|
Skrevet af Bjarke Andersen
|
|
Tirsdag, 07. oktober 2008 20:34 |
|
Quick Guide til slipstreaming af nyt XP 32-bit medie for Zepto Nox, Nexus, Mythos m.v.
Denne guide er for at opnå et nyt installations medie med nyeste Servicepack samt drivere til harddiskcontrollere som XP ikke kender, og drivere som ikke behøver indlæst via F6 knappen.
Til opgaven skal bruges:
- Dit XP installationsmedie som du ønsker installeret på computeren (vær obs på om du skal bruge XP Home/Pro og Volume/OEM medie)
- Nyeste fulde ServicePack fra Microsoft (skrivende stund SP3). Ved fulde menes at det skal være servicepacken for netværksinstallation
Den danske udgave af SP3 kan hentes her:
http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?displaylang=da&FamilyID=5b33b5a8-5e76-401f-be08-1e1555d4f3d4
- Nyeste driver til din harddiskcontroller. For Zeptos A15 modeller http://downloadmirror.intel.com/16759/eng/f6flpy32_85.zip (driver version 8.5.0.1032). Denne zip fil skal pakkes ud.
- Nlite for nemt at slipstreame og lave det nye image. http://www.nliteos.com/download.html
- En computer med minimum Windows2000 og CD/DVD brænder
Den hurtige tekst guide
- Installér nLite på en computer med minimum Windows2000
- Indsæt din XP CD i CD/DVD drevet
- Start nLite
- I første skærmbillede vælges Næste
- Du skal nu vælge hvor din eksisterende XP installationsmedie forefindes. Dvs. dit CD/DVD drev.
- Umiddelbart herefter vil den spørge hvor nLite skal gemme filerne som den skal bruge for at designe det nye medie. Lav fx en ny mappe på dit C-drev som hedder XPSP3
- nLite går nu i gang med at kopiere alle filerne over. En process der godt kan tage 5-10 minutter alt efter hastighed af dit drev.
- Når kopieringen er slut vælges næste. Her vil du komme til en oversigt hvor du kan hente indstillinger fra tidligere brug af nLite. Vi vælger blot næste da vi vil lave en ny session.
- Under opgave valg, skal du klikke på de områder hvor du ønsker at lave om på installationsmediet. I vores tilfælde skal vi klikke på ”Service Pack”, ”Drivere” og ”Bootable ISO” og derefter vælge næste.
- Under Service Pack vinduet, skal du vælge hvor på din computer ServicePack filen som du har hentet. Herefter vil nLite begynde at slipstreame ServicePacken ind. Dette tager nogle minutter alt efter computer.
- Når ServicePacken er slipstreamet vælges næste hvor du vil komme til driver integrationen.
- Under driver integration klikkes på Indsæt og vælges multi driver mappe. Du skal nu pege nLite ned til den mappe hvor de udpakkede filer til harddiskcontrolleren ligger. Her vil nLite spørge efter folderen en ekstra gang og du klikker på Alt og derefter OK.
- Nlite kommer nu op og spørger hvilke drivere der skal installeres. Vigtigt er at der er valgt Textmode driver. For at sikre at man ikke vælger kun én controller som viser sig at være den forkerte harddiskcontroller kan du lige så godt markere alle controllerne og derefter vælge OK.
Hvis du i samme omgang allerede har driveren til fx netkort og lign. er det osse her disse kan vælges. Her skal du blot være opmærksom på at disse drivere skal integreres som Almindelig PNP driver.
- Når alle driverne du vil have med er på listen så vælg næste. Nlite vil nu spørge om den skal gå i gang med den store process at ligge det hele sammen til ét nyt medie, og det vil vi selvfølgelig gerne.
- Når processen for sammenlægningen er færdig vælges næste og du kommer nu til Bootable ISO billedet
- Hvis du sidder på en computer med brænder, så indsæt en tom CD i drevet og vælg punktet direkte brænding under punktet tilstand og klik derefter brænd (ikke klikke næste før efter du har brændt CDen!!)
Alternativt kan du vælge Opret Image, som laver en ISO fil du kan brænde fra anden PC.
- Når brændingen er færdig, så har du 1 stk. ny CD med nyeste servicepacks og drivere til din harddisk controller. |