|

 Edifier blev stiftet i 1996 med det mål at producere kvalitets lyd udstyr til en overkommelig pris. De startede på det kinesiske marked, men allerede efter 2 år satte de gang i eksporten og de udvider stadig konstant over hele verdenen. Gruppen består i dag af 3 firmaer der producerer til enterprice, privat og andre elektroniske produkter end lyd.
Hovedkontoret ligger nu i Canada, langt fra det oprindelige i Kina selvom det stadig er der deres hovedmarked er placeret.
Produktet er udlånt af Edifier.com
Edifiers sortiment består hovedsageligt af lyd produkter, hvor de til gengæld dækker bredt. Alt fra store 5.1 systemer til hjemmebiografen til transportable iPoddocks og hovedtelefoner. Deres produktion ligger nu på omkring 8 millioner produkter årligt og de beskæftiger 3.000 medarbejdere. Altså er Edifier en stadig større spiller på lyd markedet.
Mange producenter har i dag smidt deres bud på en iPod dock på markedet, med et blandet resultat. Alle med forskel på mobilitet, design og lydkvalitet, som også de 3 kategorier vi vil prøve at teste dette produkt fra Edifier i. Vi har før testet flere af deres produkter og de har endnu ikke skuffet hvad angår kvalitet, de er kendt for at kunne få rigtigt meget lyd ud af små højtalere så selvom det er et kompakt design vi i dag skal se på har vi høje forventninger.
Vi har fået Edifiers bud på et transportabelt anlæg der kan køre både ved 230V og på batterier, lige til at tage med på farten, designet er enkelt ligesom vi godt kan li det i norden og ifølge producenten kan det spille højt nok til de fleste formål. Vi vil derfor tage det igennem en række test, og ikke mindst bruge det til hverdag i næsten 14 dage så vi rigtigt kan danne os et helhedsindtryk af om det også kan holde i længden.
Specifikationer
Målgruppe Den henvender sig til en ung og trendy befolkningsgruppe der gerne vil have god lyd med på farten.
Serie iF serien bestående af iPod docks
Ydelse 2 x 6W RMS (THD=10 %)
Frekvensområde 90Hz ~ 20kHz
Input mini-Jack og iPod interface
Output Video output for iPod Video
Ekstra Fjernbetjening Hvidt led lys Opladning af iPod
Pris Set til 599 DKK (iht. Befro.dk d. 03-11-09). Kassens indhold
Vi prøver at udpakke produktet og danne os et førstegangs indtryk af design og kvalitet.
Liste over pakkens indhold:
Højtaler
Strømadaptor Han-han mini-Jack kabel Fjernbetjening Manual Opbevarings taske iPod brackets
Vi var så uheldige at kassen havde fået et slag under transport, her viste det sig dog allerede at Edifier havde valgt en fornuftig indpakning da indholdet ikke havde taget skade.
Selve højtaleren kommer sammen med en lille opbevarings taske.
Som i kan se står docken rigtigt pænt, der er under den en lille fold ud knap så vinklen kan laves anderledes.
Der medfølger både en quick start guide og en tykkere manual hvis der skulle være problemer.
Tilbehør er der nok af, fjernbetjening, strøm adaptor, mini-Jack og en hel stak forskellige iPod brackets til at montere de forskellige iPods i docken.
Her kan man se at der også er mulighed for at bruge batterier til at drive denne højtaler.
Bagpå finder vi også de 3 stik som udgør alt input/output ud over selve iPod delen.
En lille lækker knap bruges til at skrue op og ned samt tænde og slukke for højtaleren.
Benchmark
Da vi ikke har det store lydstudie med mulighed for at teste denne højtaler har vi i stedet testet det efter bedste vis og med det forbehold at det er et menneskeligt øre der har bedømt det. Der er lagt vægt på at den skal kunne spillet både højt og lavt samt flere genrer uden at lyden bliver forvrænget. Derfor har vi testet i flere rum samt flere genre af musik der hver især har lige præcis deres specielle lyd som sætter højtaleren på en ny prøve.
Det er ikke store enheder der gemmer sig i denne højtaler, så det var et spændt øjeblik første gang man fik lov til at skrue op for højtaleren og se hvad den kan. Allerede 10 minutter efter udpakningen var den opsat og klar til den første test:
Ved lav volume er lyden lidt dæmpet, forstået på den måde at den lyder fanget ligesom den kommer fra et andet rum. Men lige så snart du kommer op på et niveau der ligger omkring normal tale åbner den sig og lyder bliver iørefaldende god. Diskanten er ikke skrigende og mellemtonen er dejlig rund, her mangler der heller ikke bund, men det er selvfølgeligt ikke kraftige trykbølger der rammer dit bryst.
Når man skruer højere op kan den stadig følge med og jeg har på intet tidspunkt formået at skrue så højt op at diskanten bliver skingrende, men bassen bliver på et tidspunkt grumset og det er her begrænsningen ligger.
De er blevet testet med flere forskellige genre og lydkort, alt lige fra de billige onboard lydkort til dyre creative lydkort der skulle være det de fleste forbrugere kan finde på at opgradere til. Genrene har også spændt fra jazz til house, rock og klassisk. Jeg vil mene at den er meget allround, men grundet den lidt afdæmpede diskant vil nogle metal og hård rock fans måske mene at den kommer til kort her.
Konklusion
Et kompakt højtalersæt med masser af lyd, transportabel og lækkert design. Så enkelt kan man beskrive denne højtaler der faktisk lever op til forventningerne og lidt til.
Ved første øjekast ligner det en helt almindelig transportabel højtaler som er let at have med på farten, men aldrig giver det gode lydbillede. Det måtte jeg dog trække i mig allerede ved første lydtest, hvor den med lethed kunne spillet et normalt 12m2 værelse op med både rock og house.
Det er selvfølgeligt ikke en værdig modstander til et HIFI anlæg til festen, men til teenager værelset, sommerhuset eller med på farten er det en god mulighed. Til foredrag med film og på stranden vil det godt kunne bruges, så længe at man er opmærksom på at det ikke kan spille en hel koncertsal op. Det blev også prøvet i en 40m2 stue hvor den klarede sig godt, men dybden begynder at mangle mere og mere jo større rummet er.
Der var dog også nogle ulemper inde bag dette vidunder, fjernbetjeningen havde flere gange problemer med at komme igennem, og flere gange hvor den kunne nå ville iPodden ikke reagere. Den er godt nok også mobil, men lige så snart du skifter til batterier mister du meget af den kraft du ellers normalt havde, de små batterier har simpelthen svært ved at styre enhederne i højtaleren og du får hurtigt en lidt grumset lyd. De har også vist at der er en video udgang, men der medfølger intet kabel og da vi prøvede at tilslutte den til et tv med de normale phono til scart kabler og direkte ville den ikke reagere. Det kan dog skyldes at vi brugte en iPod touch istedet for en iPod video som de selv siger man skal bruge.
Positivt: Mobilt Lydkvalitet Design
Negativt: Batterilevetid Manglende videokabel Dårlig rækkevidde på fjernbetjening
| Konstruktion: | 4 / 5 | | Mobilitet: | 5 / 5 | | Innovation: | 3,5 / 5 | | Pris: | 3,5 / 5 | | Tilbehør: | 3,5 / 5 | | Udseende: | 3,5 / 5 | | Samlet: | 3,5 / 5 |
|