|

 Endnu en dag, og endnu en test fra redaktionen. Denne gang endnu et kvalitets produkt fra velkendte SteelSeries. SteelSeries leverer PRO gaming gear , og deres World of Warcraft-mus placerer sig også i denne kategori SteelSeries laver en lang række mus dedikerede til gaming. Forskellen mellem en almindelig arbejdsmus og en gamer-mus handler om, at musen skal være præcis og hurtig. I sidste ende handler det om at skyde eller blive skudt, at dø eller leve. Og med denne mus bliver det en smule lettere at overleve i en player vs. player kamp i World of Warcraft … mere om det senere (samt en lille advarsel om brug af WoW-fagudtryk). Hold øje med sitet denne uge. Vi smider en test fra MM Vision på sitet. Her til følger en test af Novabooks Gladiator.
Produktet er udlånt af SteelSeries.com
Specifikationer Software Specifications
- World of Warcraft® branded GUI - Assign World of Warcraft® commands - Develop custom macros (up to 160 characters) - Adjust DPI and standard mouse settings - Adjust illumination color, effects, and intensity - Independently adjust x and y-axis sensitivity - Real-time profile switching - Import and export profiles Technical Specifications - Max. resolution: 3200 DPI - Max. acceleration: 20 g - Max. speed: 65 inches/second - Max. USB report rate: 1000 hz / 1ms - USB data format: 16-bit - USB interface: Full speed - Sleep mode: Disabled (Always On) System Requirements - Windows Vista, Windows XP, or Windows 2000 - 100 MB Free Hard Drive Space - 128 MB RAM - Available USB port
Pris Set til 540 kr på Edbpriser.dk




Features fra producenten
Co-designed specifically for World of Warcraft® by Blizzard Entertainment and SteelSeries, the World of Warcraft MMO Gaming Mouse is the only gaming peripheral on the market that can be configured directly from within World of Warcraft for both Mac and PC users. The World of Warcraft MMO Gaming Mouse is fully scalable to meet the requirements of even the most demanding gamer and delivers:
- Incredible customization with 15 programmable buttons - Superior performance, comfort and control for in-game dominance - An amazing experience for World of Warcraft gamers of all levels and play styles Easy to use, drag and drop software for PC allows you to:
- Program all 15 buttons with over 130 preset game commands - Create custom macros (supports in-game macros) - Develop up to 10 profiles, each with a unique illumination scheme - Choose from 16 million colors, all with 4 levels of intensity and pulsation New In-Game Set-up for MAC and PC allows you to:
- Bind all 15 buttons directly from the World of Warcraft interface, without ever leaving the game - Achieve faster response time by customizing mouse setup in-game and thereby removing a layer of software Note: When using in-game set-up Illumination and performance features will default to original settings. See FAQ: "What are the Default Settings for in-game set-up".

Selve indpakningen til SteelSeries’ dedikerede World of Warcraft-mus skriger af at have været i hænderne på et (over) entusiastisk marketingteam. Men det er vel også ok, når Blizzard Entertaiment lukker op for over 10 millioner potentielle købere. Desværre minder indpakningen om noget, der kunne stå på en hylde hos Fætter BR, hvilket er trist, da SteelSeries ellers er gode til diskrete indpakninger. Man behøver jo nødvendigvis ikke at skilte med, at man er en pro. Den megastore æske indeholder ikke andet end musen og en manual. (SteelSeries tænk nu på miljøet!) Nå, men selve musen kan virke en smule overvældende med sin store form og sine 15 knapper. Ja, du læste rigtigt - 15 knapper! Alle knapperne vil du dog hurtigt finde anvendelige, og ingen af dem er overflødige. Ved casual gaming eller mindre krævende raids kan du stort set spille med én hånd. Sammen med musen følger en applikation, hvor alle musens funktioner kan kontrolleres. Det er superlet at tildele de 15 knapper en af de 130 prædefinerede kommandoer - det kan være alt lige fra auto-run, åbne alle dine tasker, vælge nærmeste target eller vælge det target, hvor du har mindst agro. Du kan også skifte musens CPI, der er i alt seks forskellige niveauer: 800, 1200, 1600, 2000, 2400 og 3200. Det er ganske fortræffeligt, hvis du bringer musen til et nyt og mere ujævnt eller glat underlag. I musens applikation kan du også skifte farven på lyset, der stråler ud af musen (Nogle vil nok kalde denne feature for overflødig kvalitet). Musen kan gemme op til flere konfigurationer, der passer til dine karakterer. På denne måde kan du lynhurtigt skifte mellem din shaman, paladin eller f.eks. din hunter. I kamp
Hvordan er musen så at spille med? Svaret er enkelt: Den er fantastisk. Et langt stykke hen ad vejen slipper du for macro’er og genveje på tasteturet. Hvilket betyder, at din skade eller healing bliver lettere at kontrollere. Personligt oplevede jeg, at min dps gik flere hundrede points op på Recount … imponerende! Eksempelvis har musen en knap på venstre side, som kan programmeres til fire funktioner, hvilket er nok til de fleste rotationer. Disse funktioner er ganske nyttige og gør det meget lettere og bekvemt at raide. Jeg oplevede, at jeg fik mere overskud til at nyde de hektiske kampe i store raids. PvP-delen i World of Warcraft handler primært om, hvor hurtigt du kan få sat dine dødelige rotationer ind. Her træder musen for alvor i karakter, hvis du kender dine slag og spells og får dem programmeret ordentligt ind i musen, er dit liv blevet gjort lettere og chancen for en for tidlig død er udsat. Hvis du er til PvP, så er SteelSeries World of Warcraft MMO Gaming Mouse et must-have.
Konklusion
Min vurdering er, at denne mus gør livet meget lettere for World of Warcraft spillere på alle niveauer. Selv en pro-gamer nægter at gå ned på sit gear. Dog vil jeg ikke anbefale musen til dagligt kontorbrug. Der er den for stor. Men på den anden side; hvis nogen køber en World of Warcraft mus til kontoret, så beder man selv om problemer.

| Konstruktion: | 4 / 5 | | Mobilitet: | 4 / 5 | | Innovation: | 3 / 5 | | Pris: | 3 / 5 | | Udseende: | 4 / 5 | | Ydelse: | 5 / 5 | | Samlet: | 4 / 5 |
Billeder fra SteelSeries.com
|