|
Denne guide er lavet for at introducere vores brugere til SSD-junglen, og få afdækket de meget tekniske områder, som denne del ofte byder på. Vi gennemgår hvad SSDer er, hvordan de virker og hvilke fordele de byder på. Vi henviser ikke til konkrete produktet. Til dette kan du bruge vores forum. SSD står for Solid State Drive og er en fælles betegnelse for en type diske som ikke benytter nogen bevægelige dele til at læse og skrive fra disken. Indtil nu har man brugt velkendte harddiske til at opbevare dataen
På denne disk ligger alt det, som ikke må forsvinde, når man slukker computeren, herunder er styresystemet (f.eks. Windows), installerede programmer, downloadede filer, dokumenter, billeder osv. Det siger sig selv, at dette kræver en hel del plads – og harddiske er vokset i takt med, at man gemmer flere og flere ting på sin computer.
Harddiske er desværre meget langsomme i forhold til resten af det der foregår i computeren, fordi måden man læser og skriver til den sker ved at flytte et læsehoved frem og tilbage over en roterende magnetisk skive.
SSDen fungerer lidt ligesom USB pen, som man bruger til at flytte data rundt med mellem computere. Der kan læses og skrives på dem, når der er strøm til den, men når strømmen forsvinder, bliver dataen på USB pennen. USB pennen bruger NAND-teknologi til at opnå dette, og det er i bund og grund den samme måde SSDer fungerer på – de gør det bare meget hurtigere, og byder på langt mere smart teknologi.
Teknologi
DRAM
Dette er en af de ældste typer af SSDer, men er stadig ret normal i dag i mange situationer. DRAM SSDer, er dog ikke de mest praktiske for forbrugere, da de benytter de samme RAM blokke, som man normalt bruger i computere. Disse kræver konstant strøm for at data kan blive i dem, derfor har de et lille batteri, som holder strømmen, når computeren slukkes.
Alligevel er det en af de hurtigste typer af SSDer, og er perfekt til at hente og gemme små mængder af data over korte perioder. Så de er nogengange brugt i højt traffikerede servere.
Flash (NAND)
Helt klart den mest normale type på markedet i dag. De er ikke ligeså hurtige som DRAM SSDer, men er stadig flere gange hurtigere end magnetiske harddiske, og kræver ikke konstant strøm for at holde data på disken. Man får også langt mere for pengene end i DRAM SSDer.
MLC vs. SLC
Hvis man researcher SSDer lidt støder man hurtigt på disse to udtryk.
Det er faktisk ret simpelt – MLC står for Multi-Level Cell og SLC står for Single-Level Cell. Det betyder, at hver transistor indeholder enten en eller to bits (en bit = 1 eller 0, alt data på en computer gemmes som lange rækker af 1-taller og 0er). Det betyder at én SLC transistor indeholder enten 1 eller 0, så controlleren kun skal spørge om den indeholder et 1 eller et 0, og en MLC transistor indeholder to bits, altså 00, 01, 10 eller 11 så den skal spørge fire gange. En proces som i gennemsnit tager omkring tre gange så lang tid. Det betyder at SLC drev arbejder hurtigere end MLC drev, men SLC kun ca. har halvt så stor kapacitet som MLC med det samme antal transistorer.
Hybrid Drive
Hybriddrev var normale for nogle år siden, men de er efterhånden stort set forsvundet fra markedet.
Præcis som navnet antyder, er dette en hybrid, som smelter de bedste fra to verdener sammen. Altså SSD- og HDD-teknologi i et drev. Drevet indeholder altså både en magnetisk skive, og SSD blokke. Det har altså det bedste fra begge typer drev: Kapaciteten fra HDDer og hastigheden fra SSD.
Måden de arbejder sammen ved er, at controlleren gemmer data som kræver hurtig adgang, som f.eks bootfilerne til styresystemet og programmer som normalt tager laaang tid at starte fordi de skal loade en masse data for at komme i gang, bliver gemt i den hurtige SSD-del, og gemmer store filer som f.eks. film, og anden data som ikke kræver ligeså hurtig adgang for at virke uden forsinkelse, i den langsommere harddisk-del.
Interface
Med interface menes der stikket som forbinder disken til bundkortet. I ”gamle” dage brugte man IDE eller ATA som det også kaldes, men i dag bruger man hovedsagligt den meget hurtigere SATA-standard. Men der findes også andre måder at forbinde en SSD til computeren på.
ATA/SATA
Dette er de samme standarder som normale harddiske også bruger, og er den mest normale interface nu til dags. De fleste bundkort understøtter kun den hurtigere SATA standard. Så hvis du køber et ATA drev (bedre kendt som IDE) skal du sikre at dit bundkort understøtter det.
