|
Skrevet af Christian A
|
|
Lørdag, 25. oktober 2008 12:24 |
|
Jeg har også fået en Zepto her i starten af ugen, og desværre havde jeg ikke set dette forum tidligere inden jeg smed penge efter en NOX.
Man bruger 12000 kr på en bærbar, som larmer enormt meget fra start med blæseren som er nævnt flere gange som kører max konstant. Der er flere forslag til løsninger, men det kan ikke passe vi som forbrugere selv skal lave en masse ændringer for at få en optimal bærbar.
Min venstre højttaler er enormt dårlig, og skratter. Har testet det ved at bruge den indbyggede software hvor man kan skifte mellem venstre og højre højttaler.
Fingeraftryklæseren fungerer kun engang imellem, og problemet opdagede jeg første gang da jeg startede den bærbare op efter en standby og jeg ikke havde mulighed for at logge ind, da "omnipass" konstant kom med fejl om at den ikke kunne finde nogen aflæser tilsluttet til PC'en. Det var umuligt at fjerne fejlbeskeden da den kom igen hvert sekund.
Der blev jeg nødt til at genstarte, og det er så sket flere gange siden.
Jeg har desuden haft problemer med at den ikke ville læse de spil DVD som man prøver at installere. Pludselig kan den ikke længere finde mit blue-ray drev og derfor afsluttes installationen. Det sker også periodisk.
Man venter 3 uger på sin bærbare og får så en defekt soft kasse.
Noget af det kan være software fejl, men i sidste ende tror jeg det er en elendig og alt for forhastet produktion de har gang i.
Er det kun mig der har haft SÅ mange fejl?
Jeg har heldigvis de 14 dages returret, så det bliver nok udnyttet, og så må jeg kigge rundt efter andet. Evt. mybook som laver samme konfigurationer til bedre priser, dog ikke med samme lækre design. |