| Artikel indeks |
|---|
| Razer Sphex – Anoretisk musemåtte |
| Konfiguration |
| Konstruktion & design |
| Konklusion |
| Alle sider |


Razer har efterhånden fået skabt sig et godt navn på danske Laptopworld.dk og de vinder langsomt vores tillid, og vores forventning om, at de hver eneste gang fremsender os et kvalitetsprodukt.´Det "farlige" ligger i, at forventningen kan blive for selvsikker. De har denne gang disket op med en musemåtte i en noget usædvanlig formfaktor – vi tager temperaturen på Razer Sphex, og ser, hvordan den klarer sig.
Producentens hjemmeside: http://razerzone.com
Konfiguration
MÃ¥lgruppe:
Gamer-segmentet
Specifikationer (fra producent):
- Klæbende bund som holder på enhver overflade.
- Mellemstor musemåtte passende til de fleste spilleflader: 320 X 230mm.
- Ekstra tynd for at forhindre enhver begrænsning i din spilleoplevelse.
- Fremragende sporingskvalitet for både laser- og optiske mus.
Pris:
Razer Sphex kan blive din for 153,- DKK inklusiv fragt. (edbpriser, 21-02-2010)
Pakkens indhold
Sphex kommer i en tynd og ligetil indpakning. Der er billeder af måtten på forsiden og specifikationer på bagsiden. Og udover selve musemåtten, så er det meget begrænset hvad Razer har smidt med i pakken. Der er et par Razer-stickers og en lille ægthedsbevis/lykønskning med den nye musemåtte.
Der medfølger:
Sphex-musemåtte
Stickers/lykønskning
Konstruktion & design
Det første indtryk:
Som det blev antydet i overskriften såvel som i indledningen i denne anmeldelse, så er denne en musemåtte en kende aparte i sit udseende og udformning ift. konventionelle musemåtter. Den er nemlig ekstremt tynd, og må have et BMI nær 0 – billedet herunder giver en klar indikation herom.
Samtidig fremgår det også af billedet, at bunden er beklædt med et specielt klistret materiale, som fæstner rigtig godt på forskellige overflader, men som ikke klister til fingrene. Det er en rigtig god feature, og gør, at musemåtten er fuldstændig urokkelig, når den først ligger – men alligevel er let at flytte.
I hjørnerne er der placeret lidt logoer og navn på måtten, hvilket giver et fint, og også ret aggresivt udseende.
Selve overfalden på musemåtten er relativt hård, hvilket jeg havde lidt betænkeligheder ved i starten – jeg er vant til musemåtter, der er lidt blødere i det.
Men faktisk fungerer den hårde overflade rigtig godt, og giver musen et rigtig godt flow.
Funktionalitet
Som før nævnt, så var jeg en smule nervøs for, hvordan denne måtte ville præstere dens tynde formfaktor taget i betragtning. Efter noget tids brug, med forskellige mus, er jeg dog i den grad blevet positivt overrasket.
Der er en rigtig god tracking, og det føles næsten som om, at musen svæver over musemåtten. Det er rigtig lækkert, og det kan være med til at give dig den ekstra edge, når du spiller, og bølgerne går højt.
Samtidig skal det også nævnes, at musemåtten er særdeles stabil, og også kan klare at blive vasket, så eventuel snavs og støv kan fjernes. Det svækker hverken for- eller bagsiden, og selvom undertegnede har flyttet rundt på den op til flere gange, så er der ikke sket en mærkbar ændring i, hvor godt den klæber til underlaget.
Størrelsesmæssigt fungerer musemåtten også rigtig godt – den har en rigtig fornuftigt størrelse. Den er ikke så stor som fx Roccat Sota, men man føler heller ikke, at det er nødvendigt. Personligt kommer jeg ikke udover kanten, og føler, at jeg har nok plads.
Konklusion
Razer har lavet et rigtig godt produkt, som samtidig kan erhverves for en rigtig fornuftig pris. Razer har været innovative og gået nye veje med udviklingen af en musemåtte, hvilket de også skal have ros for – den atypiske formfaktor fungerer nemlig rigtig godt og er en rigtig god idé.
Rent teknisk præsterer Sphex super flot, og især i spil giver den et rigtig fint resultat – og det til en rigtig god pris.

Positivt:
Formfaktoren
Gode tracking-egenskaber for musen
Klæber på mange overflader
prisen
Negativt
| Konstruktion: | 4 / 5 |
| Innovation: | 5 / 5 |
| Pris: | 4 / 5 |
| Ydelse: | 4 / 5 |
| Samlet: | 4,5 / 5 |
Add your comments





4 / 5