Vi kigger på 3 stk. NAS fra velkendte Synology, og vi starter ud med DS 712+ som et et spritnyt skud på stammen inden for 2 bay fra Synology. Som sagt har vi fået fingrene i en af Synologys nye og rigtigt tiltalende NAS. Denne gang drejer det sig om den nyligt udgivne DS712+. Med DS712+ får man ikke kun en 2-disk NAS med en 1.8GHz processor og 1GB RAM. Men man får også muligheden for senere at udvide denne med yderligere 5 diske ved at benytte udvidelsesmodulet DX510.
Synology, og deres nye DS712+ er en meget veludstyret NAS rettet mod det lidt mere professionelle segment, men til en meget attraktiv pris. Det skal blive spændende at se hvad den kan yde. Vi tager derfor et dyk ned i produktet, og ser hvad det er de har sendt os.
Konfiguration
Enhedstype NAS
Lagringskapacitet 2x 2.5” eller 2x 3.5”
Netværk 2x GBit LAN
Tilslutninger Bag: 2x USB2.0 og 1x eSATA Front: 1x USB2.0
Egenskaber
- Downloads via BitTorrent, FTP, http, emule og NBZ
- UPnP, DLNA
- Multimedie server (iTunes, squeezebox samt Synology’s egen foto, Lyd og medie servere)
- Overvågning
- Webserver (php, MySQL)
- Print Server
- Deling af eksterne USB diske
- Mail Server
- Kan udvides til 7 diske med Synology DX510
Dimensioner 23.2cm x 10.3 x 15.7cm (d x b x h) Vægt: 1.69kg
Medfølgende software
- Data Replicator 3
- Pakkens Indhold
- Synology DS712+
- Strømforsyning
- skruer til montering af diske
- Netkabel
- Installations CD/brugervejledning
Læs mere om Synology DS712+

Pris 3539,- (edbpriser d. 10/11-2011)

