Nova book præsenterer i samarbejde med LetNet.dk en computer målrettet mod folk for hvem computeren og Internettet er uoverskueligt. Med en solid model, der kan præstere hvad en hverdagsforbruger har behov for, kombineret med et stykke innovativt software, skulle alle kunne lære de basale ting på en computer. Computeren er ikke længere svær at bruge, hvilket passer perfekt sammen med alt efterhånden bliver rykket til online services.
Nu kan alle, der er begyndere også betale SKAT, tjekke netbank og høre online radio med et snuptag. Vi gennemgår softwaren og computeren, og tjekker, om konceptet holder.
Konklusion
Produktet i sig selv er mørkt, skarpt og professionelt. Det er solidt bygget og man er ikke bange for at ødelægge det, mens det er designet tilpas meget til at det ikke føles billigt og dårligt. Man kan undre sig over det meget mørke valg af design. Den er ikke ligefrem hyggelig at have stående. Hvis man ikke går op i computere og køber dette produkt, ville det nok ikke gøre så meget det var let og lyst at se på, man er jo ligeglad hvad der er indeni.
Når det er sagt er det et ret lækkert produkt. Tastaturet er rigtig godt at skrive på og stort, hængslerne er solide og der er nogenlunde god lyd i. God nok til radio i hvert fald. Webcammet fungerer fint og den er langt fra skrøbelig.
Læs resten af konklusionen forneden.
Specifikationer og medfølgende tilbehør
Da denne model er en koncept model bringer vi ingen specifikationer. Den forventes at ramme gaden i en 15’’ til 4,799 kr. og 17’’ version til omkring en 5799 kr. Vi er blevet informeret om fra Nova book, at den første maskine allerede skulle være på vej på gaden. Det kan altså betale sig at holde øjnene åbne, hvis produktet lyder spændende.
Ikke desto mindre har vi fornøjelsen af, at teste produktet før det overhovedet rammer markedet, og vi gennemgår designet af computeren men især softwaren tjekker vi nærgående. Der er derfor ikke fokus på innovation og nyeste teknologier, men en helhed, og et koncept, og især sidstnævnte.

Konstruktion & Design
Førstehånds indtrykket
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Computeren er sort og ret neutralt. Kanterne er skarpe og designede, det giver modellen et professionelt og solidt udtryk. Det er et pålideligt og "hårdt" design. Overfladen på indersiden, er præget af en træ lignende struktur, som giver den lidt ekstra liv, og lidt mere eksklusivitet.
Låget har dog en forhøjning, så den ikke er helt flad og skarp, og det er sådanne detaljer, der får den til at stige i brugsværdi. Den virker ikke billig og gammeldags, bare gennemdesignet og business look alike. Således kan man kalde designet traditionelt, men opdateret til et slim, moderne design.
Hængslerne virker solide, og låget lukker tungt ned over maskinen, samtidig står det også helt fast, når den er opslået. Det er bestemt ikke en skrøbelig computer, og det er nok rigtig fornuftigt, når man holder målgruppen – nybegyndere til computere – for øje. Det er rart den har noget tyngde, så man ikke føler sig skræmt af, hvor skrøbelig en computer kan virke.
Da dette er en koncept computer, er der ingen stickers eller logo på, hvilket selvfølgelig får den til at se ekstra anonym ud.
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Dioderne er grønne, og er placeret hhv. under skærmen, og nogle små dioder på forsiden. Ikonerne til dem, er nærmest indgraveret i computeren, og kan næsten ikke ses i dagslys, og slet ikke i mørke. Det er ikke så heldigt for produktet.
Tastatur & Touchpad
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Tastaturet er behageligt og blødt at skrive på, og knapperne er store, og med god plads imellem. Det er også et utrolig vigtigt punkt. Et dårligt tastatur vil helt sikkert skræmme målgruppen væk. Knapperne er tydeligt markeret, og de sekundære funktioner er blå og står fint. De kan dog blive lidt svære at se i mørke, og da der ikke er noget bagbelysning, vil det kræve en ordentlig belysning i rummet.
Touchpadden derimod, har en åbenlys fejl. Egentlig er størrelsen fin på selve padden, og den følger fingeren fint. Fingrene glider godt over padden med tilpas modstand til den er godkendt. Men knappen nedenunder, er alt for tynd og spinkel.
Selv er jeg en rimelig habil computer bruger, men jeg ramte forkert flere gange, og kunne lynhurtigt mærke, hvordan den irriterede mig. Så håber de forbedre den knap til den endelige model, ellers vil jeg anbefale man køber en mus med computeren.
Den klikker dog helt fint, når man rammer den – men gid den også var lavet som to adskilte knapper i samme omgang!
