Vi har fået snitterne et eksemplar af Alienware M18x fra Dell til test, som kan regnes for en af de stærkeste bærbare computere på markedet pt. Ikke alene præsterer M18x utrolige gode resultater, men har ligeledes et meget iøjnefaldende design, som nok skal tilfalde de fleste gamere. Blandt hardwaren har vi fra Intel en Core i7 Extreme 2920M processor på 2,5 GHz og med 8 MB L3 cache. Fra ATi har vi to styks. Radeion HD 6970M grafikkort kørende med hjælp af CrossFireX teknologi. Samtidlig arbejder vi på flere spændende laptop tests.
Hvert kort har 2 GB GDDR5 RAM. Selvfølgelig er der også lige 16 GB DDR3 RAM i, samt en SSD harddisk på 256 GB – alt sammen baseret på Sandy Bridge arkitekturen. Dog vil prisen nok skræmme de fleste væk, da den nærmer sig 40.000,- danske kroner, men vi tør alligevel godt smugkigge lidt på hvad man går glip af…
Positivt: Topklasses processor CrossFireX setup (to grafikkort) 16 GB DDR3 RAM – 4 x 4 GB Hurtig harddisk - SSD Masser af muligheder for at sætte sit eget præg på computeren En af de stærkeste bærbare computere på markedet pt. Masser af tilslutningsmuligheder (bl.a. USB 3.0, HDMI-indgang, Mini-Display-udgang)
Negativt: Pris! Vægt på over 5 kilo
Lad os se, hvordan vi kommer frem til dette resultat!
Konfiguration
Målgruppe Multimedie & gamer
Processor Intel Core i7 Extreme 2920M – 2.50 GHz - 8 MB L3 cache (OC op til 4.0 GHz)
Chipset Mobile Intel HM67 Express Chipset (Sandy Bridge) RAM 16 GB (4 x 4 GB) DDR3 PC3-10700 – 677 MHz – Samsung M471B5273CH0-CH9
Grafikkort 2 x AMD Radeon HD 6970M – 2 GB GDDR5 RAM (DX11 support) – CrossFireX™ Intel HD Graphics 3000
Harddisk Samsung SSD PM810 – 2.5” – 256 GB
Skærm 18.4 tommers WLED LCD skærm – 1920 x 1080 Full HD
Optisk Drev Blu-Ray ROM Combo (Blu-ray read only, DVD, CD read and write)
Batteri 12-cellet litium-ion-batteri med høj kapacitet (97 W/t)
Netværk Integreret 10/100/1000 Mbps Gigabit Ethernet-netværkskort Intel® Advanced-N 6200 a/g/n 2x2 MIMO-teknologi Bluetooth® 3.0
Tilslutningsmuligheder
- 1x RJ-45 Gigabit Ethernet IPv6
- 2x SuperSpeed USB 3.0-porte
- 2x Hi-Speed USB 2.0-port
- 1x eSATA 3 Gb/s + USB 2.0-kombiport (med PowerShare-teknologi)
- 1x Mini-Display Port
- 1x HDMI 1.4-lydudgang og -videoudgang
- 1x HDMI 1.3-lydindgang og -videoindgang
- 1x VGA-port
- 1x 9-i-1-mediekortlæser
- 2x lydudgang med porte på 1/8"
- 1x optisk S/PDIF-kombiudgang/analog linjeudgang til hovedtelefoner (digital 7.1-lydudgang via S/PDIF)
- 1x linjeindgang til mikrofon med port på 1/8" (kan omarbejdes til analog 5.1-lydudgang)
- 1x Kensington lås
Operativ system Microsoft Windows 7 Home Premium (64-bit)
Dimensioner Startvægt: 5410 g Dybde: 32,2 mm Højde: ~5,4 mm Bredde: 43,6 mm
Pris Omkring 39.450,- DKK www.dell.com/Alienware
Konstruktion & Design
Førstehåndsindtrykket
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Alienware M18x er udført i bedste gamer stil, med et design der især af præget af et futuristisk look. Alienhoveder er til at finde som start knap og som logo, men dog ikke noget overdrevet, som man ellers kunne frygte. Kabinettet er udført i plast og aluminium, hvor overfladen er blevet anodiseret hvilket betyder at metallet har et beskyttende oxidlag for at gøre det mere modstandsdygtigt over for kemisk nedbrydning. Computeren fås både i et sort- og i et mørkerødt kabinet, som man kan vælge under bestilling. Der er masser af fine finesser som f.eks. tastaturets meget iøjnefaldende bogstavsoptrækning for at gå i detaljer, højtalernes lidt anderledes formtype og fremtræden og generelt kabinettets lidt kantede karisma. Computerens fysiske størrelse er selvfølgelig noget større end hvad man er vant til, da skærmen er på hele 18,4 tommer. Hertil kommer der en vægt på over 5 kilo alene i startvægt, og så er computeren også ca. 5 centimeter høj, når den er lukket. Mobilitet- nej, men stabilitet og robusthed – ja!