Konstruktion og Design
Synology DS712+ er rettet mod det lidt mere professionelle segment, hvilket også kan ses på designet. I stedet for at skjule diske bag fine låger, er disse monteret i skuffer, der er direkte adgang til fra fronten. Hele DS712+ er udført i sort, lig andre af deres NAS. Selve NASen er på siderne præget med Synologys logo, som doubler som ventilationshuller.
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Fra den sorte front på DS712+ er der som allerede nævnt let adgang til de to skuffer til installation af diske, og hver af disse skuffer, er udstyret med en grøn LED indikator, for aktiviteten af den enkelte disk. Ved siden af disse, findes et panel med indikatorer for status af NASen samt de 2 LAN tilslutninger. Under disse findes et USB2.0 stik samt den medfølgende ” quick copy” knap og powerknappen.
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
På bagsiden af DS712+ findes 2x USB3.0 porte samt en eSATA port, DC-in og hul til kensington lås. eSATA porten på DS712+ kan både benyttes til at slutte en ekstern disk direkte til NASen, men også som link mellem udvidelsesmodulet DX510 (som giver en udvidelse med 5 ekstra diske, hvis man skulle mangle plads).
Klik for stort billed
Det er igen glædeligt at se, at Synology har valgt at montere en stor meget lydsvag blæser! Denne NAS er klart rettet mod det lidt mere ”professionelle” segment med sin mulighed for udvidelse til i alt 7 diske, samt design-valget med ikke at fokusere på at pakke den pænt ind, så når den eventuelt står fremme ved stuealteret eller skrivebordet ikke skæmmer. Men en rigtigt interessant NAS! Skal der være en enkelt anke, så ville jeg gerne have set en kortlæser på fronten til alle de kamera glade folk.
Opsætning
Som med alle andre Synology NAS fungerer opsætningen meget ligetil. Diskene monteres ved hjælp af 4 skruer i skufferne, disse stoppes i NASen, og strøm og net sluttes til. Nu er det bare at fyre op for den, og så gennemgå Synology Assistant softwaren for at initialisere NASen. Super enkelt som altid.
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Herefter er det god adgang til NASen via Web-interfacet, hvor man let og elegant bliver guidet igennem opsætningen af RAID samt shares og brugere
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Hvis denne beskrivelse virker bekendt, er det nok fordi det er de samme simple skridt, som efterhånden er begyndt at kendetegne ibrugtagningen af en ny Synology NAS!
Funktioner
Som andre nyere NAS fra Synology bliver DS712+ leveret med DSM3.2 som kommer med rigtigt mange gode funktioner såsom:
- Multimedia server (iTunes server, DLNA/UPnP multimedieserver, PhotoStation og AudioStation)
- Download Station (torrents, emule, http, ftp, usenet (NZB), RapidShare og Megaupload),
- Surveillance Station (til fjern-overvågning med IP-kameraer)
- File Station
- Web-server (PHP MySQL)
- Mail server
- Network Backup
- USB printserver
- Gode strømstyringsmuligheder, med muligheder for dels tid til dvaletilstand, men også mulighed for at oprette skemaer for hvornår NAS skal tænde og slukke, samt muligheden for at tilslutte en USB-UPS.
- FTP server funktionalitet.
- Mulighed for backup til andre Synology enheder, USB diske, Amazon S3 servere eller en rsync-kompatibel server.
- DDNS understøttelse for let adgang via domænenavn, dog uden danske DNS services.
- Opsætning af IP blokeringer.
- Overvågning via SNMP.
- Opsætning af domæneprivilegier.
- Udsendelse af e-mail eller SMS ved systemfejl eller statusændringer.
- Mulighed for installation af ekstra pakker såsom mailserver, squeezebox server, phpMyAdmin, etc.
DSM3.2 og opgraderingerne inkluderet i denne, har tidligere været omtalt under anmeldelsen af DS411, blandt disse kan nævnes det let tilgængelige pakke administrationscenter, der gør det nemt at installere ekstra pakker såsom squeezebox server, mailserver og wordpress. De fleste af disse server-funktioner giver sig selv. Audiostation og photostation, er henholdsvis en musik og billedserver, som giver mulighed for deling og adgang til billeder og musik via nettet eller fra iPhone eller Android telefoner via gratis apps. Til upload af billeder til ”Photo Station” kan man enten benytte den medfølgende foto-upload funktion i ”Synology Assistant”, eller bare kopiere billederne op i den på forhånd definerede mappe på NASen.
Med DSM3.2, er der rigtigt gode muligheder for at have adgang til sin musik overalt på såvel computere som telefoner. Udover indbygget iTunes server, som giver let adgang til musikken lokalt, er DSM3.2 også udstyret med Synologys egen Audio Station, som let aktiveres fra kontrolpanelet. Som det også er kendetegnet fra installationen af DS712+, er funktionerne, der er tilgængelige i DSM3.2 meget let tilgængelige. En af disse er Synologys automatiserede indstillinger af bl.a. portforwarding, DDNS og andre internet indstillinger, som foregår via det såkaldte EZ-internet.
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Gennem disse simple trin får man mulighed for at indstille, hvordan man er tilsluttet internettet. Vælges der ”via router” bliver man så ledt videre til et punkt, hvor NASen selv finder ud af, hvilken router man benytter. Derefter kan man selv krydse af, hvilken services man ønsker åbnet fo,r og derefter står NASen selv for konfigureringen af portforwarding i routeren. Det kan da ikke gøres meget nemmere?. Man skal dog her være opmærksom på, at ens router bliver sat op til at forwarde de porte man beder om, og ikke andre. Det vil med andre ord sige, at man lige skal være opmærksom på, om man eventuelt har andre regler sat op mod andre enheder på netværket, for så vil disse blive slettet. Jeg oplevede også en begrænsning i antallet af porte der kan forwardes, er begrænset til 100 på min router, hvilket faktisk betyder at den ikke selv kan opsætte portforwarding til brug for FTP, da denne per default på NASen er sat op til en range på mere end 100 porte! Disse begrænsninger gør desværre at denne automatiske opsætning i nogle tilfælde ikke kan bruges direkte, men den er alligevel meget nyttig, idet den giver en rigtigt god oversigt over, hvilke regler man eventuelt selv skal sætte op.
Udover alle de mange muligheder indbygget DSM3.2 har DS712+ yderligere den fordel at den kan udvides med yderligere 5 diske via DX510. Denne mulighed går DS712+ særdeles skalerbar hvis man eventuelt senere skulle få brug for mere plads. Med DX510 tilsluttet via eSATA porten kan DS712+ håndtere op til 21TB data! Det skulle vidst være nok for de fleste.
Hastighed
Med sin 1.8GHz processor og 1GB RAM er DS712+ blandt de rigtigt godt udstyrede NAS fra Synology, og dette giver sig også til kendte i hastighederne der opnås ved både læsning og skrivning (selv om de er et stykke fra hvad Synology selv lover på læse-siden). Specielt ved store filer løber DS712+ rigtigt godt fra konkurrenterne i samme prissegment, nemlig de tidligere testede TS-239 Pro+ II fra QNAP og N220xxx fra Thecus:

Det eneste sted DS712+ falder en anelse igennem er på læsehastigheden ved 512k filer – dette undrer mig en anelse og var andeles ikke forventet. Til hverdagsbrug er der dog ingen problemer i at arbejde med større filer direkte fra NASen som et netværksdrev, og alt administration foregår da også særdeles smertefrit. Med bestykningen af DS712+ vil jeg heller ikke være bange for at sætte den til at agere server for diverse multimedie og web-funktioner.
Konklusion
Som altid, når vi tester produkter fra Synology, så virker tingene gennemtænkt, og intet er sluppet gennem folkene bag, og deres kreative hjerner, og dette er heller ingen undtagelse med deres nye 712+ Med DS712+ er Synology kommet op med en særdeles konkurrencedygtig NAS til en meget favorabel pris! Som altid er det en fornøjelse at arbejde med Synologys DSM, og muligheden for at kunne udvide NASen til flere diske efter behov senere finder jeg særdeles tiltalende. De eneste anker jeg har på DS712+ er små detaljer, såsom manglende kortlæser på fronten. Dette er på alle måder en anbefalelsesværdig NAS.

Positivt Hastighed Lydsvag Udvidelsesmuligheder DSM3.2
Negativt: Lidt mere hastighed kunne godt ønskes ved små filer Mangler SD slot på forsiden til kamerafolket
| Konstruktion: | 4 / 5 | {software 4}| Pris: | 4,5 / 5 | | Innovation: | 4 / 5 | | Ydelse: | 4,5 / 5 | | Samlet: | 4,5 / 5 |
|