er ret lækkert og kompakt designet. Selvom det har næsten uendeligt mængde ekstraknapper fylder det ikke ret meget mere på skrivebordet end et normalt tastatur. Det er tungt og føles solidt, og Roccat har, i modsætning til andre større producenter (host host – Razer), fundet ud af, at blanke overflader i nærheden af fedtede gamerhænder ikke er en god kombi. De har belagt overfladen på tastaturet rundt om tasterne, med en mat sort gummioverflade, som ikke samler fedt og fingeraftryk. Og udover at det er nemmere at holde pænt, ser det også meget federe ud. Tastaturet er ret fladt, og rejser sig ikke meget mere end 2 cm fra bordet, medmindre man slår benene ud under det.
Klik for stort billed
I højre side er et lille, to linjers LCD display som kan vise alt muligt smart, og bruges når man indstiller tastaturet udenom softwaren. På den venstre kant finder man en USB 1.1 indgang, og på højre sidder der to standard minijackstik til mikrofon og hovedtelefoner, hvortil volumen kan styres med taster på keyboardet.
Klik for stort billed
Placeringen af tasterne er lidt utraditionel. Der er to rækker á 15 makroknapper imellem de normale bogstavtaster og F-tasterne / esc -tasten. Det kræver vildt meget tilvending ikke at komme til at trykke på en makroknap i stedet for esc-tasten når man bruger tastaturet. Problemet kan selvfølgelig bare løses ved at binde den makrotast som man bliver ved med at ramme, til at fungere som esc-tast. Der er dog ikke noget at gøre ved, at en meget brugt genvej som ALT+F4 er næsten umulig at bruge med en hånd, da der simpelthen er for langt imellem de to taster. I alt er der 48 ekstrataster på tastaturet, og det er faktisk flere end der er bogstav- og taltaster.
26 af makroknapperne kan programmeres helt frit, så der er rigtig mange muligheder for personlig indstilling. Tasterne er bløde at trykke ned, men lidt kræver en del vægt, og skal trykkes helt i bund for at blive aktiveret, og det er meget naturligt når man spiller, men når man skriver på det koster det mange fejlindtastninger når man skriver hurtigt, og er vant til et normalt keyboard.
Bagbelysningen på knapperne er meget svag, selvom man skruer den op på det højeste af de 5 trin, og det er svært at se hvad der står på tasterne når lyset ikke er skruet helt op, og selv der er det faktisk ikke helt nemt, hvis der er meget lys fra skærmen.
Klik for stort billed
En anden ulempe ved belysningen er at tastaturet hyler en smule når det er tændt. Det er til at holde ud, når computeren laver andet lyd, som f.eks. musik, eller lyden fra et spil. Men det er desværre ikke kun lyd som man kan høre når man sidder ved tastaturet. Når man har sat et headset eller bare mikrofon til, går lyden ind over mikrofoninputtet, så dem i den anden ende klager over at det piver i deres ører når man snakker. Det er ikke et problem når lyset er helt slukket.
Features og software
Softwaren har alt hvad man overhovedet kunne ønske sig til et hardcore gamertastatur.
Klik for stort billed
Der er hele 5 profiler, med 4 profil lag i hver (læs: i praksis hele 20 forskellige profiler, som alle kan gemmes i tastaturets egen hukommelse), som kan customizes fuldstændigt. Hver eneste af makroknapper kan indeholde lange serier af tastetryk, og hvert lag i hver profil kan indstilles uafhængigt af hinanden. Det er fantastisk for f.eks. WoW gamere, som kan ønske helt forskelligt setup til deres forskellige characters.
Skal man lige lave en hurtig udregning kan man altså binde 26*20 = 520 individuelle knapper til hvad som helst, det er altså mere end NOGEN gamer har brug for! Den ene af profilerne (altså profilen med de 4 layers af profiler) kan gemmes i tastaturets hukommelse, og virker dermed til en hvilken som helst computer det sættes til – uden driver. Softwaren kan styre hvad der vises på displayet, og det kan vise alt fra hvad klokken er til CPU load. Og endda sættes op til at vise overskrifter på e-mails fra ens indbakke. Til hver af de to linjer kan man sætte op til tre forskellige ting op som den skifter imellem at vise.
En anden fuldstændig genial detalje er at der sidder en lille knap i toppen af tastaturet som slukker eller tænder for alle windows-genvejstasterne, så man ikke kommer til at trykke på windows-knappen og åbner startmenuen ved en fejl imens man sidder midt i et spil. Det kan styres fra softwaren præcis hvilke knapper denne knap skal slukke for. Selvom softwaren kan klare det meste kan man også styre stortset det hele direkte fra keyboardet direkte. Optagelse af makroer, lysstyring, display styring og alt muligt andet kan også klares uden at man skal ud i softwaren og gøre det, så man ikke skal forlade det spil man er igang med for at gøre det.
