Weekenden er vel overstået, og på laptop fronten ser vi frem i mod testen af MSI 780DXR med et top hurtigt GT570M. Turen er igen kommet til en NAS harddisk, som generelt er et meget populært segment. TheCus er måske for mange relativt ukendt, men ikke desto mindre har de en vellidt navn både i, og uden for Danmark. Vi testede for nyligt en 2-disk NAS fra Thecus som på hastigheds-fronten bestemt ikke skuffede.
Nu har vi fået adgang til den helt nye 4-disk N4200Pro NAS fra Thecus. Med denne NAS træder vi klart et trin op af rangstigen, med lovning om rigtig god hastighed. Herudover er N4200Pro udstyret med sin egen mini UPS, så den ved strømsvigt selv kan lukke ned i ro og mag uden at miste data.
Konklusion N4200Pro fra Thecus er på mange måder en rigtigt spændende og veludstyret NAS, men som det også var en del af konklusionen på N2200xxx, så virker firmwaren ikke fuldstændigt færdigbagt. Der er flere områder hvor man lige skal tænke sig om en ekstra gang for at få tingene til at fungere som man vil – en ting man nok efterhånden har vænnet sig lidt fra med NAS fra bl.a. Synology og QNAP.
Læs resten af konklusionen i bunden.
Konfiguration
Enhedstype NAS
Lagringskapacitet 4x 2,5” eller 3.5” diske
Netværk 2x 1GBit
Tilslutninger Bag: 4xUSB2.0 og 2xeSATA Front: 2xUSB2.0
Egenskaber
- Filserver (FTP/SMB/http)
- Multimedieserver (iTunes server, UPnP, Piczza, Twonky)
- Webserver (php, MySQL)
- Deling af eksterne USB eller eSATA diske
- Download server
- Wake On Lan
- Indbygget mini-UPS
Dimensioner 24.9cm x 17.0.0 x 19.6cm (d x b x h)
Vægt: 4.9kg
Medfølgende software
- Acronis True Image
- Twonky Media server
- Backup Utility
- Pakkens Indhold
- Thecus N4200Pro
- Netværkskabel
- DC adaptor
- HDD skruer
- Acronis True Image DVD
- Twonky media server CD
- Installations CD/brugervejledning
Pris 4779 (pricerunner 03/10 2011)
Konstruktion & Design
TheCus N4200Pro er som lillebroren N2200xxx udført helt i sort, med blankt sort plast, der sammen med en låge som skjuler skufferne til harddiske, dominerer forsiden, mens selve "kroppen, er udført i metal. Modsat N2200xxx, er der på N4200Pro gjort rigtigt meget ud af informationer direkte fra fronten. Derfor er N4200Pro udstyret med et display for hurtig indikation af aktivitet på diske, LAN og eksterne diske. Udover dette status display, er N4200Pro udstyret med et større display, som også kan vise mere specificeret status på NASen, såsom IP, kapacitet, navn, batteristatus og lignende. Ved hjælp af dette display, samt de 4 knapper under dette, kan man også indstille nogle af de mere basale ting såsom IP (fast eller dhcp), navn osv. direkte på NASen – dette fungerer trods den begrænsede mængde taster rigtigt godt. Under status displayet, er N4200Pro udstyret med 2 USB stik og en powerknap.
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
På bagsiden af N4200Pro findes en del tilslutningsmuligheder i form af 4xUSB2.0 og 2xeSATA. Her findes også 2xLAN og stik til DC adapter samt hul til kensington lås. Udover disse tilslutninger, er der også fra bagsiden adgang til det indbyggede batteri, som sikre nedlukning af NASen i tilfælde af strømsvigt. En stor del af bagsiden domineres af perforering til den indbyggede blæser, som i ligheden med den hos lillebroren N2200Xxx desværre larmer rigtig meget. Så meget at det ikke kan anbefales at have N4200Pro stående i f.eks stuen eller kontoret.
Klik for stort billed
Opsætning
Som man efterhånden er vant ti, foregår installation af diske i N4200Pro let via skuffer, som også giver mulighed for senere hotswap, og udskiftning af diske. Når diskene er installeret, og netværk og strøm er tilsluttet, er N4200Pro klar til at blive sat op. Med N4200Pro følger en CD med samme program, som tidligere omtalt i anmeldelsen af N2200xxx. Via dette program er det muligt at indstille de mest basale til på NASen, såsom IP, og administrator login. Desværre lykkedes det mig aldrig at finde N4200Pro via dette software, men så er det heldigvis meget let at indstille IP til DHCP eller indtaste fast IP direkte via styringen direkte på NASen, og derefter ses det let, hvilken IP NAS’en har fået tildelt. Herfra klares resten af opsætningen via web-administrationen, hvor man ved første login bliver bedt om at definere lokal bruger, samt RAID setup. Under denne setup skal man dog lige være obs på, at Thecus modsat mange andre ikke giver anden adgang til ”admin” end selve administrationen, således skal der oprettes brugere for at få adgang til shares og definere rettigheder.
