En ny spændende partner har ramt Laptopworld.dk. En filosofi der er nem at finde på, men svær at leve op til. Ikke desto mindre er Teufel pt. en af de førende producenter i Europa, når det gælder salg af højtalere. Vi glæder os til at teste disse hovedtelefoner som selvfølgelig er skabt efter samme filosofi. Deres produkter oser af kvalitet, og vi har glædet os til at modtage sagerne.
Teufel er navnet bag et tysk succesfuldt firma, der breder sig som løbeild. Hemmeligheden er kvalitets Hi-Fi til musikelskere til priser, der er til at betale. Med andre ord, er filosofien, at alle skal have råd til den bedste lyd.
Specifikationer og medfølgende tilbehør
Pulse load capacity (IEC – Short Term) 1 Watt
Maximum acoustic pressure (dB/1m) 98
Impedance 32 Ohm
Frequency range from/to 10 – 22.000 Hz
Miscellaneous Driver: 50mm, 1x Headphone cable (2,5m, 6,3mm plug), 1x Headphone cable (3,0m, 3,5mm plug)
Pris Den testede model koster ca. 500,- inkl. moms.
Produktet er venligst udlånt af Teufel Audio
Hvem er Teufel
For mange er Teufel et ukendt mærke, underligt nok, når Hi-Fi elskere i hele Europa har gjort firmaet til en af de førende indenfor salg af højtaler systemer. På sitet, er det et nyt brand, og vi glæder os til flere produkter fra denne producent, men hvem er Teufel egentlig?
Det startede i 1987, da en tyskfødt fyr ved navn Peter Tschimmel besluttede sig for at lave kvalitetshøjtalere til Hi-Fi elskere, for priser der hidtil var uhørt. Det viste sig at være en rigtig god idé. De åbnede den første butik i Berlin året efter, og det varede ikke længe før de havde en omsætning på flere tusinde højtalere om året.
Med direkte salg har de skåret omkostningerne ned, og har stadig en lav pris i forhold til produktet de leverer. Det er noget kunderne kan lide, og noget vi på Laptopworld synes er rigtig fornuftigt. Dette er en af grundende til, at vi har glædet os til at få fingrene i disse produkter, og bekræfte at Teufel i mange tilfælde er rigtig godt til prisen.
Har man lyst til at læse mere om historien bag Teufels succes er her et direkte link. Teufel
Konstruktion & Design
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
I æsken er hovedtelefonerne pænt pakket ned sammen med ledninger og vejledninger. Der følger også en lækker sort stofpose med, så man kan transportere hovedtelefonerne og ledninger på en praktisk måde. Det hele virker meget high-end og har en rigtig lækker følelse. Med hovedtelefonerne er to kabler, det ene et ganske almindeligt kabel på ca. 3m med et 3,5mm jackstik i hver ende, det andet er et HiFi kabel, et spiral kabel med samme jackstik i hver ende, dog kun 2,5m langt. Personligt er det spiralkablet jeg vil bruge da det ikke følges så langt. Begge kabler er guldbelagte, men spiral kablet har et gevind på, så det ender i et 6,3 mm jackstik i stedet. Allerede her er det meget klart at dette ikke er et par hovedtelefoner til bare at spille computer med. Det er til dem der værdsætter lyd, og har brug for at udstyret er i orden, og nogle har sågar brug for at slutte det til andre enheder med andre indgange.
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Det første indtryk af hovedtelefonerne var størrelsen. De er store. Kopperne i hver side er ret store og stritter ud fra hovedet nærmest som et statement om god lyd og kvalitet. Det er ikke et par små elegante kopper der gemmer sig, dem her kan man se på lang afstand. Looket er stilrent og sort, det er elegant og klassisk. Det er meget som tysk design tit er, ikke til at sætte en finger på, det er den sikre løsning der er lavet til perfektion.
Selve bøjlen er også ret bred og er betrukket med filt i et flot læderlook og fyldt med skumgummi. Kopperne er lavet i blankt sort plastik og der er tydeligt markeret hvad der er højre og venstre kop så man ikke vender dem forkert. Kopperne er hæftet til bøjlen med et system, der gør det muligt at folde dem op under bøjlen, så de er pakket i en praktisk lille cirkelform og nemt kan være i posen. Her kan man også tage ledningen ud af hovedtelefonerne med fordel og passe på udgangen så de ikke lider skade. Det er funktionalitet og design kombineret på en meget elegant måde.
Funktionaliteten
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Buen spænder tilpas om hovedet uden at det strammer. På mit hoved sad den nogenlunde fast, men hvis man ryster hovedet lidt vildt uden at have indstillet dem i siderne glider de af. Efter jeg havde indstillet på dem sad de helt fast. De var meget behagelige at have på og man kan sagtens have dem på i flere timer uden at de bliver irriterende. Lyden bliver fint afskærmet og man kan koncentrere sig om det man prøver at høre. Finishen er helt i top og der er meget høj komfort i de bløde læderagtige puder der sidder på kopperne.
Hovedtelefonerne kan nemt gøres større og mindre ved at trykke og trække forsigtigt på kopperne op eller ned. De glider helt smertefrit og når man har fundet størrelsen, bliver de som sagt siddende. Hængslerne i koppen virker meget pålidelige, de glider glat og knirker eller larmer ikke når man bruger dem. Kvaliteten virker som om den er i top.
