Laptopworld

Tilføj til Google Tilføj til feed

Nyhedsbrev





XPG Xtreme Series DDR3-2000X
Forside Artikler Mac og Ms imellem


Mac og Ms imellem

Email Udskriv PDF
Brugervurdering: / 1
DårligBedst 

Vi krydre søndagen med en spændende artikel fra vores mand Mathais.

De er overalt, der kommer flere af dem, og er efterhånden blevet en verdensomspændende pest alla McDonalds eller Burgerking. Et hurtigt kig på den yngste halvdel af Danmarks befolkning,  vil sætte en stor fed streg under Apples efterhånden kæmpe, voksende marked. Om man er til Apple produkter eller ej, så er det svært at se bort fra de mange forbrugeres tilfredshed, og derfor også de altid positive tal i Apples regnskab.

Men hvordan startede det hele? – Jeg vil i denne artikel groft fortælle om Apples og Microsofts historie, deres op og nedture og hvorfor de blev succesfulde, derudover vil jeg dele min oplevelse som nybegynder på en Macintosh computer, og til sidst er der en lille vurdering af, hvornår hvad kan betale sig at købe. 


Om Apple

Apple havde gennembrud på gennembrud da Steve Jobs og Steve Wozniak lavede de først to Apple (Apple I og Apples II) maskiner, hvor den sidste nævnte Apple II, blev solgt i millionvis. Desværre for Apple kom der hurtigt stærk konkurrencen om markedet, da IBM maskinerne med DOS blev lanceret i 81 (ca. 4 år efter Apple II) og på næsten samme tid blev Apple III lanceret. Apple III gik hen og blev en jævn fiasko, forsaget af maskinernes høje pris og fejlrate, der selvfølgelig resulterede i et større tab, af markedsandel til IBM maskinerne. 



Apple kom dog tilbage med en ny lille succes, nemlig Macintosh computeren, der, lidt ironisk, var Apples økonomiske udgave af deres dyrere ”Lisa” serie. Apples Ideologi med de to nye serier, var som den er i dag; at lave ikonbaseret, nyskabende brugervenlighed. De første computere i Lisa serien, kostede omkring 10.000$, i 1983. Den gigantiske pris blev, ret åbenlyst, ikke taget særlig godt imod. - Apple formåede dog at lave et nyskabende produkt, men det var desværre bare alt, alt for dyrt. Macintosh viste sig derimod at fungere, men selvom softwaren var teknologisk stærkere i Apples nye serier, så var IBM maskinerne blevet meget billigere at købe, selv med Windows, som Microsoft  lancerede i 1985, kostede IBM maskinerne kun det halve. Herfra gik det kort sagt galt for Apple, for frem til 2003 tabte Apple konstant marked, og til sidste endte det hele ned på 5% af markedet.




Det så sort ud for Apple, for de stod med dyre og forældede maskiner, som på ingen måde kunne konkurrere med Windows maskinernes ekstreme dominans. Heldigvis kom Steve Jobs, efter et længere fravær fra Apple, tilbage i 97 og overtog styringen. Jobs redede Apples liv, da han startede udviklingen af iMac’en, som hurtigt blev en sikker succes. iMac gav luft til udviklingen af et nyt og smartere operativsystem.




Fra iMac’s lancering og frem til 2001, blev iMac’ene solgt med Mac OS, som havde det brugervenlige interface, men teknologisk set var meget bagud. I 2001 ankom det nye OS X (X som det græske tal 10), der stadig anvendes den dag i dag, OS X, var en kombination af Mac OS 9 og det projekt, Jobs havde arbejdet på under sit fraværd, hvilket bland andet, var et ”UNIX” baseret styresystem ved navn NeXTStep, som var blev kendt for sin gode driftssikkerhed.




Midt 2005 annoncerede Jobs et samarbejde mellem Intel og Mac, som betød mange, mange flere kræfter, og en meget større hardware effektivitet. Den stationære Mac Pro, MacBook og MacBook Pro bliver de første succeser. Fra 2003 til i dag, har Apples aktier gået fra at koste 6$ stykket, til op over 100$ stykket. Årsagen taler næsten for sig selv, for i dag laver Apple ultra attraktivt udstyr, og har tilmed startet ekstremt succesfulde services, som iTunes, App. Store og Apple store, som alle er blevet en milliard forretning.

