Alt imens vi knokler på vores nye design, så kommer der tests ind i melllem. Samsung NX100 er det andet spejlløse systemkamera fra Samsung i år, efter NX10. Med dette kamera forsøger Samsung i den grad at kombinere det bedste fra kompaktkameraerne med kvaliteten fra DSLR kameraerne. NX100 er opbygget med en APS-C CMOS sensor som kendes primært fra moderne spejlreflekskameraer og som er kendetegnet ved god billedkvalitet.
Samsung NX100 er blevet endnu mere kompakt end sin forgænger, og designet er blevet meget mere strømlinet. Med Samsungs NX100 er det muligt at skifte objektiver som man kender det fra spejlreflekskameraer. Udover et boost i ISO til 6400, introducerer Samsung med NX100 også sine nye i-Funktions objektiver, hvorved det nu er muligt at kontrollere en del af kameraets funktioner direkte fra objektivet.
Konfiguration
Enhedstype Kamera
Egenskaber - 14.6 Megapixel - APS-C CMOS sensor - Udskifteligt objektiv - 3.0” AMOLED display - HD video optagelse (720p @ 30fps, H.264 ) - Støv reduktion - ISO 100 til 6400 - Smart Range - Sound picture
Dimensioner BxHxD: 120,5 × 71 × 34,5 mm Vægt: 282g (uden batteri og objektiv)
Tilslutninger HDMI USB A/V
Pakkens Indhold
- Samsung NX100 - 20-50mm F3.5–5.6 ED-objektiv (svarende til 30,8 - 77 mm) - Batteri - Oplader - CD med software - 1 USB kabel - Bærerem
Medfølgende software
Intelli Studio Samsung Raw Converter
Pris 3650kr (fra edbpriser)
Konstruktion og Design
Samsung NX100 er det anden kamera i Samsungs NX serie. Designet er blevet væsentligt mere strømlinet og kompakt. Kroppen minder nu meget om et almindeligt kompakt kamera, om end en anelse større. Ved første øjekast er det et rigtigt flot kamera. Selve kameraet er lavet af plastik, og virker meget veludført og stabilt. Når man får kameraet i hånden første gang bliver man noget overrasket over den relativt høje vægt (ca. 450g med det medfølgende objektiv), og desværre modvirker fornemmelsen af plastik lidt det ellers rigtigt gode førstehåndindtryk. Når det er sagt så ligger virker designet og placering af knapper rigtigt gennemtænkt, og kameraet ligger umiddelbart godt i hånden samtidigt med at der er let adgang til de fleste knapper på bagsiden uden at skulle skifte grebet. Modsat mange kompaktkameraer er NX100 designet til håndtering med to hænder, hvilket faktisk også næsten er påkrævet for at opnå god balance med forholdsvist stor vægt i venstre side af kameraet.
Bagsiden af kameraet er præget af den 3’’ store AMOLED skærm hvilken gør det rigtigt godt, også i relativt kraftigt lys. Udover den lækre skræm finder man på bagsiden det klassiske kontrol hjul, hvor mange af de mest benyttede funktioner (ISO, AF, hvid-balance, og optagetilstand) kan indstilles. Herudover er der dedikerede knapper til eksponerings-lås og eksponering kompensation, samt en lidt sværere tilgængelighed funktions-knap (til større justeringer såsom billedkvalitet, fokuseringsindstillinger og lysmåling). Herudover er der dedikerede knapper til type af visning i displayet, skift til visning samt nulstilling af justeringer.
På toppen finder man det programvælgeren, hvor man kan vælge mellem de klassiske PASM,smart og video samt Samsungs scene vælger og specielle objektivprioritet. I scene har man mulighed for at vælge mellem en stribe af prædefinerede scener. Herudover findes en drejeknap til navigation i menuerne samt justering af lukkehastighed eller størrelse af fokusområde. På toppen findes også Samsungs Smart Shoe til montering af ekstraudstyr såsom blitz, gps eller elektronisk søger. Til sidst er det også på toppen af kameraet man finder udløseren samt tænd/sluk knappen.
I siden af kameraet findes udgange såsom til forbindelse af USB A/V, fjernudløser, strøm og HDMI. Ulig andre kameraer er det også her man finder knappen til forhåndsvisning.
Til sidst men ikke mindst finder man på Samsungs nye i-Funktion objektiver en knap til aktivering af den såkaldte i-Funktion – mere om det senere.
Funktion
Samsung NX100 er en mellemting mellem kompaktkamera og DSLR. Denne sammensætning giver sig i den grad til udtryk i brugen af kameraet. Brugeroplevelsen er virker rigtigt gennemtænkt, og det er således et kamera man nemt kan tage op fra bordet og tage gode billeder med. Samtidigt er NX100 også et kamera der giver rig mulighed for at være kreativ med mulighed for at justere på rigtigt mange parametre som man er vant til på moderne DSLR kameraer. Disse muligheder har Samsung præsteret at levere uden at det er gået ud over brugervenligheden, og NX100 er også et kamera men enhver vil kunne tage op fra bordet og bruge. Billeder
Billedkvaliteten fra Samsungs NX100 er som følge af dens store APS-C sensor rigtig god. Når NX100 benyttes om dagen med rimeligt lys leverer det konsistent skarpe billeder af en rigtig god kvalitet og med gode farver ved brug af standartindstillingerne. Samsungs nye ”Smart Range” er en rigtig brugbar funktion, som hiver flere detaljer ud af både de lyse og mørke områder af billederne, om end på bekostning af kraftige farver i billedet. I Samsung NX100 kombineres disse egenskaber med hurtig og præcis fokusering.