PCIe
Nogle SSDer bruger den superhurtige PCIe (PCI Express) port på bundkortet, som ofte bruges til grafikkort.
Disse er meget hurtigere end SATA drev, men ofte også meget dyrere, og mange bundkort har kun én PCIe 16x port, og den bliver som regel brugt til et grafikkort, så man bliver nød til at bruge en af de langsommere 1x porte til SSDen.
Mini PCIe
Disse SSDer findes mest i netbooks, og nogen gange på mini-ITX eller micro-ATX bundkort, og dette giver mulighed for meget hurtig dataopbevaring, uden at man skal bruge en SATA port, som der normalt ikke er så mange af på disse små bundkort.
Form Faktor
5.25”
Dette er den mest normale størrelse for DRAM SSDer, fordi det giver masser af plads til RAM blokkene, men der findes ikke rigtig nogen af de andre typer SSDer som fylder så meget, de er normalt i mindre størrelser.
3.5”
Denne størrelse bliver heller ikke brugt ret meget i forbruger-SSDer, men oftest i serverløsninger som kræver ekstremt høje hastigheder og store kapaciterer for drevene. Normalt bliver forbruger-SSDer ikke større end 480 GB med SLC, men SSDer i denne størrelse kan komme helt op på over 1TB og hastigheder på op til 750 MB/sek, hvilket er tre gange hurtigere end normale SSDer.
Priserne på disse drev er latterligt høje, og naturligvis ikke rettet mod normale forbrugere.
2.5”
Dette er den mest normale størrelse af SSDer i dag. De passer både i laptops og normale desktop computere. Mange SSDer sælges med et par små metalbøjler som gør at de kan monteres i 3.5” rammer, som er de mest normale i desktop kabinetter, fordi de fleste magnetiske harddiske har den størrelse.
Efterhånden begynder 2.5” rammer at blive normale i kabinetter, men er ikke helt standard endnu, så køber man en SSD til sin desktopcomputer, skal man lige sørge for at der er de rigtige størrelser rammer i kabinettet, så de ikke skal ligge løst i computeren.
1.8”
Denne størrelse drev har aldrig været populære i computere – det eneste sted de har været rigtig meget brugt er i mobile afspillere som f.eks. iPod Classic, som indeholder magnetiske harddiske i denne størrelse.
Der er ikke meget efterspørgsel på denne størrelse SSDer, men alligevel kan de fås. Nogen drev fås så de kan plugges direkte ned i IDE porten på bundkortet, og fylder meget lidt.
”Blade”
Blade ligner ret meget RAM-blokke, og er sat til direkte i bundkortet. De bliver hovedsagligt brugt i supertynde laptops og netbooks hvor pladsen er meget trang. F.eks. de nyere generationer af MacBook Air.
Denne type kan man ikke bare købe og sætte i sin computer, men fås kun i færdige systemer.
Andre
Der findes en række andre former for SSDer, fra mest normale til mest unormale er de:
Compact Flash (CF) og Secure Digital (SD) kort – altså de hukommelseskort man finder i mobiltelefoner og digitalkameraer.
Udover det, findes der også alt lige fra helt små drev, som f.eks. InnoDisk SATADOM (SATA Disk On Module), som er så små at de kun består af et SATA stik, og et lille modul som sidder direkte på den.
Der findes også kæmpe DRAM SSDer som er ligeså store som hele bundkort.
SSD vs. Normale harddiske
Der er rigtig mange fordele ved SSDer i forhold til normale magnetiske harddiske, men der er også et par ulemper. I dette afsnit gennemgår vi alle disse ting.
Fordelene
Hastighed
Det bedste ved SSDer er hastigheden. SSDer meget meget hurtigere end konventionelle harddiske.
Hastigheden er vundet på to punkter. Den første er ved den måde data tilgås på.
Normale harddiske opbevarer data på roterende magnetiske skiver, som der læses og skrives på af et hoved som bevæger sig et par hundrededele af en millimeter over skiven. Når der skal læses skal læsehovedet bevæge sig til det rigtige sted, og skiven skal drejes så hovedet rammer den rigtige blok data.
I computerverdenen kan vi ikke lide mekaniske ting, fordi alting går aaaalt for langsomt i forhold til alt det andet der foregår i computeren.