Om Microsoft
Microsoft er nærmest et synonym for Bill Gates, så det er nok ikke nogen voldsom nyhed, at Bill Gates er skaberen bag det mest anvendte styresystem til dato.
Man kan ikke ligefrem sige, at Microsoft har oplevet nogen reelle fartbump under deres udvikling. Siden DOS blev lanceret i 81 og ret aggressivt markedsført, så har IBM computerne og de mange IBM kloner nærmest trukket Microsoft mod en uundgåelig succes.



Computerne var langt billigere end Apples, Software begyndte at være bedre udviklet, og med Apples tilbagegang med Apple III maskinen, så stod markedet en årrække, fuldstændig åbent for Microsofts udvikling. Windows 1.0 blev lanceret november 85, hvilket i bund og grund, bare var en grafisk udvidelse til DOS. og i 1989 ankom Office pakken som var tiltænkt alle de Apple maskiner, der på daværende tidspunkt blev anvendt på arbejdsmarkedet. I 1990 udkom Windows 3.0, som blev operativsystem der skulle overtage pladsen for Apples arbejdsmarkedsdominans, da det var Microsofts første system, som understøttede Office pakken.
IBM og Microsoft havde, et par måneder før Windows 1.0 udgivelsen, lave et samarbejde om et operativsystem (OS/2) til IBM’s egne  maskine, men efter den store succes med Windows 3.0 i 1990 , begyndte Microsoft at fokusere deres ressourcer på deres eget system. – det samarbejde tjente Microsoft godt på, da IBM støttede udviklingen af  OS/2 systemet, hvilken viden Microsoft selvfølgelig kunne udnytte til deres eget produkt Windows 3.0.
Fra Lanceringen af Windows 95, i 95, og frem til Vista og Windows 7, har udviklingen været ret generel. Den visuelle brugerflade har konstant udviklet sig fremad, på samme måde som teknologierne og programmerne stødt er blevet mere avanceret. Samtidig begyndte Apple igen at vinde markedsandel, med deres konstant voksende vifte af succesfulde tiltag, hvilket efterhånden igen er begyndt at skabe konkurrence mellem de to firmaer.

Fra PC til Mac
Det første man ligge ekstra mærke til, når man åbner kassen til sin Mac, er den gennemførte oplevelse af kvaliteten. Computeren lugter af Apple, byggekvaliteten perfekt, skærmen er perfekt, lyden af harddisk og blæser eksistere tilnærmelsesvist ikke. Hvis du kan forstille sig den perfekte fysiske oplevelse af en computer, så må Apples maskiner være det tætteste man kan komme på en eksakt gengivelse.
Det er lidt en sjov oplevelse, at få sin første Mac computer, for pludselig har man ingen ide om, hvordan man skriver @, \, trykker delete, installere programmer, højreklikker, og en helt masse andre ting, som gør Apples computere til en lidt anden verden.


Kilde - http://freedomoftechnology.terapad.com/index.cfm?fa=contentNews.newsDetails&newsID=36282&from=list

Dog lærte jeg rimelig hurtigt, ofte med Googles hjælp, hvordan man bruger alle de her anderledes funktioner. Efterhånden som man lærer det nye styresystem at kende, så falder man også over funktioner som Expose som giver dig en hurtig og let oversigt over alle dine åbne vinduer, Dashboard der lynhurtigt kan give dig et mindre hav af muligheder, som vejudsigten, gratis ordbøger, udklippede dele af hjemmesider og 100vis af andre sjove, men ofte også super smarte applikationer.



Kilde - http://switchtoamac.com/guides/mac-os-x/expose/what-is-expose.html


Min oplevelse af OS X har været rigtig god, selvom man selvfølgelig lige skal vende sig til, at man ikke må maksimere vinduer og hvordan man ændre indstillinger i diverse programmer, etc. Faktisk så har jeg lidt moret mig over, hvor meget Windows 7 er kommet til at fungere som OS X, eks. har ikonerne på startlinjen fået samme funktion som Apples ”Dock” har haft længe, og den fantastiske søgefunktion der ankom med Vista er også at finde.


I bund og grund, er forandringen slet ikke noget specielt længere. Hvis man er på jagt efter en kvalitetscomputer, som alle næsten skulle give sig selv lov til, så er Apple kort sagt blevet et godt og sikkert valg. Inden man bestemmer sig for at køber en Mac, så skal man dog lige gøre op med sig selv, hvilke programmer man går og bruger i hverdagen, for der er stadig rigtig mange spil og programmer der ikke fungere med Apple. Personligt har jeg også Vista installeret med ”Bootcamp”, da jeg skal bruge Visual Basic i skolen, men da det er mit eneste egentlige kompromis, så er det ikke blevet et problem for mig, selvom det er en lappeløsning. – jeg tror hurtigt man vil fortryde, hvis man konstant skal køre i Windows, pga. et program man bruger dagligt, for man mister lidt det gode sammenspil mellem computer og software, hvilket jeg ikke ville være helt tilfreds med i længden.
Der kommer til at gå lang tid før en PC vinder en designpris som Apples maskiner har gjort, men der går nok lige så lang tid, før Apples computere er  værd at købe til spil.