Fronten
Klik for stort billed
På fronten er der ingen tilslutningsmuligheder.
Bag
Klik for stort billed
Bagpå har vi indgangen til opladeren.
Højre
Klik for stort billed
På højre side har vi først en ExpressCard kortlæser. Til højre for den har vi en 9-i-1 kortlæser med understøttelse for følgende korttyper: Secure Digital (SD) memory card, Secure Digital Input/Output (SDIO) card, Secure Digital Extended Capacity (SDXC), MultiMedia Card (MMC), MultiMedia Card plus (MMC+), Memory Stick, Memory Stick PRO, xD-Picture Card (type - M and type - H), Hi Density-SD (SDHD) og Hi Capacity-SD(SDHC). Lige under har vi det optiske drev som er et Blue-Ray drev. Efterfølgende har vi 2 USB 2.0 porte, en eSATA/USB combo port samt en HDMI-in port som gør at skærmen kan benyttes næsten som et fladskærms-TV. Har man f.eks. en konsol liggende som anvender HDMI-udgang som f.eks. Microsofts Xbox eller Sonys Playstation, så kan man tilslutte den sin bærbar, og benytte den dejlig store fuld HD skærm til at spille på.
Venstre
Klik for stort billed
Fra venstre mod højre har vi først en Kensington lås. Herefter har vi en RJ-45 netværksport, VGA-udgang, HDMI-udgang, Mini-Display-udgang, 2 USB 3.0 porte, SP/DIF, mikrofon-indgang samt 2 udgange til lyd.
Tilslutningsmuligheder
Klik for stort billed
Tastatur og Touchpad
Klik for stort billed
Tastaturet på M18x er nok ét af dem, jeg har brugt længst tid, på at lege med. Ved første blik ligner tastaturet et ganske almindeligt tastatur med rød bagbelysning, men så let slipper man ikke. I det præinstalleret Alienware Command Center, har man en lang række muligheder for at sætte sit personlige præg på computeren:
Klik for stort billed
Blandt indstillingerne kan man blandt andet vælge belysningen på tastaturet opdelt i 5 områder, touchpadens omrids, højtalerne samt logoet på skærmen. Og udover bare at kunne vælge blandt en lang række farver, har man også mulighed for at animere lyset med flere farver og adskillige effekter. Her er nogle eksempler:
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Ude i venstre side af tastaturet, sidder der selvfølgelig også lidt ekstra taster. Disse er makrotastaster som kan indstilles til at gøre forskellige ting, såsom at udføre en bestemt kommando i et spil, eller måske åbne dit mailprogram – hvad man lige kan finde på. Der er 6 knapper i alt, hvor den øverste kan skifte mellem 3 profiler, som hertil også kan eksporteres og importeres.
Klik for stort billed
Hertil finder man også multimedieknapper oppe i højre hjørne for tastaturet til lige at styrer musikken, filmen eller hvad man lige har gang i:
Klik for stort billed
Alt i alt et tastatur med muligheder! Og så der selvfølgelig heller ingen problemer med fleks og lignende.
Klik for stort billed
Touchpad’et fungere ligeledes som det skal,
Støj & Varme
Klik for stort billed
Det kan ikke undgås at en computer som denne larmer lidt. Med to grafikkort, super stærk processor og masser af anden indmad, er det kun naturligt at computerens 3 blæsere kommer på arbejde. Under belastning skal man enten skrue godt op for lyden, eller benytte sig af nogle høretelefoner til at bevare fokus. Når computeren ikke belastes, kører blæserne dog også i et moderat niveau af hvad man kan forvente. Slår man den ene GPU hjælper det også på det, men det er trods alt ikke egnet til kontorarbejdet.
Skærmen
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Skærmen er på 18,4 tommer og har en opløsning er på 1920 x 1080 pixels, hvilket hører under betegnelsen Fuld HD. Bagbelysningen er med WLED teknologi, som giver en rigtig god kontrast og et godt skarpt lysforhold. Betragter man skærmen fra siden er billedet stadig meget skarpt. Oppefra og ned bliver billedet hvidnet en del, og nedefra og op bliver billedet mørknet.
Speakers
Klik for stort billed
Der er to højtalere i fronten – også med diodelys. Hertil er der også en subwoofer gemt i bunden. Lyden er generelt meget god og kraftig, og har en meget fyldig lyd, som især er dejlig under spil. Skud og eksplosioner kan næsten mærkes, og der er generelt et pænt forhold mellem de høje og de dybe toner.