Den gigantiske forskel kan illustreres med en lille analogi. Når data skal hentes ind i CPUen fra CPUens cache, svarer det til at åbne en bog på sit skrivebord, og finde en bestemt side, skal det samme hentes fra RAMene, svarer det til at rejse sig op og gå hen og finde bogen i en bogreol og finde siden. Men hvis man skal hente noget fra harddisken svarer det ca. til at rejse sig op og GÅ til Paris og hente bogen og finde den rigtige side…
Set i det perspektiv er SSD også langsomme, men stadig meget meget hurtigere end normale harddiske.
Søgetiden på en harddisk er ligger, for hurtige diske, omkring 4 ms (millisekunder: tusindedele af et sekund), hvor søgetiden på SSDer kommer helt ned på omkring 0.1 ms. Altså 4-50 gange er SSDer hurtigere til at finde data.
Hvis man bare skal læse en stor fil sekvensielt, som f.eks. en film, mærkes søgetiden ikke, men hvis man skal åbne et program som skal læse en data fra en hel masse forskellige steder på disken, betyder denne søgetid rigtig meget. Et skift til en SSD kan generelt halvere tiden det tager at starte computeren op.
Et andet sted hvor SSDer slår normale harddiske i hastighed er læse- og skrivehastigheder, hvor normale harddiske ligger på omkring 60-80 MB/sek, kommer SSDer i forbruger klassen op på 175-250 MB/sek, hvilket også er en betydelig forbedring. Dette mærkes mest når man skal kopiere eller flytte filer, men har også indflydelse hver gang der åbnes et program eller spil.
Generelt er hastigheden hvormed et program eller spil startes mindst fordoblet, efter et skift til en SSD.
Normale harddiske kan altså slet slet ikke hamle op med SSDer når det kommer til hastighed.
Holdbarhed
SSDer indeholder ingen bevægelige dele, hvilket betyder at de kan tåle meget hårde slag og vibrationer uden at blive påvirket overhovedet.
Normale harddiske har et læsehoved som kører omkring 0,02 mm over den magnetiske skive som drejer med 7200 omdrejninger i minuttet, og hvis den rammer skiven beskadiger det både skiven og læsehovedet så drevet bliver ubrugeligt. Det siger sig selv at når hovedet er så tæt på skiven i forvejen, skal der ikke et ret stort slag til at få den til at ramme. Folk der har tabt deres laptop imens den har været tændt, ved dette alt for godt.
Igen er SSDer overlegne, specielt i laptops hvor der er større chance for rystelser og stød.
Larm
Alle som nogensinde har haft en computer med en normal harddisk, kender den karakteristiske klik-lyd der kommer når maskinen ”arbejder”. Det er faktisk ikke når computeren arbejder, at lyden kommer, men derimod når der søges på harddisken, klik-lyden kommer fra læsehovedet der bevæger sig utroligt hurtigt frem og tilbage. Normale harddiske giver ikke ret meget lyd fra sig, når de ikke arbejder, udover en let summen der kommer fra skiverne der drejer rundt, men lige så snart der skal ske noget på disken larmer de ret meget.
SSDer har intet læsehoved der bevæger sig, eller skiver der snurrer. De er fuldstændig lydløse.
Det er altså endnu et godt salgspunkt for SSDer. Der er altså tale om drev som er meget hurtigere og holdbare end normale harddiske, og så larmer de oven i købet ikke engang lidt.
Strømforbrug
På laptops vil man gerne have så lang levetid på en opladning som muligt, og selvom harddisken ikke er det der bruger mest strøm i en computer, kan et skift til en SSD alligevel godt give lidt ekstra levetid.
En SSD bruger et sted mellem en tredjedel, og halvt så meget strøm som en ”low power” harddisk.
Temperatur
Harddisken er heller ikke den største varmekilde i en computer, men det siger sig selv at hvis man skal have en motor til at snurre med 7200 omdrejninger i minuttet, bliver der udviklet en del varme, den varme varmer hele computeren op, og for at holde temperaturen nede, må computerens blæser køre mere, og det bruger igen mere strøm og larmer lidt.
SSDer udvikler ikke nær så meget varme som harddiske, igen fordi de ikke har nogen motorer.
Ulemperne
Pris
Hvis man ser på antallet af gigabyte man får for pengene taber SSD kæmpestort til normale harddiske.
På normale harddiske ligger prisen pr. GB helt ned til 0.20 kr. hvor de mest økonomiske SSDer koster 10 kr. pr. GB!
Så man skal ikke regne med, at man kan få en masse ekstra plads ved at skifte til en SSD, men det er værd at huske, at man virkelig får en masse performance for pengene hvor harddiske hovedsagligt bare giver en masse plads for de samme penge.
