Der er tit mange mennesker, der er i tvivl om hvad de enkelte netværkskomponenter faktisk gør, og hvad forskellen egentlig er på de enkelte ting. For at kunne give en forståelse af hvordan komponenterne virker, er jeg nødt til at starte ved begyndelsen, og beskrive nogle komponenter der ikke bruges ret meget i dag. Disse en nemlig forfædre til dagens komponenter og danner således grundlaget for forståelsen.

1. Repeateren
For en del år siden, var den mest udbredte kabeltype coax, eller thin ethernet som det også blev kaldt. Et coax netkabel kan max være 180 meter langt hvis det skal virke. Bliver det for langt går nettet ned, og ingen stationer kan komme på. For at kunne lave længere kabler opfandt man repeateren. Den første generation forstærkede bare signalet som det var og udsendte det på det næste segment. Man kunne nu have 2 gange 180 meter, men da repeateren var en ren forstærker, forstærkede den både netværkssignaler og støj. Anden generations repeateren fik så indbygget en smule intelligens, så den, i stedet for bare at forstærke signalet, kunne fjerne støjen, genopbygge signalet og forstærke det på det næste segment. 5-4-3 reglen opstod, den siger, at du kan max have 5 segmenter af 180 meter, adskilt af 4 repeaterer, med maskiner på 3 af segmenterne.

3. generation af repeateren udviklede sig i to forskellige retninger, den ene blev til huben, den anden til bridgen.
Enhver der har prøvet at administrere et coax netværk, ved at stikkene udgør det store problem, det er oftest dem der går i stykker og oftest dem du skal have fat i når nettet ikke virker. Dette er grunden til at man fandt på at samle det lange netværkskabel i en boks, så alle stikkene sad samlet og så trække dropkabler ud til de enkelte maskiner. Multiports repeateren eller hubben var født. En hub kaldes ofte for et ”collapsed backbone”, backbone er en reference til kablet og collabsed er fordi man har skrumpet det lange kabel ned i en kasse, man der er stadig tale om et segment, og alt netværkstrafik høres af alle maskinerne på huben. Mere om dette når vi sammenligner med en switch.

3. Bridgen
En bridge er en repeater med yderligere intelligens i sine to porte. På et coax kabel deler alle maskinerne båndbredden. Udover den trafik (trafik er her det samme som signaler på kablet) som skabes af brugernes aktiviteter, er der også en masse netværksrelateret trafik. Arp (address resolution protokol, opløsning mellem IP og MAC adresser, det omvendte kaldes revers ARP) requests, DHCP requests, forskellige broadcasts og andet. Dette betyder at der er en øvre grænse for hvor mange maskiner der kan være på et netværk før der slet ikke kan komme trafik igennem. Dette affødte ideen om at adskilde segmenter, så kun trafik der var nødvendigt at overføre fra et segment til et andet blev overført. En bridge er en repeater med en MAC adresse tabel ved begge porte. Lige når netværket startes, virker den som en repeater, alt sendes igennem. Ret hurtigt får den registreret på hvilken side de enkelte MAC adresser sidder, og bliver således i stand til at opdele nettet i to dele, hvor kun den trafik der skal passere bliver sendt igennem. Hermed har man teoretisk fordoblet den rådige båndbredde.

4. Switchen
En switch er en hub, hvor man har placeret en bridge i hver port. Hvis man billedligt skal forklare forskellen mellem en switch og en hub, kan man bruge et klasseværelse som billede. Huben er et almindeligt klasseværelse, når en elev taler, er alle de andre, læreren inklusiv, nødt til at tie stille. Taler to i munden på hinanden, er begge nødt til at tale igen hver for sig, for at få sagt det de skal. Switchen er som en hjemmeundervisningssituation, hvor elever og lære har fået udleveret mobiltelefoner. I denne situation, kan den ene elev tale med læreren samtidig med at to andre elever taler med hinanden. Denne sammenligning viser dig også at der skal være mere end en ressource at dele, før switchen giver nogen forskel over huben. 10 enkeltmaskiner, der ikke deler andet end en internetforbindelse giver ingen forskel mellem hub og swirch, der er i begge tilfælde kun en maskine ad gangen der kan tilgå forbindelsen, men hvis bare en af maskinerne deler en printer, har du fordelen.
Når du nu har læst dette, så har du forhåbentlig forstået fordelen, for det er kun den halve sandhed, switchen fjerner nemlig en del at den netværksmæssige trafik der altid findes på netværk, og dermed vil switchen faktisk give en fordel selvom de kun deler en internetforbindelse.