Benchmark
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Batteritid
Klik for stort billed
Battery-eater Pro 2,70 er brugt til at måle tiderne med.
Idle testindstillinger: lysstyrke på 1/10, harddisk standby efter 10 minutter, ATi CrossFireX deaktiveret, primært grafikkort sat til onboard samt wi-fi aktiveret.
Klik for stort billed
Maskinen havde desværre lidt problemer med at køre Classic testen grundet BatteryEater ikke håndterede CrossFireX særligt godt. Dog lå en gennemsnitlig batteritid mellem 1 og 2 timer ved at have lidt spil og programmer åbne, for at belaste den. I idle tilstand holder batteriet i over 5 timer, hvilket er noget usædvanligt for en computer af denne kaliber, men det skyldes primært to faktorer. Udover de to ATi grafikkort, har M18x også en onboard grafikchip indbygget nemlig Intels HD 3000, som er meget mere strømbesparende end et dedikeret grafikkort. Derved kan de to strømkrævende GPU’er slåes fra, hvilket reducere strømforbruget. Den anden faktor er det store 12 celles batteri, som også giver et væsentligt skub til at maskinen kan holde længere. Overordnet set holder M18x et godt stykke mere end referencerne.
Processoren
wPrime
Klik for stort billed
I wPrime testen gennemfører M18x på 10,288 sekunder, hvor er lidt efter Novabooks Stingray på 8,953 sekunder. Novabook Stingray indeholder en Intel Core i7 2720QM - 2.30 GHz – 8 MB L3 Cache, hvilket rundt regnet er omkring 10 % langsommere ved standard clockfrekvenser, så udfaldet står lidt til tvivl.
Harddisk
Klik for stort billed
Harddisken er en Samsung SSD disk ved navn PM810 på 256 GB. ’Disken’ har en gennemsnitlig læsehastighed på 152,3 MB/s og en Access Time på 0,149 millisekunder hvilket er virkeligt hurtigt.
Grafikkortet – 3DMark
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Her på grafiksiden viser computeren virkeligt sit værd. Med sit CrossFireX setup opnår maskinen over en dobbelt så høj score, som referencerne. I 3DMark 06 når computeren lidt over 23.000 points, og lægger en difference på næsten 9000 points, ned til nærmeste reference. I Vantage opnås der 20.715 points, som er en forskel på næsten 12.000 points til nærmeste reference. I 3DMark 11 trækker M18x ligeledes fra Stingray med en forbedring på over 300 %. Resultaterne taler for sig selv.
Overall performance
PCMark Vantage
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
PCMark programmernes resultater kan sammenlignes med andre laptops der er testet med samme PCMark version. Programmerne tester alle de vigtigste dele i computeren som harddisken, processoren, grafikkortet, RAM, osv.
I PCMark Vantage testen ligger Alienware M18x og Novabook ikke langt fra hinanden, men M18x trækker alligevel fra med væsentlige point. Maskinen opnår næsten 20.000 points, hvilket også reflektere computerens ydelse.
CineBench
Klik for stort billed
Klik for stort billed
I OpenGL testen er M18x tæt på 70 FPS, og tilbagelægger stor afstand til referencerne. På CPU siden tager M18x ligeledes førstepladsen, dog er Stingray dog også godt med, med en ligeledes højtydende processor, men det er bare ikke nok.
Der er ingen tvivl om at hardwaren på Alienware M18x, har taget alle rekorder her på LaptopWorld, men M18x stopper ikke her. Da maskinen indeholder en af Intels topklasse processorer, har computeren også et stort potentiale for overclocking. Her kan man blandt andet nå op på hele 4 GHz i stabil tilstand, uden problemer. Dog grundet begrænset tid, har vi ikke haft mulighed for at teste potentialet i dette.
Spil
Alle spil er kørt i fuld opløsning af 1920 x 1080 pixels – fuld opløsning.
Crysis 2
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Crysis 2 voldte lidt problemer, da understøttelsen for CrossFireX stadig er lidt problematisk. Problemet består i at HDR belysningen flimrer når der anvendes mere en én GPU. Dog med et lille fix blev det kørende, og så vidt jeg ved blev begge kerner udnyttet. Spillet opnåede en gennemsnitlig FPS på 31 ved højeste indstillinger, og det skal også lige tages i mente at dette er i fuld HD. Så det er meget tæt på et flydende gameplay. Ved at sætte indstillingerne lidt ned, stiger FPS’en ligeledes.
DiRT 3
Klik for stort billed
Klik for stort billed
I DiRT 3 rammer FPS’en ligeledes omkring 32 med maksimale indstillinger, men der skal ikke meget til før FPS’en går direkte i vejret.