Levetid
SSDers største problem er at transistorerne som indeholder dataen kun kan skrives til et bestemt antal gange. Antallet er selvfølgelig højt, men ikke så højt at de holder evigt. Kontrolleren på disken prøver at hjælpe lidt til levetiden ved at sørge for at der bliver skrevet nogenlunde lige mange gange i alle transistorerne hele tiden, så man ikke bare skriver til den samme del af disken hele tiden, så den del fejler hurtigere.
Normale harddiske kan der skrives og læses fra stort set uendeligt mange gange, med denne type harddiske er der større chance for at motoren som drejer disken rundt, eller læsehovedet, fejler inden selve disken gør.
Selvom det lyder skræmmende er det ikke så kritisk, da den teoretiske levetid for en transistor er omkring 50 år. Selvom det kun er teoretisk, kan man sagtens regne med at disken nemt holder til de 3-4 år man i gennemsnit har en laptop.
Data recovery
Selvom det tager lang tid for drev at fejle, kan det ske. Og hvordan står man så stillet hvis der lå noget uundværligt på drevet? Med normale harddiske er selve skiverne med data for det meste intakte når drevet fejler, og det betyder at man i princippet bare kan flytte dem over på en anden motor og et med et nyt læsehoved, for at få sine data igen. Dette er ikke noget man kan gøre selv, men det skal gøre af professionelle på et værksted og er dyrt. Men livsnødvendige data kan reddes for den rigtige pris.
Ofte har man også en advarsel om at en harddisk er ved at fejle, fordi motoren begynder at larme mere, og så kan man nå at redde de vigtigste data inden det er for sent.
Når en SSD fejler, fejler den øjeblikkeligt, og totalt. Og det er stort set umuligt at redde data, på en ødelagt SSD.
Alt dette betyder?
Solid State Drives har masser af fordele som i mange tilfælde overskygger ulemperne. Hvis du ønsker at opgradere din computer, er en af de bedste og mest mærkbare måder, at købe en SSD. De er meget hutigere, larmer mindre og bruger mindre strøm end normale harddiske. Specielt i laptops, hvor fordelene gør sig endnu klarere, er det en no-brainer hvis man står overfor en opgradering.
Selvom der er mange forskellige typer og størrelser af SSD’er er de fleste af typen NAND, og i størrelsen er som regel 2,5”, og standardstørrelsen for diske i en laptop er netop 2,5”, de fleste SSD’er passer altså i laptops, så du skal altså ikke være nervøs for om den nye disk vil passe i computeren.
Spørgsmålet er nu, om man skal købe en nu, eller om man skal vente til de bliver billigere.
Skal man have en ny laptop lige nu, er det en no-brainer at vælge en med SSD installeret i forvejen, men hvis det er et spørgsmål at opgradere sin nuværende computer, er det lidt sværere at svare på. For ligesom med alt andet i computerverdenen bliver tingene meget hurtigt bedre og billigere.
Priserne lige nu er stadig relativt høje, men de er langt nok nede til at man godt kan gøre investeringen finansiel fornuftig. Det er nemlig den billigste måde at gøre sin computer hurtigere på, bortset fra måske at købe flere RAM til den, men det er tit ikke noget man mærker voldsomt meget til. Den mærkbare forskel efter en opgradering til en SSD er langt større.
Når man har bestemt sig for at købe en SSD, skal man først og fremmest finde ud af hvilken størrelse man har brug for. I en stationær computer, kan man bare beholde sin gamle harddisk, og bruge ved siden af, og så kan man klare sig med en lille 64 GB SSD, hvor man kun har styresystemet og de vigtigste programmer liggende på. Opgraderer man derimod en laptop, skal man sørge for at have nok plads til alting, da man bliver nød til at udskifte den disk som sidder i, i forvejen, og i det tilfælde er 64 GB i underkanten.
Når man skal vælge hvilket mærke SSD man skal have, skal man ikke nødvendigvis kigge efter de navne man kender fra harddisk markedet. Western Digital er f.eks. i toppen når man ser på harddiske, og de har rigtig mange års erfaring med disse diske. Men teknologien i SSD’er ligger tættere op ad den man finder i RAM, og meget langt fra den man finder i harddisk-verdenen, så man er bedre stillet hvis man går efter et af de mærker man kender for kvalitets RAM, som f.eks. Kingston eller OCZ.
SSD-junglen er stor og indviklet, men forhåbentlig har denne artikel hjulpet en lille smule med at få styr på alle begreberne og tvivlsspørgsmålene.
Uanset hvordan man ser på det er SSDer fremtiden!
Billeder er gengivet med tilladelser fra deres respektive ejere. |
Anmeldelser 