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Når denne indledende opsætning er klaret bliver man mødt af hjemmeskærmen til administrationen hvorfra der er let adgang til yderligere opsætning af NASen såsom shares og rettigheder:
Klik for stort billed
Funktioner
N4200Pro bliver leveret med samme firmware som den tidligere testede N2200xxx, og den er derfor udstyret med alle de samme funktionaliteter, og med det indbyggede installationsmodul er det let at tilføje flere. Blandt de indbyggede funktioner finder man:
- Bruger styring inklusiv inddeling i grupper og tildeling af kvoter
- Backup funktioner
- FTP, TFTP, NFS, Samba, Webdisk til adgang til filer
- Bonjour
- UPnP og iTunes server til medie-deling
- Udover disse er der som nævnt en lang række ekstra funktioner der let installeres via installationsmodulet. Disse funktioner inkluderer:
- Twonky media server og Piczza billed server
- Webserver og MySQL
- Download Manager til HTTP/FTP/BT/eMule download
- IP-cam overvågning
- USB copy, og Schedule backup til USB og eSATA
Selve installationsmodulet er meget let at betjene. Man vælger bare den applikation man ønsker installeret, og derefter startes denne nemt via modul-håndteringen. Disse er dog lidt misvisende navngivet, som ”auto module installation” og ”module installation”
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Brugen af foto server modulet Piczaa blev beskrevet i testen af N2200xxx, så dette vil jeg i denne test springe let og elegant hen over, og i stedet se lidt på Thecus’ Web Disk. Med web disk, er det muligt via browseren, at administrere filer og foldere direkte på NASen. Web Disk er et rimeligt simpelt bruger-interface, som i opbygning minder meget om Explorer, herfra kan man se og administrere de filer og foldere man har rettigheder til på NASen.
Klik for stort billed
Som det kan af billedet, er det et relativt begrænset interface, men man kan dog foretage de mest basale manøvrer. Når der skal uploades filer til NASen via dette interface, bliver man desværre begrænset til 7 filer af gangen, som alle skal vælges én efter én, og det er ikke lykkedes mig at finde en mulighed for bulk-upload direkte fra dette interface.
Klik for stort billed
Hvad der også generer mig en de,l er manglen på muligheden for at flytte rundt med biblioteker ved hjælp af træk og slip. Skal et bibliotek flyttes fra en folder til en anden, skal biblioteket først oprettes i den nye folder, så skal man flytte filerne (hvilken heldigvis kan foregå med ”træk-og-slip”), og derefter kan man slette det oprindelige bibliotek. Dette gør det noget besværlig at skulle flytte f.eks. et helt musik bibliotek fra én folder/share til en anden.
Til forsvar for Web Disk skal dog siges, at man ofte under normalt brug, har brug for at flytte filer fra en lokal computer og til NASen (eller den anden vej), og dette gøres langt nemmest ved at mounte en share fra computeren, og flytte via Windows (eller andet), men de gange, hvor man har brug for at flytte store mængde filer og foldere intern på NASen, tager dette meget lang tid i forhold til, hvis man bare kunne flytte filerne direkte internt via f.eks. Web Disk. Hvis det gøres via en computer vil Windows også foretage flytningen af filerne via computeren, og derved via netværket! Udover funktionaliteterne direkte på NASen følger der også noget brugbart software med N4200Pro. Ligesom ved N2200xxx følger der med N4200Pro et ret let tilgængeligt backup-program, samt en licens til Acronis True Image, og en Twonky media server licens.
Til sidst skal den lille indbyggede UPS også nævnes. Dette er ikke en feature man er vant til på udstyr i denne priskategori, og jeg må sige at det i mine øjne er en ret god ting at have, så man undgår fejlskrivninger og deraf følgende diskfejl i tilfælde af et eventuelt strømsvigt.
Hastighed
Med sin Dual core Atom D525 processor og 1GB RAM, er N4200Pro godt udstyret til at kunne levere en rigtig god performance, og dette kan da også mærkes på administrationen, hvor der er en rigtig god respons. Tests med Crystal Disk mark røber da også, at N4200Pro er rigtig godt med på overførselshastigheder.
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Klik for stort billed
Som det ses af ovenstående grafer, er N4200Pro lidt bagud sammenlignet med Synology DS411 og QNAP TS-459 pro II på læsehastighed, mens den er rigtigt godt med på skrivehastighederne. Specielt i Raid0 løber den godt fra både DS411 og TS-459 pro II, mens den i både Raid1 og Raid5 følger rigtigt stikker fra DS411. Kun ved Raid5 har den svært ved at følge med den dyrere QNAP. Alt i alt et rigtigt godt resultat.
Konklusion
N4200Pro fra TheCus, er på mange måder en rigtigt spændende og veludstyret NAS, men som det også var en del af konklusionen på N2200xxx, så virker firmwaren ikke fuldstændigt færdigbagt. Der er flere områder, hvor man lige skal tænke sig om en ekstra gang, for at få tingene til at fungere, som man vil – en ting man nok efterhånden har vænnet sig lidt fra med NAS fra bl.a. Synology og QNAP. Der er dog også meget positivt at sige om N4200Pro, specielt skal den have ros, når det kommer til hastighed. Her følger den rigtigt godt med sine konkurrenter, og som vi så, løber den ligefrem fra nogen af omtalte konkurrenter. Den indbyggede UPS, er også en rar feature, idet man er langt bedre sikret mod fejlskrivning, eller andre fejl forårsaget af strømsvigt – det er lidt en luksus feature, men rigtigt rart at vide, når nu man vælger at bruge sin NAS til de backups, som helst ikke skulle ryge sammen med ens andre computere!
Positivt Hastighed Mange Funktioner Medfølgende Software
Negativt: Blæserstøj Firmware
| Konstruktion: | 4 / 5 | | Software: | 2,5 / 5 | | Pris: | 4 / 5 | | Innovation: | 4 / 5 | | Ydelse: | 4,5 / 5 | | Samlet: | 4 / 5 |
|