QNAP har netop lanceret den opdaterede udgave af sin NMP-1000, navngivet NMP-1000P. NMP-1000P er bl.a. udstyret med den væsentligt hurtigere Sigma Design SMP8643 chip, der kører 667 MHz i modsætning til NMP-1000 SMP8635 på 300MHz. Derudover er ”P” blevet opgraderet med en dedikeret Wolfson WM8524 high performance DAC, hvilken bør give en væsentligt bedre lydoplevelse. Udover almindelige multimedie afspilningsfunktioner og adgang til diverse Internet services, så er NMP-1000P som sin forgænger også udstyret med sin helt egen NAS server.
NMP-1000P, er på rigtigt mange måder en lækker multimedieafspiller. Den spiller alt hvad man smider efter den, har et nemt og intuitivt bruger interface og den kører generelt rigtigt godt. Udover at spille lokalt lagre,t eller filer lagret på netværket, er der også adgang til mange online services, mange af disse finder jeg dog mere som kuriositeter end som egentligt nyttige. Som eksempel er der Apple Movie Trailer, som jeg ikke finder den store interesse for
Positivt Afspiller stort set alle formater Mange tilslutningsmuligheder God bruger interface Tilbehør i kassen
Negativt: Manglende WIFI i pakken Manglende søgefunktioner Begrænset funktionalitet og hastighed i NAS delen Pris
Læs resten af testen for at se, hvordan vi kommer frem til dette resultat.
Specifikationer
Enhedstype Medieafspiller og NAS
Egenskaber
- Medieafspiller
- NAS server
- FTP server
- Torrents download
- Tilslutninger
Udgange
- HDMI interface up to 1080p
- Composite Video
- Analog Stereo
- Component (Y/Pb/Pr) Video
- SPDIF Optical
Data
- 2x USB 2.0 (USB-A)
- 1x USB 2.0 (udgang)
- 1x e-SATA (ind)
- 1x e-SATA (ud)
- LAN (10/100Mbps)
Dimensioner 20.4cm x 17.6cm x 6.2cm (bredde x dybde x højde) 0.7/2kg (med og uden disk)
Pakkens indhold 1x QNAP NMP1000P
- 1x Composite A/V kabel
- 1x HDMI kabel
- 1x Component Y/Pb/Pr kabel
- 1x USB kabel
- 1x Netkabel
- 1x Fjernbetjening
- 1x Batterier til fjernbetjening
- 1x Strømforsyning
- 1x HD skruer
- 1x Brugervejledning
Pris 2325kr (12/7-2011)

Konstruktion & Design
Igen, er det en dejlig overraskelse, når man åbner kassen til et stykke nyt udstyr og alt hvad man har brug for af stik følger med! Med QNAP NMP-1000P følger stik såsom composite, HDMI, netværkskabel, USB kabel osv. Alle med i pakken, så uanset hvilket type tv du vil slutte afspilleren til, så er det lige ved hånden. NMP-1000P, er udført helt i sort med en blank sort front kun afbrudt af et diskret logo, og i tændt tilstand af en blå lysstribe i bunden og et klart og tydeligt blåt display. På den blanke sorte front finder man powerknappen i venstre side, samt navigationsknapper i højre. Desværre mangler fronten USB indgange.
På bagsiden af NMP1000P finder man alle tilslutningerne, som omfatter 2xUSB (ind), 1x e-SATA (ind), component Y/Pb/Pr, composit video og analog stereo samt HDMI og LAN. Derudover er der 1x USB (ud) og 1x e-SATA (ud) som kan benyttes til tilslutning til afspilleren, som en ekstern harddisk sluttes til en computer.
På bagsiden findes ligeledes en blæserudgang og DC tilslutningen.
