|
Skrevet af Christian Soelberg Due
|
|
Søndag, 10. januar 2010 22:59 |
|
Side 1 ud af 6 
 Verdens største producent af kabinetter, de Taiwanske In Win har sendt deres nyeste 2,5" harddisk kabinet til test her på siden. Med et noget særpræget design og navn er der lagt op til en spændende række test der går ud over det sædvanlige. Med RFID kryptering, 0,8mm hærdet stål kappe og stødsikret kabinet der kan tage fald fra 2 meters højde er der ihvertfald fra producentens sat store forventninger til kvalitet. Helt tilbage i 1985 startede In Win deres aktiviteter i Taiwan, og lige siden har de været i en konstant udviklen for nu at være verdens største producent af kabinetter. I denne del af verden er In Win ikke særligt kendte selvom de faktisk åbnede et kontor i England for snart 10 år siden der skulle udbrede deres produkter i europa, men konkurrencen på det europæiske marked er stor og de har derfor satset på andre markeder.
In Win producerer ud over kabinetter også strømforsyninger og kabinetter til lagerenheder som det vi ser på idag.
Ammo vandt i 2009 Red Dot Adward for produkt design. En pris der kun tildeles "særdeles kreative, innovative produkter af høj kvalitet" som red-dot.de selv beskriver det. Det er ikke første gang at In Win har leget med millitære team produkter, de har før produceret et B2 gaming kabinet og en Commander størmforsyning.
Eksterne harddiske bliver mere og mere populære, hvor 3,5" mest henvender sig til hjemme på kontoret kan man i dag også få 2,5" og 1,8" harddiske der er lidt lettere at tage med på farten. For at udpensle nogle af de generelle forhold der hersker har jeg lavet denne korte oversigt over fordele og ulemper ved de forskellige størrelser:
Produktet er udlånt af In Win
|