Hvad skal man vælge
Er du hardcore gamer? – så kan jeg sige det kort: Køb en PC, for du kommer simpelthen ingen steder med OS X. - ja i bund og grund heller ikke med nogen af deres computere. Hvis du vil se grafisk ydeevne med en Apple computer, så kan du roligt regne med at bruge mindst 20.000kr, hvilket simpelthen er absurd for en maskine der, med lappeløsninger, giver dig ”sidste års” processor model, langsomme grafikkort, og 3GB ram, som du selvfølgelig kan overveje at opgradere til 16GB, hvis altså en merpris af intet mindre end 13,500 tusinde kroner kan respekteres! 


Der er ingen tvivl om, at der ligger masser af kræfter og kvalitet i sådan en computer, men jeg kan simpelthen ikke begribe, hvor eller hvornår kvaliteten af selve computer og Apples software, bliver op til 90 tusinde kroner værd. Nu ved jeg ikke voldsomt meget om video og billedbehandling, eller hvad man ellers normalt bruger en kraftig 8-kernet workstation maskine til, men jeg er dog yders overbevist om, at en computer ikke burde koster 60-70.000kr, fordi du gerne vil have en god omgang harddiskplads, ekstra ram, og noget lidt hurtigere hardware. – også selvom systemet bliver perfekt finindstillet fra fabrikken.
Er du mig? – hvis du som mig, gerne vil have en dedikeret arbejdscomputer, man godt kan tillade sig, at tage med over til kammeraten i weekenden, for at game en omgang WOW eller noget Half-Life. Så kan jeg med personlig erfaring, godt anbefale en af de billigere MacBooks, for man får efter min mening, en af verdens bedst designede computere, hvor man på intet tidspunkt er i tvivl om den kvalitet, man har brugt sine penge på, plus maskinen lige har kræfter til at være med i en del spil. Igen synes jeg ikke man skal overveje, at fokusere penge på mere hardware, for prisen stiger ret markant, selvom man kun får en brøkdel hurtigere processor og en lille smule mere ram og harddiskplads med i systemet. Til sammenligning skal det dog siges, at man uden problemer kan finde sig en yderst lækker, og nærmest garanteret hurtigere og mere funktionel computer for de små 8-9000kr man skal slippe for en 13” Macbook, men man kan bare aldrig føle sig sikker på, om det nu er en super lækker skærm, et godt tastatur eller en god holdbarhed maskinen kommer med. Alt i alt, så er Apple simpelthen blevet et ”cheapshot”, hvis du er på jagt efter en kvalitetsmaskine.


Hvad så med hjemmets skrivebord? –  når det kommer til desktop computere, så har Apple jo deres Skærmindbygget computer iMac, som selvfølgelig er utroligt attraktiv, hvis man går efter et minimalt, ja nærmest kunstnerisk, kabelrod, samt ”Apple pakken”, med den ekstremt lækre skærm, mus og keyboard af fineste kvalitet og design, men så igen, man kan med den halv pris, lidt flere kabler og et par trin ned af kvalitetstrappen kunne få præcis den samme funktionalitet med en normalt PC.
Faktisk tror jeg man skal generalisere det lidt, ved at sige: hvis du er villig til at betale for perfekt kvalitet og hovedsageligt skal bruge en arbejds- eller underholdningscomputer, så vil Apple være et valg du ikke kommer til at fortryde, men hvis du derimod skal bruge mange kræfter, eller bare lidt kræfter, så vil pengene til en eventuelt hjemmebygget PC, være langt, langt bedre lagt ud. – det er ikke umuligt at få lige så god kvalitet med en PC, det kan bare let blive en tæt skov af muligheder, der kan være svære at vurdere.



Add your comments
 

Add your comment

BoldItalicUnderlineStrikethroughSubscriptSuperscriptEmailImageHyperlinkOrdered listUnordered listQuoteCode
Your name:
Titel:
Comment:
  The word for verification. Lowercase letters only with no spaces.
Word verification:



Banner

Banner