|
Side 1 ud af 3 Abandonware Abandonware er typisk gamle programmer og spil, hvor programmøren eller firmaet bag har forkastet alle rettigheder til programmet. Betegnelsen dækker typisk også over programmer der ikke ydes support til længere.
Windows 3.11 og Windows 95 kan sagtens betegnes som abandonware, da Microsoft ikke yder support for disse styresystemer mere. Det bliver dog ikke mindre ulovligt at hente disse styresystemer, da Microsoft stadig holder ved rettighederne til disse styresystemer Spillet Betrayal of Krondor er et godt eksempel på et stykke lovligt abandonware, hvor firmaet har forkastet deres rettigheder til spillet. Det gør det ligeledes lovligt at behandle spillet som freeware. Adware: Adware er programmer med indbyggede reklamer, der enten popper op eller vises i programmets brugerflade. Adware giver programmørerne eller firmaet mulighed for nemmere at dække omkostningerne for at lave programmet. Programmet kan derfor sælges til en lavere pris eller gives gratis, da reklamerne kan give programmørerne penge fra de firmer som har lavet reklamerne. Noget Adware er også shareware. Betegnelsen er til for at skelne mellem typer af shareware. Noget adware kan registreres for at komme af med reklamerne, og dette koster typisk en sum penge. Alpha: Alpha versioner, er programmer der stadig befinder sig i de første skridt af deres udvikling. Alpha programmer kan derfor stadig være en del ustabile. Programmer i Alpha-stadiet ses sjældent på nettet medmindre der er tale om et leak af programmet, hvor der typisk er en intern programmør der har lagt det ud. Spillet S.T.A.L.K.E.R blev i sit alpha-stadie lagt ud på nettet med store mangler, men stadig så spillere kunne prøve omend en ufærdig udgave af spillet. Alphaversioner testes typisk kun af programmøren selv eller internt i firmaet. Beerware: Beerware giver brugeren ret til at bruge programmet eller programmets kildekode, hvis man sender en øl til programmøren. Nogle variationer kræver desuden at man enten drikker en øl til ære for programmøren, eller at man inviterer programmøren ud på en øl. Beta: Betaprogrammer er programmer, der er kommet igennem deres Alpha-stadie. Disse programmer har typisk fået alle deres nødvendige funktioner integreret, sådan at programmet kan bruges. Betaprogrammer bliver typisk delt ud til et bestemt antal brugere, der derefter kan komme med forslag til forbedringer og tilføjelser til programmet, samt finde bugs m.m. Careware: Careware (også kaldet Charityware, helpware, eller goodware.) er software der er udgivet med et velgørende formål i tankerne. Nogle programmer gives som freeware, hvor der evt. Er en besked fra programmøren at man skal sende penge til fx. Røde Kors eller et andet velgørende formål. Andre careware programmer er lavet som shareware, hvor der typisk er en del af prisen der går til et velgørende formål. Chocolateware: Lidt ligesom Beerware, her sender man bare en plade chokolade til programmørens søde tand. Crippleware: Crippleware er et program der har fået funktioner fjernet nogle funktioner, eller er blevet begrænset med det formål at man betaler for at få programets fulde funktion. Crippleware betagnelsen bruges også til programmer eller filer der gør brug af Digital Rights Management (DRM). Et godt eksempel på crippleware er et dokumentprogram ala Word, der måske ikke kan gemme eller printe
|