Der følger en lille mikrofon med tastaturet som kan klikkes i mic-indgangen på siden, og er rettet imod ansigtet på brugeren. Mikrofonen har ret god lydkvalitet, og filtrerer ret meget baggrundsstøj fra, da den er retningsbestemt og har aktiv noise-cancellation. Men som nævnt tidligere, er det håbløst at bruge den når lyset i tastaturet er tændt da det interfererer med mikrofoninputtet, og det hyler.
Klik for stort billed
Gaming
Det er ikke noget problem at knapperne skal trykkes helt i bund for at blive aktiveret, når man gamer, da man har tendens til at hamre hårdt på dem når det virkelig gælder. Man vænner sig lynhurtigt til det, og man kommer ikke til at trykke på noget ved et uheld, så fra det synspunkt er det ganske fint. De mange makroknapper er smart nok placeret til brug, når ens hånd naturligt er placeret omkring WASD tasterne, selvom nogle af de makrotaster længst til højre er lidt langt væk. Men har man brug for dem, skal man nok vænne sig til det hurtigt. Overfladen på knapperne er også behagelig når man spiller i længere tid og ens hænder kommer til at svede lidt. De bliver ikke glatte, selvom fingrene bliver lidt fugtige. Alt i alt er oplevelsen rigtig god i spil.
Skrivning
Når man prøver at skrive mere end bare et par enkelte ord i en chatbesked (f.eks. en anmeldelse) laver man tonsvis af fejl, fordi man skal trykke så hårdt på tasterne at man tit kommer til at bytte rundt på bogstaver i et ord eller skriver et bogstav for meget, fordi tasterne aktiverer dybere nede, end man forventer. Det kræver over at man sidder i et lyst rum hvis man vil gøre sig forhåbninger om at læse de bogstaver som står på knapperne. Det er lidt træls at farven på skriften på dem ikke er lavet lidt tydeligere. Som helhed er dette tastatur ikke ret velegnet til at skrive ret meget på.
Det synes vi godt om Utrolig meget personlig opsætning. Man kan få alt, præcis som man ønsker det. Makrotasterne kan udskiftes i med taster i tre forskellige farver, så de er nemme at spotte, og de er meget nemme at skifte med den medfølgende plastic-dut (som har fået det fancy navn ”Key-Releaser”).
Klik for stort billed
Displayet er smart, og kan vise mange brugbare ting, og der kan vælges flere forskellige ting, som det kan skifte imellem, med brugerdefinerede intervaller. Knappen som kan slå dumme windowsgenveje fra og til. 20 forskellige profiler til opsætning af tasterne. Overfladen på både taster og den omgivende ramme er utrolig lækker. Designet er, trods virkelig mange ekstra knapper, meget kompakt og fladt. Super god software som meget intuitivt kan styre alt. Og endnu bedre er det at det meste også kan styres fra tastaturet uden at bruge softwaren, så man aldrig behøver at forlade et spil for at lave ændringer
Det synes vi ikke godt om Der er for mange ekstraknapper på tastaturet. Man kunne rolig fjerne en hel række med 19 genvejstaster, uden nogen ville savne dem, og så ville man kunne nå f.eks. ALT+F4 med en hånd. Lyset er ikke kraftigt nok, og tastaturet hyler når det er tændt. Og man bliver næsten nød til at have det tændt for at kunne se hvad der står på tasterne. Det er svært at skrive ordentligt og korrekt, da tasterne skal trykkes hårdt ned for at blive aktiveret.
Konklusion
På trods af alle de ting som er vildt gode ved dette tastatur, er det svært at elske det, når det hyler, og tasterne er svære at se - også selvom lyset er tændt. Det er en smule for overdrevet med antallet af taster og profiler. Når man er ude i at der er flere makroknapper end normale bogstav-knapper, bliver det for meget. Alligevel er der også en masse funktioner og detaljer som gør at det bare er et super godt gamer keyboard, som er behageligt at bruge i længere tid af gangen. De skidte ting trækker det dog så meget ned, at det er svært at forsvare en pris på næsten 700 kroner. For de samme penge er der bedre alternativer derude, også fra Roccat selv.
Husk at holde øje med vores kontinuerlige konkurrencer i samarbejde med Edbpriser og vores partnere. Husk ligeledes at støtte os ved at besøge vores annoncører, så vi får flere tests på Laptopworld.dk

|