Vi har tidligere set på Synologys DS211J, som var et rigtigt godt bud på en NAS til det digitaliserede hjem, og nu har vi fået fingrene i storebroren DS211. Disse to NAS’er minder på mange måder om hinanden, og de har da også helt de samme funktioner, den primære forskel består i en større processor (1.6GHz vs 1.2GHz) og mere RAM(256MB vs 128MB). Den kommende tid vil der komme kontinuerlige tests af NAS produkter, så hold øje med sitet, eller følg os på Facebook.
Vi er også så småt igang med test af produkter fra Eurocom, og så lander de første Medion laptops også snart på testbænken Brug vores forum til dine IT relateret problemer, eller hvis der er andet du ønsker at få hjælp til.
Konfiguration
Enhedstype NAS
Lagringskapacitet 2x3TB 2.5” eller 3.5” diske
Netværk Gigabit Ethernet
Tilslutninger - Bag: 2x USB - Front: 1x USB
Egenskaber
- Downloads via BitTorrent, FTP, http, emule og NBZ
- UPnP, DLNA
- Multimedie server (iTunes samt Synology’s egen foto, Lyd og medie servere)
- Overvågning
- Webserver (php, MySQL)
- Print Server
- Deling af eksterne USB diske
Dimensioner - Bredde:8.8cm - Højde:16.1cm - Længde: 21.8cm
Vægt: 0.98kg
Medfølgende software
- Synology Assistant
- Synology Data Replicator
- Synology Download Redirector
- Pakkens Indhold
- Synology DS211
- Strømforsyning
- skruer til montering af diske
- Netkabel
- Installations CD/brugervejledning
Pris 1842 kr (edbpriser d. 3/5 2011)

Konstruktion & Design
Hvis man skal se forskellen på omtalte produkter, så skal man se godt efter. Sammenlignet med DS211J er den eneste synlige forskel (udover navnet på fronten) en lidt mørkere grå farve på fronten. Hvorfor også ændre et design der fungere? Her er det som altid med Synology funktionen der er i højsædet.
Som sine ”brødre” foregår installation af diske også nemt ved at skubbe toppen af og montere diskene let i holderen og fastspænde med de medfølgende skruer.
Opsætning
Når montering af diske er afsluttet sluttes NAS’en til strøm og kables til netværket. Derefter foregår den umiddelbare opsætnings nemt via det medfølgende ”Synology Assistent” software, som let finder NAS’en på netværket, og hvor man indledningsvist har mulighed for at oprette system partitionen som indeholder brugerfladen Synology DiskStation Manager. På den medfølgende software CD finder man filer til DSM3.0 men da der i mellemtiden er kommet en opdatering med forbedrede funktionalitet (DSM3.1) henter jeg strakt denne fra producentens hjemmeside. Fra ”Synology Assistant” softwaren, er det også muligt at tilknytte drev til de enkelte shares på NAS’en (når de er oprettet), samt tilføje printere tilsluttet til boksen.
Ved første logon til web-interfaced bliver man mødt af en let guide til oprettelse af ”diskenheder” (partitioner) samt håndtering af shares og brugere. Når der oprettet volumes på DS211 kan man vælge mellem Synology Hybrid RAID (optimerer størrelse af volumes, men med databeskyttelse ved mere end én disk (ala et optimeret RAID1), RAID0, RAID1 eller JBOD
Oprettelse af shares på NAS’en foregår meget nemt og intuitivt via Web-interfaced, og ved oprettelse af shares bliver man automatisk ledt videre til definition af brugerrettigheder.
Når der er oprettet shares brugere og tildelt rettigheder, så er DS211 klar til brug som fil-server, men der er meget mere at komme efter!
Funktioner
Via DSM, er der meget let adgang til opsætningen af mange af alle de andre funktioner produktetr kan tilbyde. Blandt disse er: Af andre funktioner i denne NAS kan nævnes:
- Multimedia server (iTunes server, DLNA/UPnP multimedieserver, PhotoStation og AudioStation)
- Download Station (torrents, emule, http, ftp, usenet (NZB), RapidShare og Megaupload),
- Surveillance Station (til fjern-overvågning med IP-kameraer)
- File Station
- Web-server (PHP MySQL)
- Mail server (management tilføjet i DSM3.1)
- Network Backup (DSM3.1)
- USB printserver
- Direkte kopiering fra USB via en knap på forsiden as NASen
- Gode strømstyringsmuligheder, med muligheder for dels tid til dvaletilstand, men også mulighed for at oprette skemaer for hvornår NAS skal tænde og slukke, samt muligheden for at tilslutte en USB-UPS.
- FTP server funktionalitet.
- Mulighed for backup til andre Synology enheder, USB diske, Amazon S3 servere eller en rsync-kompatibel server.
- DDNS understøttelse for let adgang via domænenavn, dog uden danske DNS services.
- Opsætning af IP blokeringer.
- Overvågning via SNMP.
- Opsætning af domæneprivilegier.
- Udsendelse af e-mail eller SMS ved systemfejl eller statusændringer.
- Mulighed for installation af ekstra pakker såsom mailserver, squeezebox server, phpMyAdmin, etc.
Som det ses er der rige muligheder for stort set alle de server funktionaliteter man kunne ønske sig på en netværksserver i hjemme. Fælles for alt hvad der er af opsætning er, at det fungerer meget intuitivt, og de fleste services aktiveres ved et simpelt flueben i et aktiveringsfelt.
