|
Vi har set nærmere på en eksklusiv iPod dock fra Bose. I takt med Apples succes og udbredelsen af firmaets ipod og iPhone har en række side kick-produkter set dagens lys, og i den forbindelse er iPod dockingstationer en af de mest populære. Bose SoundDock@10 er et godt bud på en eksklusiv, veldesignet og velspillende iPod dock, der gør det få musikken fra iPod’en ud i rummet, når man ikke er på farten. Docking stationen er her testet med brug af en iPhone 3GS, 32GB.
Produktet er udlånt af Bose.dk
Hvad er der i kassen
Bose SoundDock@10 er en ret stor krabat, så æsken er tilsvarende stor. I æsken finder man, foruden selve dockingenheden en lille fjernbetjening, en Bluetooth dock, manualer samt et strømkabel.
SoundDock@10 digital music system Fjernbetjening Bluetooth® dock AC strømledning
Pris Vejledende pris: 5995,-
Tekniske specifikationer
- SoundDock 10 fås i sølvfarve og måler 43,2 x 23 x 28,7 cm - Enheden tilsluttes elnettet via en ledning - Bose Waveguide-teknologi - Bose® Woofer er sammen med Waveguide-teknologien er fire gange så effektiv som en almindelig basenhed - Integreret signalbehandlingskredsløb, der automatisk justerer tonebalancen selv ved lav lydstyrke - Digitalt signalbehandlingskredsløb bevirker, at højttalersystemet opretholder en nøjagtig lyd med større ensartethed - Enheden oplader iPods, når de er docket - Udstyret med en funktion til stigende lydstyrke, der automatisk øger lydstyrken, når anlægget afspiller - Enheden kan betjenes via medfølgende infrarød fjernbetjening
Design
Produktet er udført i et design, der holder den sædvanlige Bose-stil. Det er et rimeligt eksklusivt udseende, der vil kunne stå i de fleste velholdte hjem. Enheden vejer 8,4 kg og virker meget solid. Den lettere buede form er flot og giver god harmoni til enheden, der derved også på dette punkt løfter sig op over skoven af iPod-dockingløsninger.


Den sølvfarede lakering rundt om selve højtaleren peger også på en form for eksklusivt design, mens bunden har et lille display, der blot indikerer om der er signal igennem. Docken, hvor man placerer sin iPod/iPhone er lavet i sort plast, der står i fin kontrast til den sølvfarve, der ellers er dominerende. Selve docken kan også skiftes ud med den medfølgende Bluetooth Dock, der rent designmæssigt ikke ændrer nævneværdigt på enheden. Bagsiden er den sædvanlige sorte elektronikbaggrund med et AUX indstik, et video out stik samt et usb-stik.
Opsætning
Det er som sædvanlig ikke raketvidenskab at sætte en iPod-dockingstation til og få den til at spille. Teknologien i sig selv er jo ganske simpel. De største udfordringer består i at få det halvtunge musikalter op af kassen og i at udpege en passende plads i rummet til det. Når det er gjort tilsluttes strømforsyningen og iPod/iPhonen kan sættes ned, hvorefter musikken spiller. Fjernbetjeningen kræver heller ikke særlig opmærksomhed i form af andet end batteri. Ønsker man at bruge Bluetooth og styre musikken direkte fra iPod/iPhonen skal man lige bakse lidt med at skifte docking stikket ud med Bluetooth Dock’en, men så kører dette også.
Brugeroplevelse og lyd

Bose SoundDock@10 lover meget og indfrier det. Lyden fra enheden er milevidt foran de afpillede og hule toner, der kommer fra en række af markedets mere billige løsninger. Selv når man spiller højt kommer lyden således flot ud i rummet, og man føler sig ikke hæmmet af, at det ikke er en mere avanceret surround-løsning. Set i lyset af dette virker det som et meget fornuftigt valg for folk, der bruger deres iPhone/iPod som deres primære lagringsmedie til musik. Den gode lyd gør, at den faktisk er et seriøst alternativ til at streame fra pc’en eller mac’en. I testperioden her oplevede vi i hvert fald, at vi sjældnere tændte computeren og lod musikken strømme derfra og i stedet holdte os til at sætte iPhonen direkte i dockingstadionen. Generelt er brugeroplevelsen i top. Fjernbetjeningen fungerer fint og er simpel at betjene. Selvom vi ikke benyttede og meget af bluetooth-muligheden virkede denne også upåklageligt, da vi forsøgte os. Bagpå er enheden der mulighed for at trække video ud og over på tv’et. Det virkede heller ikke naturligt for os at benytte, men det vil måske ændre sig, hvis man vender sig til at lagre sine film på iPod/iPhonen, endelig gør AUX-stikket det muligt at sætte andre lydkilder som f.eks. pc¨’en til, hvorved man for ekstra frihed til at vælge mellem PC eller iPhone, hvis man har forskellig musik gemt på de to enheder.
Konklusion
Med sit flotte design og meget fine lyd er Bose SoundDock@10 et rigtig godt produkt. Den høje pris indikerer da også, at der er tale om et kvalitetsprodukt, som man bør forvente sig mere af end det gennemsnitlige bambusprodukt. Har man et stort behov for en musikløsning som denne, der kan bringe iPod/iPhone-biblioteket ind i stuen, er det . Har man dette behov og har man pengepungen til det, er der dog absolut ingen tvivl om, at Bose SoundDock@10 er et godt køb. I de 14 dage vi testede docking stationen udmanøvrerede løsningen næsten hjemmets eksisterende musikløsning. Det viste sig at være utrolig nemt at lade iPhonen op, mens musikken fra løbeturen spillede videre. Det sølvfarvede design passer glimrende ind i de fleste stilrene hjem og har man ikke behov for kæmpe bashøjtalere, viste Bose SoundDock@10-højtaleren at kunne spille højt og behageligt nok til at levere en rigtig god lyd i et rum, der dog ikke må være for stort. Bose SoundDock@10 er således det rigtige valg til den kvalitetsbevidste og økonomisk uafhængige Apple-fan.

| Konstruktion: | 4 / 5 | | Innovation: | 4 / 5 | | Pris: | 3 / 5 | | Tilbehør: | 2 / 5 | | Udseende: | 5 / 5 |
|