Hovedtelefonerne er lidt store til at bruge som hverdags mp3-hovedtelefoner. Jeg ser dem passe bedre i et lydstudie, på en arbejdsplads eller til en DJ der lever af lyden. Overvejer man alligevel at bruge dem til hverdag, fordi man gerne vil sende et statement, så skal man være opmærksom på at de lukker så meget lyd ude, at de er farlige at have på i trafikken. Det kan bestemt ikke anbefales at bruge dem til at cykle med fx.
Denne model kom på markedet tilbage i 2009, men det er stadig den eneste model som Teufel fører og vi har ikke hørt noget om nye modeller af hovedtelefoner i nær fremtid. Med andre ord må de være rentable og populære – bestemt ikke uden grund.
Som nævnt, er den eneste ulempe ved dem, at de er ret store – det er samtidig deres force. Det er en naturlig følge af, at ville levere den højeste komfort samt gøre dem så lydtætte som muligt uden det bliver ubehageligt. Oplevelsen af dem er så positiv, at de kunne have lavet dem dobbelt så store, og jeg ville stadig bruge dem.
Lyden
Udseende er godt, men det er lyden de skal præstere på. Bare rolig – de præsterer og meget mere. Jeg har trukket dem gennem diverse genre fra Hiphop til Johnny Cash, det er et vidt spænd mener jeg selv. Derudover har jeg testet dem ved at køre nogle film igennem, og for at understrege hvor behagelige de er, har jeg haft dem på mens jeg skrev anmeldelsen. Det æder de ligeledes til perfektion!
Det mest imponerende er bassen. Den er dyb og sprød. Så dyb, at hvis man hører genre som elektronisk, vil de dybeste toner ofte gå tabt, fx Trentemøller er ret utaknemligt at høre på dårlige anlæg, det kræver utrolig fine nuancer af de dybe toner. Men de her hovedtelefoner spiller bassen elegant og nuanceret, som kun få hovedtelefoner formår. Her er det værd at huske vi har med et produkt til kun 500 kr at gøre.
Diskanten er bestemt også en liga for sig selv. De har formået at gøre den helt perfekt tør. Den slår som den skal, men er ikke skinger eller overdrevet, den er tør og hård, som en diskant skal være. Skal man påpege, hvad de er dårligst til at spille, vil jeg mene at rock genren, er den der rammer indstillingerne dårligst. Den bliver en anelse dyb og basset, og her vil man nok gøre brug af en equalizer for at finindstille lydende. Den kan sagtens indstilles til dette også, men de bliver leveret en anelse basset i forhold til den genre. Hører man omvendt rock med tunge bas spor, som fx Nirvana – Smells like teen spirit, fungerer de upåklageligt.
Film klarer den rigtig flot, og de fleste soundtracks lyder som en drøm. Det siger sig selv, at de også fungerer perfekt til spil . Mange spil har en del mindre krævende lydspor end musik, og her vil de virke mindst lige så godt som det headset man er vandt til, men så mangler man mikrofonen, hvis man taler over nettet.
Alt i alt er jeg dybt imponeret over den lydmængde de formår at lukke ud. Den er dyb, tung og sprød, samtidig med at man ikke bliver for varm om ørene, og de ikke klemmer ubehageligt. Tommel op.
Konklusion
Teufel Aureol Massive lever helt op til navnet. Som hovedtelefoner er de massive og store. Man skal ikke forvente et par diskrete hovedtelefoner med god lyd, her er der et par hovedtelefoner med store kopper, som er lydisolerende, behagelige, tætsiddende, og præsterer langt udover god lyd.
Det er hovedtelefoner til musikelskerne, som ikke vil være tilfreds med et par normale hovedtelefoner og musikentusiasterne. Med to guldbelagte kabler, og mulighed for at påskrue et bredere jackstik, er det Hi-Fi lir som vil gå over hovedet på alle der synes høretelefoner til 100kr. er ganske udmærket.
Komfortmæssigt er alle flader der rører hovedet belagt med skumgummi og læderagtigt filt, der får det til at være blødt og behageligt. Der er ingen hårde zoner, der berøre hovedet. Resten af overfladerne er lavet i blankt sort plastik, og har et klassisk look. Hovedtelefonerne er super nemme at juster,e og kan foldes ind, så de er nemme at transportere i medfølgende pose. Udseendet er altså i top.
Lydmæssigt er dette det bedste headset undertegnet har prøvet til dags dato. Lyden er uovertruffen, og med lidt indstilling af en equalizer, kan disse hovedtelefoner mestre alle genre uden problemer. Bedst er de dog til musik med bastoner. Her skiller de sig markant ud!
Det er tysk design, når det er bedst – kombineret med kærlighed for den rene nuanceret lyd. Der er ikke en finger at sætte på disse hovedtelefoner. Det eneste man skal være opmærksom på, er at man vælger hovedtelefonerne for lydens skyld. Headsettet er stort, massivt og uovertruffent. Og til kun 500 kr, er det årets julegave til musikelskere.

| Konstruktion: | 5 / 5 |
| Mobilitet: | 5 / 5 |
| Innovation: | 4 / 5 |
| Pris: | 5 / 5 |
| Udseende: | 4,5 / 5 |
| Samlet: | 5 / 5 |
|