Mass Effect 2
Klik for stort billed
I Mass Effect 2 blev alle indstillinger kørt i vejret, og maskinen præsterede en konstant FPS på 60 uanset bane.
Konklusion
Alienware M18x er i sandhed et monster af en computer. En bærbar stationær om man vel. Maskinen har noget af det bedste hardware penge kan købe, og har et design der brøler af power. Hovedattraktionerne inkludere blandt andet Intels kraftige Core i7 Extreme 2920M processor på 2,5 GHz med 8 MB L3 cache, to AMD Radeon HD 6970M grafikkort der arbejder sammen via CrossFireX teknologien, og samlet set har 4 GB GDDR5 RAM til rådighed. 16 GB DDR3 RAM á 4 x 4 GB der levere masser af hukommelse, og hertil en lynhurtig SSD harddisk fra Samsung på 256 GB. Alt sammen bygget op på Sandy Bridge arkitekturen der holder styr på det hele. Udover dét kommer Alienware M18x selvfølgelig også i et utrolig fremtrædende design med masser af finesser og flot udførte elementer. Med masser af indstillinger kan brugeren ligeledes gøre produktet til sit eget, og tilpasse systemet til ens stil. Større, stærkere og bedre bliver det ikke, men engang imellem kan tingene måske også blive for meget. Alting har sin pris, men med en startvægt på over 5 kilo, kunne man godt overveje om det så er en ’bærbar’ computer man køber. Alt afhængig af ens behov af ydelse, mobilitet osv., kan forholdene jo variere, men for den almindelige forbruger vil jeg vove at påstå at over 5 kilo i tasken begynder at være lidt problematisk. Prisen er ligeledes også ret tung, da den konfiguration som overstående, munder op omkring næsten 40.000,- DKK, hvilket er en afsindig høj pris i forhold til andre såkaldte ’gamer’ computere. M18x hæver helt klart standarden, men det er også dyrt at være med på moden. Ingen tvivl om man virkelig får hvad man betaler for og mere til, men spørgsmålet som altid kommer, er hvor hurtigt der både kommer ny teknologi til, og hvor hurtigt hardware falder i pris. Overclocking potentialet som tidligere nævnt gør selvfølgelig en væsentlig forskel, og kan forlænge værdien i produktet, men uanset hvor meget man smider i en computer, ældes de stadig i løbet af en årrække. Overordnet set er Alianware M18x nok en af de kraftigste bærbare computere på markedet pt., og måler sig ydelsesmæssigt med en moderne stationær. Maskinen har taget alle rekorder her på siden, og har potentiale til at tage flere. Dog har maskinen har maskinen en vægt og en pris der næsten er lige tunge, og det gør derfor vil vi nok anbefale folk der evt. skulle blive imponeret af sådan en maskine, at tage et kig på en stationær computer først, før man kører Dankortet igennem. Dog hvis man har pengene og behovet er der, skal maskinen nok leve 100 % op til ens forventninger.

Positivt: Topklasses processor CrossFireX setup (to grafikkort) 16 GB DDR3 RAM – 4 x 4 GB Hurtig harddisk - SSD Masser af muligheder for at sætte sit eget præg på computeren En af de stærkeste bærbare computere på markedet pt. Masser af tilslutningsmuligheder (bl.a. USB 3.0, HDMI-indgang, Mini-Display-udgang)
Negativt: Pris! Vægt på over 5 kilo
| Batterilevetid: | 3,0 / 5 | | Grafikydelse: | 5.0 / 5 | | Konstruktion: | 5,0 / 5 | | Mobilitet: | 1,5 / 5 | | Software: | 4 / 5 |
|
Lange rep. tider ved rma, og jeg har kunne nikke genkendende til den kritik i tv der i lang periode har gået på deres firma.
Jeg syntes ikke der er nogle grund til at ligge sine penge hos dell, der er så mange muligheder for at vælge en anden producent som fx. acer, asus, hp m.fl.
Gamer bærbare lider generelt af varmeproblemer, specielt i sommer månederne. Det er ikke sjovt at brænde et af grafikkortene af på en bærbar til 40.000 kunne jeg forestille mig.
Når det kommer til at bærbaren er robust: så tror jeg det ikke gør nogen forskel hvor robust den er, hvis man taber en 5,5 kg tung bærbar på gulvet! Og så er det ikke sjovt at få den repareret: 5500,- for bag-cover til en alienware 15-16" for reservedelen alene. Denne pris fik jeg fra dell for ca. et halvt år siden.
Man køber kun sådan en bærbar hvis man har for mange penge og ikke ved hvad man skal bruge dem på.
Spiller man spil som proff tjener den jo sig selv hjem igen og med en hel del mindre risiko for ryg skader.