Med NMP-1000P følger også en fjernbetjening, som er udført i sort og grå plast, og hvor udvalgte taster er selvlysende, hvilket er rigtigt rart, når der kigges film i en mørk stue. Selve opsætningen af fjernbetjeningen, er meget klassisk med et sæt navigationstater i midten, og 2 gruperinger af hhv. nummertaster og afspilningstaster nedenfor og ovenover. Fjernbetjeningen virker godt bygget uden at være prangende, og tasterne giver en god respons, når de benyttes.
Når alt kommer til alt, så virker det første indtryk rigtigt lovende, og jeg glæder mig til at få den i brug.
Opsætning
Hvis man vil benytte NMP-1000P’s muligheder som lokalt fil lager og NAS server, skal man først have tilsluttet en disk (denne medfølger ikke). Dette gøres rigtigt nemt ved at åbne en låget i siden, og montere disken i den skuffen. Når disken er monteres, er det bare at skubbe den let ind på plads igen. Efter montering af disk og tilslutning til TV’et via det medfølgende HDMI stik og tilslutning til strøm, er man faktisk klar.
Når maskinen startes op, får man adgang til et rigtigt lækkert menusystem, hvorfra man har adgang til alle de filer ,der ligger på enheden, men hov der er jo ikke noget endnu? Det klarer jeg da hurtigt, den skal bare fyldes op fra netværket. Her støder jeg dog på første ”anke” omkring NMP-1000P, hvorfor er der ikke en WIFI adaptor i pakken!! Nå, ind og kig på QNAP’s side og se hvad der skal til for at få det trådløse net op at køre, og det er bare at købe en almindelig USB WIFI adapter. Der er en liste på siden med officielt understøttede adaptere, desværre er de 3-4 stykker jeg har liggende IKKE på listen. Nå, så må jeg jo i gang med at få trukket kabler ind i stuen… Men så er der også hul igennem til det medie indhold jeg har delt via UPnP/DLNA eller bare almindelige shares på min eksisterende NAS.
Funktioner
Multimedieafspiller NMP-1000P er en rigtig multimedieafspiller, som spiser stort set alle formater man ønsker at kaste efter den, og den understøtter også en meget lang række af formater: AVI, MPEG/MPG, DVD (VOB, IFO, ISO, NRG), WMV, ASF, TP, TS, TRP, M1V, M2V, M4V, M2P, M2T, M2TS, BDMV/ BD ISO, MTS, MOV, MP4, RMP4, MKV, MOD og 3GP i MPEG1, MPEG2, MPEG4, XVID, H.264, H.263, WMV9 og VC1! På lydsiden er NMP-1000P også rigtigt godt med grundet en fornuftig indbygget DAC med understøttelse af en lang række lydformater som FLAC (CUE), APE (CUE), WAV, WMA, AAC, PCM, AC3, MP3, Ogg, og M4A. Udover de klassiske muligheder for fremvisning af film, musik og billeder, er NMP-1000P også udstyret med muligheder for en række Internetbaserede services såsom adgang til f.eks. Picassa, Flickr, Mediafly, Apple Movie Trailer og internetradio.
NAS QNAP er nok mest kendt for sine NAS, og med NMP-1000P er de da også rigtigt godt med. I modsætning til hvad der ofte ses på ”alt-i-en” maskiner er der her tale om en rigtig NAS, om end begrænset til de mest basale NAS muligheder. Opsætningen foregår let som det er kendt fra andre QNAP produkter, og der er rig lejlighed for opsætning af shares og brugerrettigheder for mange brugere.
Udover filadgangsmulighederne via NASen er der også en indbygget download station med mulighed for såkaldt PC less torrent download. Med andre ord kan man sætte NMP-1000P til at downloade filer fra torrents. Med NMP-1000P følger både QNAP Finder, QGet og NetBak Replicater. Disse programmer er tidligere omtalt under anmeldelsen af QNAP TS-239 pro II+. QNAP Finder er et simpelt program til at finde og tilslutte QNAP NAS’ fra en PC, således at man slipper for at rode med et finde IP-adresser og andet.