Mange af funktionerne er allerede beskrevet i den tidligere anmeldelse af Synology DS211J (som er lillebroren med en mindre processor og med mindre ram), den test kan læses her
For de dovne kommer lige en meget kort opsummering her:
De fleste af disse server-funktioner giver sig selv. Audiostation og photostation, er henholdsvis en musik og billedserver, som giver mulighed for deling og adgang til billeder og musik via nettet, eller fra iPhone eller Android telefoner via gratis apps. Det er også muligt at høre musikken direkte fra NAS, hvis der tilsluttes et sæt USB højtalere. Hvis der afspilles direkte fra NAS, kan DS audio app’en benyttes som fjernbetjening til afspilningen. Til upload af billeder til ”Photo Station” kan man enten benytte den medfølgende foto-upload funktion i ”Synology Assistant” eller bare kopiere billederne op i den på forhånd definerede mappe på NAS.
Download direkte til NAS klares let via ”Synology Download Redirector” hvortil man blot trækker download links direkte til programmet, hvorefter downloaden starter på NAS. Hvis man ikke gider holde øje med status, kan NAS opsættes til at sende en mail, når den er færdig med at hente. Udover multimedie mulighederne, kan man med ”Surveillance Station” hvorfra man kan styre IP-kameraer til f.eks overvågning af boligen. Til denne ”surveillance Station” er der ligeledes adgang fra nettet, samt fra gratis apps til både iPhone og Android.
Generelt er DSM3.1 en let opgradering af DSM3.0, men på nogle områder er der dog sket noget. Opsætning af mail-server,er nu blevet en let tilgængelig feature direkte via control-panelet, ligeledes er opsætning af netværks-backup, således at NAS’en kan fungere som backupserver for rsync servere eller andre Synology servere. Derudover er der også forbedrede muligheder for flere volumes på ét RAID. Med en ny AirPrint app til iPhone og Android telefoner er det med DSM3.1 også blevet muligt at printe direkte fra sin telefon og til en printer sluttet til NAS’en. På app-fronten er der også kommet en DS finder hvorfra det bl.a. er muligt at restarte din NAS uden først at skulle starte en computer op – smart. En af de steder hvor der også er sket klare forbedringer fra DSM3.0 til DSM3.1 er på Download Station, der er blevet dels lettere at finde rundt i, samt er blevet udstyret med en ganske velfungerende søgemenu, så nu er det ikke længere nødvendigt at copy/paste torrent links ind for at kunne hente torrents, men man kan blot søge direkte fra NAS’en.
Overførselshastighed
Hastigheden på DS211 har på skrivesiden fået et godt hak op fra dens lillebror - DS211j, og ligger på højde med DS411slim. Nedenfor kan ses en test med Crystal mark, med 5 gentagelser af 4GB
Som forventet er produktet klart hurtigst ved skrivning og læsning af store (seq) og mellemstore (512K) filer. I begge tilfælde hastigheder,hvor det bestemt er muligt, at arbejde direkte på NAS, og hvor det ikke er noget problem, at streame f.eks 1080p video. Som ved DS211J (og DS411slim) er der dog tilsyneladende ikke meget at hente ved at gå til RAID0, udover en anelse ved skrivehastighederne. I forhold til DS211J, kan man godt mærke at der er lidt mere kraft overskud. Ved DS211J,har jeg gennem de sidste par måneder ellers ikke bemærket nogen problemer med at produktet ikke kan følge med, men mit forbrug, er også oftest begrænset til få ting af gangen. Med DS211, kan jeg godt mærke, at man kan tillade sig at presse den lidt mere, og køre lidt flere samtidige services, uden at miste for meget performance.
Konklusion
Synology DS211 er lig andre NAS fra Synology et meget gennemtænkt produkt. Vi har her en NAS der til fulde lever op til de mange krav der stilles af et moderne hjem til deling og tilgængelighed af digitalt materiale. Hvad der taler virkeligt godt for Synologys produkter er deres evne til at mase rigtigt mange funktioner ned i et meget nemt og let tilgængeligt bruger-interface. Skal man så vælge DS211 eller lillebroren DS211J? Det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål. Begge disse NAS-bokse er særdeles egnede til små hjem hvor man kan have brug for mange forskellige funktioner uden nødvendigvis at have behov for at de alle skal tilgås samtidigt. Begge NAS’er er meget anbefalelsesværdige til dette, men står man overfor valget, skal man gøre op med sig selv hvor meget samtidigt arbejde der kræves af kassen. Hvis man henter mange filer via Download Station benytter nogle få andre funktioner samtidigt med at man f.eks kører en squeezebox server så begynder man ved DS211J at mærke en hvis træ-hed, en træghed som først træder til senere med DS211. Så man skal i virkeligheden gøre op med sig selv hvor meget man tror man får brug for at benytte samtidigt. Alt i alt er giver det anledning til en karakter meget lig lillebroren DS211, men med et hak ned for pris, men et hak op på ydelse.

Positivt Godt web-interface Intuitiv opsætning Rigtigt mange funktioner
Negativt: Støj fra blæser
| Konstruktion: | 3,5 / 5 | | Software: | 4,5 / 5 | | Pris: | 3,5 / 5 | | Innovation: | 5 / 5 | | Ydelse: | 4 / 5 | | Samlet: | 4,5 / 5 |
|