| HP Dv2115ea - Multimedia laptop |
|
|
|
| Skrevet af Dennis Hansen |
| Tirsdag, 08. august 2006 19:00 |
|
Side 1 ud af 14 Maskinen vi skal kigge på denne gang, er en af HP’s nyere modeller, nemlig Pavilion dv2115ea. Denne er en ud af 8 fra HP’s dv2000 serie af multimedia laptops, som med Windows XP Media Center Edition og features specielt beregnet til dette OS, kan bruges som et 14” skærms mobilt underholdningsanlæg.
Det er heller ikke uden grund at HP logoet er efterfulgt af frasen ”HP Pavilion Entertainment PC”, og at der medfølger en fjernbetjening til nemt at tilgå funktioner som man har brug for ved video/musik afspilning. De hardwaremæssige specifikationer er heller ikke de dårligste man kan finde; en Core Duo processor, 1 Gb RAM, 120 GB harddisk og et dedikeret Geforce Go 7200 grafikkort. Man kan også købe dv2000 serien med en AMD Turion64 X2 processor, i stedet for Intels Core Duo. Denne maskine kan dog også sagtens bruges til andre formål, som fx studie bærbar eller som familiens ”alt-mulig maskine”, og at prisen ligger på ganske fornuftigt niveau som starter under 8.000 kr og slutter under 10.000 kr, hvilket er meget overkommeligt set i forhold til hvad man alt få for sine penge.Hewlett-Packard er et af de ældste firmaer som i dag beskæftiger sig med computere og IT. HP blev grundlagt i 1939 af Bill Hewlett og Dave Packard, og i starten beskæftigede firmaet sig med lyd oscillatore. I 2002 skete så fusionen med Compaq Computer Corporation, som har gjort HP til en af de største virksomheder i verdenen. HP beskæftiger sig i dag med alt fra digitalkameraer, printere, serverløsninger og desktop computere. |



