Laptopworld

Hovedparten af ældre chipset er lt op i multistyret arkitektur indlemmet med hvad man refererer til som North og South Bridge komponenter.

Denne komponent får navnet fra dens funktion som er forbindelsen mellem high speed processor bussen og den langsommere AGP og sidst men ikke mindst PCI bussen. North bridge er nogle gange refereret til som PCI/AGP kontrolleren. Foruden processoren, er North Bridge det kredsløb på bundkortet, som køre med fuld processor bus hastighed. De fleste moderne chipset bruger en single chip North Bridge, men ældre modeller har op til 3 individuelle chip som udgør et komplet North bridge kredsløb.

South bridge er en component som virker som en bro mellem den 33MHz PCI bus (eller Cardbus i laptops) og den meget ældre ISA bus (PC card i laptops)

South bridge er en lower speed komponent i chipsettet, og har altid været en single individuel chip. South bridgen er i nogen grad udskiftelig. Dette modulære design af chipsettet, tillader lavere omkostninger og større fleksibilitet på bundkortet producenterne. South bridgen indeholder ofte også dual ATA interfaces, forskellige USB interfaces og tilmed også CMOS RAM og real time clock funktionen.

 

VIA
Som tidligere skrevet på laptopworld.dk omkring busser
så har der været arbejdet meget på at udelukke den forældet PCI bus. Dette har Intel været en af hovedmændene bag. Dog er de ikke de eneste der står bag dette. VIA It udviklede V-link arkitekturen for at forbinde dets North og South bridge chips med hastigheder der kunne matche eller overstige Intels hub arkitektur. V-link bruger en dedikeret 8bit data bus, og er for øjeblikket implementeret i to versioner 4x V-link og 8x V-link. 4x V-link transporterer data ved en hastighed på 266MBps (4x66MHz) hvilket er dobbelt af den hastighed PCI tilbyder. Tilmed matcher den hastigheden på Intels hub arkitektur. 8x V-link transportere data ved en hastighed på 533MBps (4x133MHz) hvilket er dobbelt af den hastighed Intels hub arkitektur. Alle VIA’s South bridge chips i VT82xx series supports V-link. Det første chipset der benyttede V-link var VIA’s 266 serie til Pentium III, Pentium 4 og Athlon processorer familien. VIA’s 333 og 400 serie chipsettet bruger også V-link.

 

ATI
ATI er en anden producent eller konkurrent. ATI bruger en mellemforbindelse også kaldet A-link. Denne har en hastighed på 266MBps som matcher Intels hub arkitektur, og første generation af V-link designet.

Dertil kommer flere producenter som SIS med deres MuTIOL, men det vil kræve  mange A4 sider at gennemgå disse, så dette undlader vi, da ingen vil have gavn af disse informationer.