Ved lavere ISO værdier (100-400) leveres leverer NX100 billeder stort set uden støj, ISO 800 er også rigtigt godr. Når man kommer op i de højere ISO værdier begynder der at komme noget støj, her er ISO1600 stadigt brugbar, men ved ISO3200 og specielt ISO6400 er der ved at være en del støj. Nedenfor kan der ses billeder med ISO100-6400 i 100% crop. Det skal dog her retmæssigt bemærkes, at selv ved de høje ISO værdier kan billederne godt benyttes til små print og til visning på hjemmesider.
Der hvor det begynder at blive lidt vanskeligt at få de billeder man gerne vil have med Samsung NX100 er om aftenen. Dette er aldrig helt nemt, men mangelen på en indbygget blitz kombineret med en blænde f3.5 gør at man for alvor skal ind og benytte de manuelle muligheder for at skyde ISO i vejret og undereksponere billederne en anelse for at kunne opnå nogle lukketider der kan klares uden stativ. Hvis man derudover vil have mennesker med på billederne vanskeliggøres det yderligere, medmindre de er rigtigt gode til at stå stille.
i-Funktion Samsungs i-Funktion er en ekstra funktionsknap på objektiverne som giver mulighed for hurtig justering af de mest almindelige funktioner (afhængigt af optagetilstand). I de kreative optagetilstande (PASM) er der her mulighed for justeringer af eksponeringskompensation, ISO og hvid balance, mens der ved objektivprioriterings tilstand kan vælges mellem en række af forudbestemte scener som er udvalgt efter hvilken type objektiv der sidder på kameraet. Ved første øjekast virker denne funktion lidt som dobbeltkonfekt, men efter lidt tilvænning er det rigtigt smart. Justeringen foregår ved at man vælger den funktion man vil justere via iFn knappen og derefter benyttes fokuseringsringen som vælger. Dette er en rigtigt effektiv måde at få lavet disse justeringer uden at skulle flytte fingeren fra udløseren!
Video På papiret er Samsung NX100 rigtigt kapabel til video med specifikationer der siger HD (720p) i H. 264 format. Kvaliteten af billederne under video optagelse fejler absolut heller ikke noget. Der hvor det halter lidt på videosiden er fokuseringen. Med det medfølgende objektiv oplever jeg an anelse søgen efter fokus, samtidigt med at fokuseringsmotoren larmer så meget at det tydeligt kan høres på optagelserne, hvilket reelt betyder at man skal benytte manuelt fokus under videooptagelser – det er altså bare ikke godt nok!
Adobe Flash Player not installed or older than 9.0.115!
Konklusion
Efter at have haft Samsungs NX100 på prøve en lille uges tid er jeg overordnet meget tilfreds med kvaliteten af både kamera og billeder, ligeledes er jeg imponeret over hvor brugervenligt Samsung har præsteret at lave kameraet samtidigt med at man har mulighed for at lege med indstillinger som på et DSLR. Den nye i-Funktion er i dette kamera rigtigt godt udført, og hjælper i den grad med til hurtigt og nemt at kunne ændre i de mest basale indstillinger. Som et skår i glæden ærgrer det mig at Samsung har valg ikke at have en indbygget blitz i kameraet til billeder med dårlig belysning. Som jeg startede med at skrive vil Samsung med dette kamera gerne kombinere det bedste fra kompaktkameraer med kvaliteten fra spejlreflekskameraer. På mange områder er dette lykkedes rigtigt godt for Samsung! Når det så er sagt, så er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt NX100 har sin berettigelse. Jo, det er mindre end spejlreflekskameraer, og jo det levere billeder af rigtigt god kvalitet, men det er ikke et kompaktkamera, til det er det alt for stort. En anden meget vigtig detalje som er værd at tage med i sine overvejelser ved valg er systemkamera er udvalget af objektiver. På nuværende tidspunkt er der 5 objektiver til NX fatningen som benyttes på dette kamera, om end Samsung har annonceret at de regner med at lancere flere nye objektiver i denne serie er der stadigt et begrænset udvalg. Hvis man er afklaret med disse begrænsning, og er ude efter en opgradering i billedkvalitet fra et kompaktkamera, så er Samsung NX100 værd at tage med i betragtningen. Det leverer rigtigt gode billeder, og formår samtidigt at fremstå meget brugervenligt.
Positivt God billedkvalitet Brugervenligt Solid konstruktion
Negativt: Manglende Blitz Støj i video ved fokusering Pris
Vi kan også anbefale dig, at besøge download.dk og alt-til-windows.dk, hvis du leder efter software og relateret Billeder og indhold må ikke gengives uden forudgående tilladelse fra Laptopworld.dk