Porte & Tilslutninger
Fronten
Klik for stort billed
På fronten er dioderne. Samt under skærmen.
Bagsiden
Klik for stort billed
Højre
Klik for stort billed
Venstre
Klik for stort billed
Tilslutningsmuligheder
Klik for stort billed
Port udvalget er fine, og der er alt, hvad man har brug for som almindelig forbruger. Webcammet i modellen fungerer også ganske fint – så der er rig mulighed for at Skype, når man lærer det. Det kunne måske havde været optimalt, hvis det havde været bygget ind i softwaren, men det vender vi tilbage til.
Klik for stort billed
Skærm & Lyd
Skærm
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Skærmen er utrolig farverig, og står knivskarpt uden nogen synlige fejl. Den er rig i farverne, og giver et flot billede.
Den har desværre en del genskær, som man måske kan se på nogle af billederne. I dagslys vil det næsten alle steder være muligt at se objekter i baggrunden, hvis skærmen står et møbleret sted. Ligeledes vil det udenfor, og i toget være særdeles svært at se til tider, hvis solen ellers falder uheldigt ind.
Lyd
Lyden er ganske fordragelig. Den spiller udmærket, og kan bruges til let musikbrug. Man kan sagtens høre net radio uden at blive træt af den – og det vil mange nok også benytte sig af. Især hvis de tager hul på omtalte software, hvor radio er gjort utrolig nemt.
Varme & Støj
Jeg oplevede på intet tidspunk,t at computeren blev varm, eller havde et lydniveau, der var generende. Det er et ganske glimrende produkt på dette punkt, og hvis man bruger computeren til hverdagsbrug, vil man nok aldrig presse den nok, til at lyden bliver generende.
Softwaren – LetNet – gennemgået
Da den innovative del af koncept computer består af en software, der er udviklet til at give brugeren en helheds oplevelse, der guider en gennem computerens muligheder – vælger vi naturligvis at smide lidt kræfter i at gennemgå denne software.
Nova Data kan være særdeles tilfredse med at fremvise en så gennemført første version af deres software. Den er helt klar til brug, og Nova Data meddeler, at opdatering af softwaren vil foregå løbende og automatisk, hvis man køber produktet.
Kort om softwaren
Softwaren er et program, der er installeret på computeren. Når man kører programmet, tager det hele pladsen på skærmen, og fungerer som en samlet brugerflade. Man kan altså kun se programmet, når det kører, og gennem det, er der lavet genveje til alt basal computerbrug.
Det er altså denne brugerflade, der skulle gøre computeren nemmere, end at orientere sig i det almindelige styresystem man normalt støder på. Basalt set, kan man se det som en forenkling af computeren som fjerner mange af de forvirrende valgmuligheder man ikke har brug for som nybegynder. Der er taget billeder af skærmen, så Laptopworld punkt for punkt kan gennemgå softwaren, der er installeret på denne model.
Åbningssiden + Browser
Klik for stort billed
Den første side, er egentlig en login side, som man kun åbner en gang. Her skaber man sin bruger, som man baserer sine indstillinger på. På den måde, er systemet personligt fra bruger til bruger.
Den første side derefter, er et browser vindue. Her er der et direkte link til vejledning, hvis man er ny, ellers er der en sti til Google. Øverst kan man se den klassiske menulinje, hvor man kan skrive hjemmesider direkte ind. Derudove,r er der en genvej til ens foretrukne besøgssteder, og hvis man skal printe indholdet af siden.
Dette kræver selvfølgelig en printer er tilsluttet og sat op.
E-mail & PDF kompabilitet
Klik for stort billed
Det næste punkt på bundlinjen, er E-mailen. Her åbner siden på ens indbakk,e hvor der vil være vist alle ens modtagne E-mails som standard. Øverst til højre, kan man vælge fanen Udbakke ,og dermed se mails der er fra en selv og til andre. Trykker man opdater, tjekker programmet, om man har fået nye beskeder, og de vil automatisk blive indlæst. Der er også en knap ”Ny E-mail”, hvis man vil forfatte en E-mail til andre.
Hele brugerfladen, er holdt enkel, og de fleste E-mail programmer, vil virke langt mere besværligt end dette. Der er dog heller ikke mulighed for at bruge avancerede E-mail funktioner i dette program. Men det får målgruppen heller ikke brug for i starten – og når de gør, er de nok nået skridtet videre end dette program.
LetNet, har desuden en indbygget PDF læser. Man behøver derfor ikke eksterne programmer for at åbne PDF dokumenter man fx modtager via mail. Det er smart da PDF bliver et mere, og mere foretrukkent format at modtage dokumenter i. Det kan fx være, når man bestiller Print-Selv billetter, eller modtager dokumenter fra SKATs hjemmeside.
