bg
Forside Hardware CPU AMD AMD Sempron
AMD Sempron PDF Udskriv Email
Brugervurdering: / 0
DårligBedst 
Skrevet af Ronni K. G. Christiansen   
Torsdag, 09. juni 2005 19:00
 

AMD Sempron

AMD’s ”Sempron mobile processor” er det prisbillige alternativ til den hurtigere AMD 64 Turion.
Navnet Sempron stammer fra det latinske ord ”Semper”, der betyder ”altid” og årsagen til navnet, er jo selvfølgelig, at CPU’en er til daglig praktisk brug, ”altid” skal brugesJ.
Vi vil i denne artikel beskrive, hvad der gør Sempron speciel og drage sammenligninger til storebror Turion og Intels topmodel Pentium M 750.

Der bliver krævet mere og mere af bærbare computere. Den skal ikke længere kun benyttes til tekstbehandling, surfing på nettet og til at tjekke emails. Der er et stigende behov for at kunne afvikle krævende applikationer, men samtidig være mobil i så lang tid med sin bærbare, som muligt, når man ikke lige er i nærheden af et 220-volts-stik.
Sempron CPU’en kommer med en avanceret “power-saving-teknologi” som AMD har udviklet, der giver en længere batterilevetid, men hvor der ikke bliver gået med kompromis med performance.
Sempron er endvidere kompatibel med Windows 98, Windows ME, Windows NT®, Windows 2000 såvel som Linux og andre PC operativsystemer.
Følgende teknologier inkorporeret i Sempron CPU’en:
Forbedret virusbeskyttelse, som forhindrer spredning af vira; vira som transporteres gennem e-mails og eksempelvis ”Messenger”, surfing på Internettet gøres mere sikker ved denne ekstra grad af sikkerhed, som virusbeskyttelsen giver - ens computer er bedre beskyttet (fungerer sammen med Servicepack 2)

AMD PowerNow teknologi er en nyskabende løsning, som giver en længere batterilevetid, når det er allermest nødvendigt. Teknologien bevirker, at computeren kun bruger den fornødne kraft, der er nødvendig for at afvikle den aktuelle proces og ”sparer” derved processorkraft til mere krævende opgaver. Ved at regulere processorkraften bliver batterilevetiden forlænget og mindre varme udvikles. Denne egenskab giver i sidste ende en støjsvag notebook, som tilbyder en længere ”mobil” oplevelse.

Med 3DNow er Sempron mobile processor kompatibel med en lang række forbedret multimediasoftware, der giver notebookbrugeren en helt andet oplevelse ved gaming, streaming video og audio, DVD- og musikafspilning.
De 2 Sempron modeller:
AMD har designet en speciel version af Sempron tilpasset til tynde og lette notebooks – denne version opererer ved en lavere ”voltage

Oversigt over de to modeller

*: TDP - ”Thermal Design Power”, er et udtryk for, hvor meget den enkelte CPU kan trække ved standard ”voltage”, under de værste arbejdsbetingelser vel at mærke
Benchmarks og sammenligninger:
I det næste vil vi undersøge ud fra Kilde: Tom’s Hardware Guide Sverige, hvor godt Sempron klarer sig i konkurrencen mod andre CPU’er – i disse tests Pentium M 750 og 64 udgaven Turion.

 
I systembenchmarken er det tydeligt at Pentium M 750 er højdespringeren og Turion og Sempron ligger en del bagefter, ikke mere at sige her.

På grafikområdet klarer AMD sig en del bedre og forskellen på Pentium M 750 og Turion er minimal. Sempron ligger ikke så lang bagefter de 2 kraftigere cpu’er.
AMD-tilhængere hævder at AMD netop er den bedste CPU på markedet, når det kommer til afvikling af grafiske applikationer – 3d animation, spil etc. – det giver denne test dem jo lidt medhold i.

I ovenstående sammenligning er der ingen tvivl om, at den prisbillige Sempron må give op overfor storebror Turion og Pentium M.
I kontormiljøet holder Pentium M bedst på strømmen – Sempron løber tør for strøm efter 2 timer og 8 minutter, hvor Pentium M holder næsten 50 min. længere.
Ved afspilning af DVD begynder det at blive interessant! Turion indtager førstepladsen mht. batterilevetid foran Pentium M og deler stort set andenpladsen med Sempron. AMD’s PowerNow lader til at gøre arbejdet godt, hvilket medfører en bedre batterilevetid.
Her er det også tydeligt at AMD har fat i den lange ende, begge AMD cpu’er er hurtigere ladt op end den ellers superhurtige Pentium M 750.
Ovenstående tests og Benchmarks er lavet i forhold til de 2 af de mest kraftfulde CPU, så givet halter Sempron CPU’en bagefter. Nedenstående illustration viser sammenligningen: Sempron kontra Intel Celeron og her er der ingen tvivl om at AMD slår Intels Celeron teknologi med banelængder:

Når man ser på ovenstående tests af AMD’s 2 processorer udfra artiklen på Kilde: Tom’s Hardware Guide Sverige, så er det ikke den store forskel der skiller Sempron og Turion ad. Det der er bemærkelsesværdig er, at batterilevetiden og den tid det tager at få ladet den bærbare op igen, er rigtig gode sammenlignet med topmodellen fra Intel. Om man så er fortaler for IBM eller for AMD, så er det minusser og plusser ved alle 3 modeller, og som altid skal man betale ekstra for at få state-of-the-art, som Turion og Pentium M 750 tilbyder.
Hvis man kigger efter et prisbilligt alternativ til disse kraftigere notebooks, så går man ikke helt galt i byen, når man vælger en Sempron; du får en fremtidssikret notebook med interessante features (bl.a. PowerNow) med god batterilevetid og som samtidig er til at få råd til.
Written by :
Ronni K. G. Christiansen
 


Add your comments
 

Tilføj din kommentar

BoldItalicUnderlineStrikethroughSubscriptSuperscriptEmailImageHyperlinkOrdered listUnordered listQuoteCode
Navn:
Titel:
Kommentar:
  The word for verification. Lowercase letters only with no spaces.
Word verification:

Vision Computer

VCLW350x350

Konkurrence

laptopworld_contest

Vind harddiske og USB sticks fra Verbatim

I samarbejde med Verbatim, Edbpriser Laptopworld.dk udlover vi 3 stk. 500 GB harddiske og 3 stk. 8 GB USB sticks.

Hvad er kapaciteten på de 3 Verbatim harddiske, som du kan vinde i denne konkurrence?

 

Svar her: Edbpriser.dk

Hvad er kapaciteten på de 3 Verbatim harddiske, som du kan vinde i denne konkurrence?

Produkt Afstemning

Hvilke produkter ser i gerne flere tests af?