5. Routeren
Mange forveksler routeren lidt med en switch og vil vide om de skal købe en router eller en switch. Dette skyldes sikkert, at mange routere i dag kommer med en 4 ports switch indbygget. En switch kan ikke erstatte en router, men hvis din router har en switch indbygget, kan du undvære switchen.
Routeren tager sig af at route trafikken uden for dit eget net, og det vil i praksis sige ud på Internettet, uden router (eller router funktionalitet i den boks din udbyder har leveret) kommer du ikke på nettet. Routeren kan være med eller uden firewall funktion, du bør altid vælge med firewall funktion hvis du kan og gerne med det der kaldes stateful inspection hvis du har muligheden. Du skal være opmærksom på at din routers IP adresse på dit netkort skal indskrives under standart/Default gateway idet routeren er den "gate" trafiken skal ud af når du opgiver en ipadresse, der ikke findes på dit netværk.

6. Gateway’en
Gateway’er er også et gammelt stykke teknologi, der ikke bruges af ret mange private i dag. Samtidig bruges begrebet også i andre sammenhænge (se oven for), hvorfor begreberne er blevet en smule mudrede. En gateway er oprindeligt en protokolkonverter, og bruges til at kunne kommunikere mellem netværk af forskellige typer, f.eks. mellem et ethernet og et token ring netværk. I dag bruges næsten kun Ethernet (i hvert tilfælde af private,) hvorfor de fleste ikke kender begrebet. Når du har et trådløst Accesspoint, der kan sættes sammen med dit kabelnetværk, kan man faktisk sige at Accesspointet er en gateway

7. Misc. info
Når du nu har læst denne artikel har du læst om hvordan udviklingen er gået fra repeateren over bridgen til huben og endelig til switchen. Udviklingen er ikke stoppet der, ligesom man fandt på at placere en bridge i hver port på en hub og dermed skabte switchen, er man nu begyndt at placere en router på hver port af en switch, og hermed skabt det der kaldes en layer 3 switch. Denne switch er ret avanceret, koster kassen (endnu) og kan opdele dit netværk på IP niveau. VLAN (virtuel LAN og ikke WLAN der betyder Wireless LAN) sammenkædes af mange med layer 3 switchen, men dette er ikke helt korrekt, da en layer 2 switch også kan køre VLAN (de bedste af dem kan).
VLAN er en virtuel opdeling af dit netværk, igen for at skabe mindre net med bedre udnyttelse af båndbredden og større sikkerhed til følge. Man kan lave VLAN på to forskellige måder. Hvis man har en layer 2 switch, definerer man hvilke porte på switchen der hører til hvilket LAN. Har man en layer 3 switch LAN man opdele på IP adresse niveau.

8. Trådløse Accesspoints
Et trådløst accesspoint opfører sig som en hub. Dette betyder at stationerne deler båndbredden. Samtidig skal du vide at TCP er fuld duplex, hvilket betyder at der skal etableres to TCP "kanaler" hver gang der skal kommunikeres. I praksis betyder dette at båndbredden højest er halvdelen at de opgivne f.eks. 5 Mbit hvis du bruger 802.11B standard. Hvis du køber et accesspoint med dual channel, kan du nå tæt på den teoretiske båndbredde, da der herer to kanaler.

Ovenstående er en ret hurtig og kortfattet gennemgang af de teknologier der findes. Flere steder har jeg forenklet virkeligheden en smule for at kunne forklare hvordan det hænger sammen uden at skulle ud i meget tekniske forklaringer.