Underholdning
Klik for stort billed
Et rimelig afslørende punkt i forhold til målgruppen. Kabale. Det er helt klart noget som folk, der er nye på computere, eller ældre, synes er en stor fordel. Godt set af dem der har udviklet LetNet.
Skriveprogram
Klik for stort billed
Et virkelig stærkt punkt på LetNet. De har formået at lave et Word program i en let version, der er nem at bruge, og alligevel har rimelig mange muligheder for at oprette dokumenter. Når man ser programfladen, kan man se, at de fleste muligheder er med, vægten af teksten, placeringen højre venstre, skrifttyper og størrelser. Man kunne måske ønske sig farvevalg – hvis man nu skal lave fødselsdagsinvitationer, er det rart med røde farver fx. Forhåbentlig inkluderer de det i nogle af deres næste opdateringer af softwaren.
Derudover har man adgang til at printe og gemme dokumentet som man ser. På næste screenshot ser vi, at man kan navngive sit dokument, og næste igen er åbningsmenuen.
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Det er den side man egentlig kommer til, når man trykker på ”skriveprogram”. Her er alle ens gemte dokumenter, og der er mulighed for at oprette et nyt, eller redigere eksisterende. Det er pludselig muligt at skrive breve til andre på computeren, der er let læselige, og alligevel åbner døre for helt nye muligheder.
Musik & Radio
Klik for stort billed
Dette punkt indeholder de mest populære radiostationer, så man kan høre radio over nettet. Her er det ligeledes muligt at tilføje flere. Dette er en nem måde, at finde de stationer man holder af og høre dem dagligt. Perfekt til folk, der elsker radio, og synes net radio kan være lidt uoverskueligt.
Man springer hele browser delen over, og er fri for at søge på nettet for at finde sin yndlingsstation, det er super godt.
Backup
Klik for stort billed
Backup er en simpel måde at gemme sine præferencer, billeder, film, dokumenter osv. Lav en backup af alt hvad softwaren berøre, og genskab den nemt. Tryghed til dine ting på en nem måde. Man skal dog stadig huske at gøre det, så det er godt at indbygge en fast rutine.
Indstillinger
Klik for stort billed
Her ses et udpluk af de indstillinger man kan foretage i programmet. Som man kan se, er det ret enkle indstillinger, præcis i programmets ånd. Men det er også her jeg har det sværest med programmet.
På mange måder savner jeg, at jeg kan personliggøre det yderligere. Kan jeg ikke få lov til at vælge en baggrund, eller en anden farve end grøn. Kan jeg få lov til at vælge, hvilket punkt den skal starte på, som fx kabale, eller net radio. Eller måske et ikon der er mit. Det er altid fedt at kunne personliggøre sin konti lidt, og jeg synes simpelthen at grøn og grå bliver for statisk og upersonligt i længden. Man vil jo meget hellere selv finde en farve.
Afslut
Klik for stort billed
Her er lukke skærmen. Der kan man foretage to basale valg. Er man klar til at slukke computeren helt, eller vil man ud i Windows delen.
Derudover kan man krydse et vigtigt felt af, om man vil åben programmet automatisk, når computeren tænder igen. Det er rigtig smart, hvis man forestiller sig computerne bliver offentlige, eller skal være helt selvbetjenende af folk, der ikke er gode til computeren. Så kan man simpelthen sørge for de ikke farer vild i Windows. Ganske godt lavet.
Skriveprogram De to sidste faner på bundlinjen er hhv. Film og Billeder. De giver lidt sig selv. Der lå dog intet derinde under, så de var nærmest bare grå, og derfor har jeg ikke taget billeder af det.
Opdatering Hvis man vælger at købe computeren med denne software, vil man kunne regne med løbende automatiske opdateringer. Det er med andre ord meningen, at softwaren skal udbygges og forbedres.

Konklusion
Nova book og LetNet har gangi noget godt, og finjusteringer vil gøre konceptet endnu mere unikt. Produktet i sig selv er mørkt, skarpt og professionelt. Det er solidt bygget, og man er ikke bange for at ødelægge det, mens det er designet tilpas meget til, at det ikke føles billigt og dårligt. Når det er sagt, er det et ret lækkert produkt. Tastaturet er rigtig godt at skrive på, og stort, hængslerne er solide, og der er nogenlunde god lyd i. God nok til radio i hvert fald. Webcammet fungerer fint, og den er langt fra skrøbelig.
Touchpadden er helt i top, men knappen nedenunder er smal og besværlig at bruge. Dette produkt har helt sikkert godt af en mus. Man kan simpelthen ikke ramme den ordentligt, så smal er den.