NetBak Replicator, er et ret simpelt program til at foretage backup af sin lokale maskine direkte til NAS’en (og selvfølgeligt også til senere genopretning af denne backup). Med programmet vælger man, hvilke mapper der skal foretages backup af, og hvor på NAS’en denne backup skal gemmes. Programmet kan sættes op til både at monitorere foldere og foretage kontinuerlig backup, eller til at lave skemalagte backups.
Brugen
Den gennerelle opleveles af QNAPs NMP-1000P er at det er en maskine der virker godt gennemarbejdet. Menuerne fungerer rigtigt godt, og hastigheden er generelt god. Som medieafspiller er det rigtigt lækkert at maskinen ikke er begrænset til lokal lagring, men at der er rigtigt gode muligheder for at data fra forskellige services. Under opsætningsmenuen er det også muligt at tilslutte forskellige netværksdrev fra f.eks en eksisterende NAS på netværket – en rigtig lækker feature.
På brugerfladesiden er NMP-1000P også rigtigt godt med, og alle menuer virker rigtigt flydende og al opsætning er umiddelbart meget intuitivt og let tilgængeligt
Desværre så foregår søgen efter film eller medier via filstrukturen i de mapper filerne ligger i, her så jeg gerne nogle bedre søgefunktioner. Det kan godt tage lidt tid at bladre igennem 800 musik-albums ved brug af piletasterne på fjernbetjeningen! Som NAS er NMP-1000P lidt begrænset i forhold til hvad der ellers leveres af NAS fra QNAP, her kunne jeg specielt godt savne nogle af de server funktionaliteter man er vant til. Mangelen på disse funktioner gør at man ikke umiddelbart kan skifte sin eksisterende NAS ud med den der er til rådighed i NMP-1000P På hastighedssiden, der kan NAS funktionaliteten heller ikke være med, nedenfor ses resultaterne fra en Crystal Mark test, hvor det tydeligt ses at den falder helt igennem hastighedsmæssigt i forhold til ”rigtige” NAS’er. Denne funktionalitet er derfor nok mest anvendelig til at flytte filer til NMP-1000P på en let måde, og for at downloade torrents direkte til afspilleren.
Konklusion
NMP-1000P, er på rigtigt mange måder en lækker multimedieafspiller. Den spiller alt hvad man smider efter den, har et nemt og intuitivt bruger interface og den kører generelt rigtigt godt. Udover at spille lokalt lagre,t eller filer lagret på netværket, er der også adgang til mange online services, mange af disse finder jeg dog mere som kuriositeter end som egentligt nyttige. Som eksempel er der Apple Movie Trailer, som jeg ikke finder den store interesse for. Dog er der nogle services, som godt kan være brugbare såsom adgangen til Picassa og Flickr, og hvis man bruger afspilleren til musik, er der også gode muligheder for adgang til Internet radio via Shoutcast. Det faktum, at NMP-1000P har en indbygget NAS, virker på papiret rigtigt smart, men i virkeligheden er det ikke specielt meget værd, idet det kun er en NAS med de mest basale funktioner og noget begrænset hastighed, og her savner jeg specielt muligheden for at køre andre services end bare at dele filer, samt en langt højere hastighed, hvis der skal arbejdes med filer direkte på disken. Til prisen, er det måske værd at overveje en billigere multimedieboks og en separat NAS. Når det er sagt, så kan NMP-1000P stadigt være anbefalelsesværdig, hvis man ikke har behov for alle de funktioner en moderne NAS giver mulighed for.
Positivt Afspiller stort set alle formater Mange tilslutningsmuligheder God bruger interface Tilbehør i kassen
Negativt: Manglende WIFI i pakken Manglende søgefunktioner Begrænset funktionalitet og hastighed i NAS delen Pris
| Konstruktion: | 4 / 5 | | Software: | 4 / 5 | | Pris: | 3 / 5 | | Innovation: | 4 / 5 | | Samlet: | 4 / 5 |
|