|
Skrevet af Christian Stricker
|
|
Mandag, 20. oktober 2008 17:39 |
|
Jeg fandt denne artikel fra Forbrugstyrelsen, det lover ikke for godt for os med blæser problemer:
[i]Computer – støj
En forbruger klagede over, at blæseren på hans bærbare computer larmede uforholdsmæssigt højt og hyppigt. Sælgeren havde ikke inden købet givet oplysninger om computerens støjniveau.
Forbrugerklagenævnets sagkyndige undersøgte computeren og konstaterede, at computeren opfyldt de standardkrav til lydniveau for bærbare computere, der er opstillet af EU-kommissionen i henhold til artikel 3.2.5 i ISO 92 96. Den sagkyndige bemærkede endvidere, at blæseren kørte ofte, men at den i forhold til andre bærbare computere i samme prisklasse havde et lavt lydniveau. Der blev endvidere ikke konstateret fabrikations- eller materialefejl, der havde indflydelse på støjniveauet.
Da computeren således ikke støjede mere end forbrugeren måtte forvente, blev sagen afvist, idet det var åbenbart, at computeren ikke havde en fejl, der kunne give forbrugeren rettigheder efter købeloven.
Det er Forbrugerstyrelsens opfattelse, at det er vanskeligt at få medhold i sager vedrørende støj fra computere. Alle de computere, som Forbrugerklagenævnets sagkyndige har undersøgt, opfyldte den nævnte ISO-standard. Sagen kan dog stille sig anderledes, hvis sælgeren eller producenten i brochurer, annoncer eller andet salgsmateriale eller eventuelt i forbindelse med købets indgåelse lover, at computeren har et særligt lavt støjniveau. Hvis støjen er højere end det lovede, vil computeren blive anset for mangelfuld.[/i]
http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/kobelovsguide/klag-hurtigst-muligt/computer-stoej/ |