Skærmen har desværre utrolig meget genskær, og den vil være besværlig at have med rundt, og man skal helst ikke have sol ind fra siden, eller bagfra, hvor man sidder. Det vil give endnu mere genskær, og gøre det svært at bruge skærmen ordentlig. Til gengæld er skærmen skarp, klar og meget farverig. Den står rigtig flot, og farverne er rige og gode at se på. Så her er der igen klagepunkter udover dens glossy ydre.
Men det er jo en koncept maskine for softwaren, så det er egentlig den mest interessante del.
Softwaren i sig selv er helt i top til målgruppen. Det bliver hurtigt åbenlyst at de vil sælge til folk der er nye til computere eller ikke føler sig tryg ved at bevæge sig rundt i Windows på egen hånd. Man starter softwaren og så tager den over derfra, man behøver nemlig i princippet aldrig bruge computeren udenfor software delen hvis man ikke vil.
Softwaren er intuitiv med tydelige computere, og en stor display størrelse. Den er nem at se selv for folk med dårligt syn, og øjnene bliver ikke anstrengte. Den er tydeligt opdelt med ikoner, der er nemme at genkende, og ellers kan man holde musen over dem, og så står navnet der.
Den tilbyder alt funktionalitet man kan få brug for i dagligdagen. Du kan surfe, E-maile, høre musik, se billeder og film, lave backup og spille kabale. Du kan endda skrive dokumenter, og udskrive alle disse ting. Det er gennemført og nemt.
Hvis man skal nævne nogle minusser, så mangler der funktionalitet omkring skriftformateringen. Det ville være rart at kunne ændre skriftfarve i E-mails og Skriveprogrammet fx. Det vil gøre det mere personligt, hvis man skal skrive fødselsdagskort osv. Det kunne man nemt forestille sig målgruppen syntes var sjovt.
Derudover synes jeg personligt, der mangler en måde at gøre temaet mere personligt på. Er det muligt at ændre den grønne farve. Kan man vælge et personligt start billede eller hilsen, eller kan man smide en baggrund ind som er ens billeder. Kan man måske lave en nem pauseskærm ud fra ens billeder. Det gør det tanden mere avanceret, uden egentlig at gøre det svært, og samtidig får man meget mere følelsen af, at man har fået en personlig computer.
Det kunne også være sjovt at integrere Skype, så man kan lave videoopkald og udnytte webcam. Så kunne man ringe til børnebørn, eller venner, og se dem og, hvordan de har det. Det giver også lige softwaren en ekstra dimension.
Men hvorom alt er, så er fremtiden lys. Nu når du skal til at betale Skat, gå på netbank og skifte bopæl etc. online – så er det dejligt, at produktet tilbyder dig en overskuelig og nem måde at gå til det. Det bliver helt sikkert et godt produkt, når det kan købes til fx kommuner og ældre, og de vil uden tvivl få stor glæde af det. Det har gode takter, og er nemt og intuitivt at bruge, og har alligevel fået utrolig mange funktionaliteter med, som er basale for alle computer brugere.
Jeg glæder mig personligt til at se, hvor stort et hit det bliver – computeren er pludselig utrolig nem at gå til.
Læs mere om LetNet.dk
Ekstra UPDATE fra Nova Data
Redaktionen modtager løbende korrespondance med firmaerne vi tester for. De har sendt os yderligere data på kommende opdateringer til softwaren – det kan have stor betydning hvis for dig, hvis du føler der lige mangler noget funktionalitet i softwaren. Her er derfor en liste med de informationer vi har modtaget.
LetNet, er i skrivende stund ved at få lavet en række små videoklip, som integreres i LetNet som på 2-3 minutter viser, hvorledes de forskellige ting i LetNet bruges.
Følgende opdateringer funktioner er pt. planlagt:
- Integrering af læringsvideoklip der guider dig i gang med softwaren.
- Import af billeder fra kamera.
- Oplæsning af tekst (talesyntese).
- Mulighed for indsættelse af billeder i tekstbehandling.
- Rotering af billeder.
- Mulighed for tekst farve m.m. i tekstbehandling.
- Mulighed for at tage billeder via evt. tilsluttet webcam.
- Understøttelse af ZIP (komprimerede filer).
- Mere personlig opstartsside tilpasset den enkelte bruger.
- Skype integration.
Den opmærksomme læser vil se, at nogle af disse opdateringer allerede er efterspurgt i anmeldelsen – det er rart at se producenterne er lige så opmærksomme som os på redaktionen. Næste gang vi får softwaren i hånden, er det en endnu større verden af nemme muligheder.
Bestil maskinen hos LetNet.dk |